Spring til indhold

Bromme Kirke

Koordinater: 55°28′59″N 11°30′37″Ø / 55.4830688°N 11.5102716°Ø / 55.4830688; 11.5102716
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bromme Kirke
Generelt
Opførto. 1100
Geografi
AdresseMaglesøvej 12,
4190 Munke Bjergby
SognBromme Sogn
PastoratPedersborg-Bromme Pastorat
ProvstiRingsted-Sorø Provsti
StiftRoskilde Stift
KommuneSorø Kommune
Eksterne henvisninger
www.pedersborg-kirke.dk
Oversigtskort
Bromme Kirke ligger i Sjælland
Bromme Kirke
Bromme Kirke
Bromme Kirkes beliggenhed

55°28′59″N 11°30′37″Ø / 55.4830688°N 11.5102716°Ø / 55.4830688; 11.5102716

Bromme Kirke ligger enligt i landskabet ca. 5 km NV for Sorø (Region Sjælland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå den i Vestsjællands Amt, og indtil Kommunalreformen i 1970 i Alsted Herred (Sorø Amt)

Apsis, kor og skib er opført i romansk tid af små kampesten. Norddøren er stadig i brug men noget udvidet, syddøren er forsvundet. I nordmuren spores rester af oprindelige vinduer. Apsidens cirkulære vindue blev genåbnet i 1948. Tårn og sydkapel blev opført i sengotisk tid af munkesten, korets gavlspids med højblændinger stammer fra samme tid. Våbenhuset er opført i begyndelsen af 1500-tallet. Bygningen blev istandsat i 1948.

Kirkerummet

Kor og skib fik indbygget hvælv i sengotisk tid, den runde korbue er bevaret. Ved istandsættelsen afdækkedes kalkmalerier fra o.1325 på skibets nordmur mod øst, kalkmalerierne blev restaureret i 1953. Mod vest ses den kronede Maria modtage Gabriels bebudelse, bag Maria ses en stigelignende udsmykning, som enten er murværk eller vægtæpper. Længst mod øst ses Besøgelsen.

Prædikestolen i højrenæssance er fra begyndelsen af 1600-tallet, evangelistmalerierne er fra 1636. I tårnrummet hænger et epitafium over rådmand i Slagelse Hans Jensen Riber (død 1656) og hustru.

Kirkens font font består af en fod fra en gotlandsk font, hvis kumme er sønderbrudt. På foden står en dåbskedel i kobber med flettekors og støbemærker.


Eksterne kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Spire
Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.