Spring til indhold

Ørnebregne: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
m Gendannelse til seneste version ved Byrial, fjerner ændringer fra 77.213.234.148 (diskussion | bidrag)
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer
 
(3 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 26: Linje 26:


== Anvendelse ==
== Anvendelse ==
Visse steder spises friske skud som [[grøntsag]]. Ørnebregne har også været brugt til [[mel]] og [[ølbrygning]]. Tørrede [[Blad_(plantedel)|blade]] anvendes som underlag eller dække for dyr. Intet af dette kan dog anbefales, da Ørnebregne har vist sig at være [[giftig]], og alt efter indtaget mængde kan den på længere sigt fremkalde [[kræft]] eller direkte [[blindhed]]. <ref>[http://www.science.ku.dk/forskning/online-artikler/klima-energi-og-miljoe/samlemappe/naturens-pesticider/ Naturens egne pesticider] på Københavns Universitets websted</ref>
Visse steder spises friske skud som [[grøntsag]]. Ørnebregne har også været brugt til [[mel]] og [[ølbrygning]]. Tørrede [[Blad (plantedel)|blade]] anvendes som underlag eller dække for dyr. Intet af dette kan dog anbefales, da Ørnebregne har vist sig at være [[giftig]], og alt efter indtaget mængde kan den på længere sigt fremkalde [[kræft]] eller direkte [[blindhed]]. <ref>[http://www.science.ku.dk/forskning/online-artikler/klima-energi-og-miljoe/samlemappe/naturens-pesticider/ Naturens egne pesticider]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} på Københavns Universitets websted</ref>

[[Ptaquilosid]] er det mest giftige stof i ørnebregnen og det er kræftfremkaldende.
Indtag af dette stof kan ske ved at spise friske bregneskud, ved at drikke mælk fra køer der har har spist bregner eller ved at indtage vand fra områder med bregner.
Visse områder i Danmark med tæt ørnebregnebevoksning kan have et højt indhold af ptaquilosid i grundvandet.<ref>{{Cite Q | Q59462622 }}</ref>


== Voksested ==
== Voksested ==
Ørnebregne er almindelig i Danmark på Øerne og i [[Østjylland]], men sjældnere i [[Vestjylland]]. Den foretrækker [[skovbund]], gerne [[surhedsgrad|sur]], men ses også i [[krat]], på [[hede]]r og andre steder. Den er lyskrævende.
Ørnebregne er almindelig i Danmark på Øerne og i [[Østjylland]], men sjældnere i [[Vestjylland]]. Den foretrækker [[skovbund]], gerne [[surhedsgrad|sur]], men ses også i [[krat]], på [[hede]]r og andre steder. Den er lyskrævende.


Ørnebregne findes på alle [[kontinent]]er undtagen [[Antarktis]]. Som [[sporeplanter|sporeplante]] fordrer den en vis fugtighed for at [[Reproduktion|reproducere]] ved [[Spore (botanik)|spore]]r, men tåler [[tørke]] bedre end mange andre bregner.
Ørnebregne findes på alle [[kontinent]]er undtagen [[Antarktis]]. Som [[sporeplanter|sporeplante]] fordrer den en vis fugtighed for at [[Reproduktion|reproducere]] ved [[Spore (botanik)|sporer]], men tåler [[tørke]] bedre end mange andre bregner.


{{-}}
{{-}}
Linje 41: Linje 45:
{{Portal|Botanik}}
{{Portal|Botanik}}


==Noter==
== Noter ==
{{Reflist}}
{{Reflist}}


== Eksterne kilder og henvisninger ==
== Eksterne kilder og henvisninger ==
{{Fugleognatur|4358}}
{{Fugleognatur|4358}}
* Signe Frederiksen et al., ''Dansk flora'', 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
* Signe Frederiksen et al., ''Dansk flora'', 2. udgave, Gyldendal 2012. {{ISBN|8702112191}}.

{{Autoritetsdata}}


[[Kategori:Flerårige urter]]
[[Kategori:Flerårige urter]]

Nuværende version fra 17. nov. 2022, 01:41

Ørnebregne
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionPteridophyta
KlasseFilicopsida (Bregner)
OrdenPolypodiales (Engelsød-ordenen)
FamilieDennstaedtiaceae (Ørnebregne-familien)
SlægtPteridium (Ørnebregne-slægten)
ArtP. aquilinum
Videnskabeligt artsnavn
Pteridium aquilinum
(L.) Kuhn
Hjælp til læsning af taksobokse

Ørnebregne (Pteridium aquilinum) er Danmarks største bregne, op til 2 meter høj. Med sine kraftige jordstængler danner den store tætte bestande. Fra jordstænglen udgår enkeltstående kraftige bladstilke, der omtrent halvvejs er "knækket" med den store trekantede bladflade på den øverste halvdel. Bladstilken er op til 1 cm tyk og bladfladen er opdelt i flere "etager" der hver er 2-3 gange fjersnitdelte.

Snittes bladstilkens nederste del lige over, ses et ejendommeligt mønster, der kan minde om den dobbelthovede ørn, der f.eks. ses i det albanske flag og i det russiske statsvåben – heraf navnet Ørnebregne.

Den kraftige jordstængel, der spreder sig vidt omkring, kan ødelægge arkæologiske fund.

Højde x bredde: 2,00 x 1,00 m.

Visse steder spises friske skud som grøntsag. Ørnebregne har også været brugt til mel og ølbrygning. Tørrede blade anvendes som underlag eller dække for dyr. Intet af dette kan dog anbefales, da Ørnebregne har vist sig at være giftig, og alt efter indtaget mængde kan den på længere sigt fremkalde kræft eller direkte blindhed. [1]

Ptaquilosid er det mest giftige stof i ørnebregnen og det er kræftfremkaldende. Indtag af dette stof kan ske ved at spise friske bregneskud, ved at drikke mælk fra køer der har har spist bregner eller ved at indtage vand fra områder med bregner. Visse områder i Danmark med tæt ørnebregnebevoksning kan have et højt indhold af ptaquilosid i grundvandet.[2]

Ørnebregne er almindelig i Danmark på Øerne og i Østjylland, men sjældnere i Vestjylland. Den foretrækker skovbund, gerne sur, men ses også i krat, på heder og andre steder. Den er lyskrævende.

Ørnebregne findes på alle kontinenter undtagen Antarktis. Som sporeplante fordrer den en vis fugtighed for at reproducere ved sporer, men tåler tørke bedre end mange andre bregner.


Søsterprojekter med yderligere information:



  1. ^ Naturens egne pesticider (Webside ikke længere tilgængelig) på Københavns Universitets websted
  2. ^ Frederik Clauson-Kaas; Pia H Jensen; Ole Stig Jacobsen; René K Juhler; Hans Christian B Hansen (12. marts 2014), "The naturally occurring carcinogen ptaquiloside is present in groundwater below bracken vegetation", Environmental Toxicology and Chemistry, 33 (5): 1030-1034, doi:10.1002/ETC.2533, PMID 24464773Wikidata Q59462622

Eksterne kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]