Leda (måne)

Leda
Opdaget
11. september 1974, af Charles Thomas Kowal
Kredsløb om Jupiter
Afstand til Jupiter (massecenter)	Min. 9 039 820 km Maks. 13 154 680 km
Halve storakse	11 097 250 km
Halve lilleakse	10 904 858 km
Excentricitet	0,1854
Siderisk omløbstid	238d 19t 46m 33,6s
Synodisk periode	–
Omløbshastighed	Gnsn. 12 060 km/t Min. 10 084 km/t Maks. 14 674 km/t
Banehældning	27,58° i fh. t. ekliptika 27,21° i fh. t. Jupiters ækv.
Periapsis­argument; ω	– °
Opstigende knudes længde; Ω	– °
Omgivelser
–
Fysiske egenskaber
Diameter	20,0 km
Fladtrykthed	–
Overfladeareal	1,25·103 km²
Rumfang	4,2·104 km³
Masse	1,100·1016 kg
Massefylde	2600 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.	0,007 3 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.	43 km/t
Rotationstid	–
Aksehældning	?
Nordpolens rektascension	–
Nordpolens deklination	– °
Magnetfelt	–
Albedo	4 %
Temperatur v. ovfl.	Gnsn. -150 °C Min. – °C Maks. – °C
Atmosfære
Atmosfæretryk	0 hPa
Atmosfærens sammensætning	–

Leda er en af planeten Jupiters måner: Den hører til Himalia-gruppen, en underinddeling af Jupitermåner med omløbsbaner der ligner Himalias.

Leda blev opdaget fra Mount Palomar-observatoriet den 11. september 1974 af astronomen Charles Thomas Kowal, umiddelbart efter at han havde optaget billeder på fotografiske plader gennem tre nætter i træk, fra den 11. til den 13. september – Leda ses på samtlige af disse plader.
Månen, der også kaldes for Jupiter XIII, har fået sit navn fra Spartas dronning (og Zeus' elskerinde) Leda fra den græske mytologi. Den må ikke forveksles med småplaneten 38 Leda.

Leda har en gennemsnitlig diameter på 20 km, og dens massefylde, 2,6 g/cm³ tyder på at den primært består af klippemateriale. Dens overflade er temmelig mørk, med en albedo på kun 4%.