Spring til indhold

Senja

Koordinater: 69°20′N 17°30′Ø / 69.333°N 17.500°Ø / 69.333; 17.500
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Senja
samisk Sážža
Okshornan (yderst til venstre) ved Ersfjorden
Geografi
Senja samisk Sážža ligger i Troms
Senja samisk Sážža
Senja
samisk Sážža
StedMidt-Troms
Koordinater69°20′N 17°30′Ø / 69.333°N 17.500°Ø / 69.333; 17.500
Areal1.589,35[1] km²
Højeste punkt984 moh.
Administration
LandNorge
FylkeTroms og Finnmark
Største bySilsand
Demografi
Folketal15.025 (2017)

Senja (samisk Sážža) er en ø, og efter kommunereformen i Norge 2020 en kommune, der ligger i Troms og Finnmark fylke. Kommunen har 15.025 indbyggere (2017), og omfatter de tidligere kommuner Berg, Torsken, Tranøy og Lenvik.[2][3]

Den er Norges næststørste ø (bortset fra Svalbard) med et areal på 1.586,3 km². Befolkningstyngdepunktet er langs Gisundet på indersiden af øen. Her ligger også den største by, Silsand. Det største fiskeleje er Gryllefjord i Torsken kommune, som om sommeren har færgeforbindelse med Andøya i Vesterålen.

Okshornan ved Ersfjorden.

Senja har et varieret landskab og er blevet kaldt et "Norge i miniature". Ydersiden er præget af dramatiske bjerge, som går lige ned til havet, men også af idyllisk skærgård og flotte sandstrande. På indersiden er der frugtbar jord og et venligt landskab med bølgende bakker og birkeskov. Inde i dalene ligger hyggelige bygder og småbrug. På Syd-Senja ligger Ånderdalen nationalpark.

Stednavnet Senja går sandsynligvis tilbage til norrønt *Senja, men dets ophav er usikkert. Sprogligt kan Senja stamme fra norrønt sundr (= sønder, sønderslidt, oprevet). Geografisk passer det godt med, at Senja er stærkt spaltet i fjorde og bugter. Navnet genfindes i Senionne fra 1367 og Senien fra 1490.[4]

Seværdigheder

[redigér | rediger kildetekst]
Okshornan set fra Tungeneset.

På Senja er der flere museer, de fleste hører under Senjamuseet, som er en afdeling af Midt-Troms Museum. Blandt disse hører Samemuseet i Kaperdalen, Hofsøya Bygdemuseum, Kveitmuseet og Gammelbutikken i Skrolsvik og Senjehesten Kystforsvarsmuseum. På Skaland er der desuden bjergværksmuseum. Øen er rig på seværdigheder, både når det gælder natur og historie. Man kan for eksempel nævne Senjens Nikkelværk ved Hamn, hvor verdens første vandkraftværk blev startet i 1882. Den gang tænkte man ikke på at bruge strøm til andet end belysning, så kraftværket leverede kun strøm nok til at drive otte lysbuelamper.[5]

Naturligt nok er fiskeindustrien dominerende på Senja, og specielt Nergårdkoncernens anlæg i Senjahopen beskæftiger mange. På Skaland er der grubedrift, hvor man udvinder grafit. Grafitværket udvidede for nylig driften efter at man fandt nye forekomster ved Trælen, nordvest for Skaland.

Handel og samfærdsel

[redigér | rediger kildetekst]

Beboerne på Senja har via Gisundbroen færgefri vejforbindelse til fastlandet over Gisundet til Finnsnes, som er den nærmeste større by. Byen fungerer som handelscenter for hele Midt-Tromsregionen, Senja inkluderet. Men øen har også forbindelse med de andre byer i fylket. På Lysnes på Nord-Senja har man hurtigbådsforbindelse med Tromsø, en tur som tager omkring 50 minutter. Fra bygderne Flakstadvåg og Skrolsvik på vest- og sydsiden af øen går der desuden hurtigbåd til Harstad. Og om sommeren går der færger mellem Nord-Senja og Kvaløya og mellem Syd-Senja og Harstad.

Senja har eget rutebilselskab, Senja Rutebil AS med hovedkontor i Vangsvik i Tranøy.

Senja har videregående skole på Gibostad, med studieretninger indenfor naturbrug, elektrofag og teknik og industriel produktion. Dertil er der to videregående skoler, samt studiecenter med decentraliseret højskoleuddannelse i Finnsnes på fastlandet.

Husøy på Nord-Senja.
  1. ^ "100 største øyene i Norge". kartverket.no. Kartverket. 4. juni 2014. Arkiveret fra originalen 13. februar 2016. Hentet 15. februar 2016.
  2. ^ "Endringer i kommunestrukturen.Vedtak 830". Stortinget (bokmål). 2017-09-25. Hentet 2019-11-20.
  3. ^ "Forskrift om sammenslåing av Berg kommune, Lenvik kommune, Torsken kommune og Tranøy kommune til Senja kommune, Troms – Lovdata". lovdata.no. Arkiveret fra originalen 2019-04-22. Hentet 2019-11-20.
  4. ^ Sandnes, Jørn & Stemshaug, Ola, red.: Norsk stadnamnleksikon (s. 387), 4. utg., Oslo 1997 Det Norske Samlaget
  5. ^ kraftverk – Store norske leksikon

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]