Parrettåede hovdyr: Forskelle mellem versioner
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter {{Commonscat}} til {{Commonskat}} i forbindelse med skift af layout af standardskabelonen - fjern denne ændring, hvis fladt layout ser bedre ud |
Broadbot (diskussion | bidrag) m bot: de:Paarhufer er en utmerka artikkel; kosmetiske ændringer |
||
Linje 41: | Linje 41: | ||
[[Kategori:Parrettåede hovdyr| ]] |
[[Kategori:Parrettåede hovdyr| ]] |
||
{{Link FA|de}} |
|||
[[an:Artiodactyla]] |
[[an:Artiodactyla]] |
Versionen fra 9. mar. 2010, 00:19
Parrettåede hovdyr | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Artiodactyla Owen, 1848 |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Parrettåede hovdyr (Attiodactyla) er en pattedyrsorden, der bærer deres vægt på 3. og 4. tå, i modsætning til uparrettåede hovdyr der hovedsageligt bærer vægten på 3. tå. Der er omkr. 220 arter i ordenen.
Evolutionær historie
Som med mange andre pattedyrsgruppe dukkede parrettåede pattedyr første gang op under den tidlige eocæn (omkring 54 millioner år siden). I udseende mindede de om nutidens dværghjorte: små, kortbenede væsner, der spiser blade og de bløde dele af planter. I den sene eocæn (omkring 46 millioner år siden) var de tre moderne undergrupper allerede udviklede: suina (grise-gruppen), tylopoda (kamel-gruppen) og ruminantia (ged og kvæg-gruppen). Ikke desto mindre var parrettåede pattedyr langt fra dominerende på dette tidspunkt da de uparrettåede hovdyr (forfædre til vore dages heste og næsehorn) var langt mere succesfulde og langt talrigere. Parrettåede pattedyr overlevede i nicheroller og beboede marginale habitater. Det er sandsynligvis på dette tidspunkt at deres konplekse fordøjelsessystem er blevet udviklet, hvilket gjorde dem i stand til at overleve på føde af dårligere kvalitet.
Opdukkelsen af græsser under den sene eocæn og deres efterfølgende spredning under miocæn (omkring 20 millioner år siden) indvarslede en stor ændring, da græsser er svært fordøjelige. De parrettåede pattedyr med deres højtudviklede maver var bedre egnede til at tilpasse sig til den hårde, næringsfattige diæt og de fortrængte relativt hurtigt de uparrettåede pattedyr som de dominerende planteædende land-levende. Den nu uddøde familie artiodactyla, som udvikledes under miocæn inkluderede bl.a. arterne ampelomeryx, tauromeryx, triceromeryx samt andre.
Parrettåede hovdyr (Artiodactyla)
- Underorden Svinegruppen Suiformes Suina
- Familie Svinefamilien Suidae (svin, vildsvin ...)
- Familie Flodheste Hippopotamidae (flodhest, dværgflodhest)
- Familie Navlesvin Tayassuidae (halsbåndnavlesvin...)
- Underorden Kamelgruppen Tylopoda
- Familie Kameler og lamaer Camelidae (dromedar, kamel, lama, alpaka ...)
- Underorden Firemavedrøvtygger Ruminantia (får, ged, antilope, gazelle, kvæg, bison ...)
Kilde/Referencer
- Lars Skipper: Alverdens pattedyr
- Systeme naturae 2000 (classification) - Order Artiodactyla
- wikispecies:Artiodactyla
Wikimedia Commons har medier relateret til: |