Scienceshow/Vejledninger/Appelsinenzym
Formål
[redigér]Formålet er at illustrere hvordan enzymer i appelsin har betydning for frugtsaftens blandbarhed med vand.
Sikkerhed og affald
[redigér]Alt kan bortskaffes i almindelig dagrenovation/håndvask efter eksperimentet.
Sikkerhedsklasse
[redigér]- Ufarlig
Påkrævet sikkerhedsudstyr
[redigér]Showfolk: handsker/kittel/grydelapper.
Tilhørere: -
Materialer
[redigér]2 appelsiner, vand, citruspresser, to glas, gryde, termometer der kan måle op til 100 ºC
Fremgangsmåde
[redigér]- Først presses appelsinerne og saften fordeles med lige meget i hvert (reagens-)glas. Det ene glas stilles til side.
- Det andet stilles i gryden som i en slags vandbad. Vandet i gryden skal ikke være for nær glassets kant, da der ikke må komme vand i appelsinsaften. Vandet varmes op til lige under kogepunktet. Med termometeret tjekkes at appelsinsaften er mindst 70 °C.
- Hold vandet nær kogepunktet i 15 minutter og tag derefter glasset op (Brug en grydelap, glasset er jo varmt!).
- Lad glassene stå og sammenlign de to glas efter et par timer.
Forklaring
[redigér]I det glas, der ikke har været varmet op, sker der en lagdeling, så der nederst ligger noget grumset gult bundfald og øverst en ret klar væske.
Lagdelingen i den ukogte appelsinsaft skyldes appelsinens naturlige indhold af enzymet pektinesterase, der spalter pektin, som ellers ville have sørget for at appelsinens forskellige ”fibre” ville holde sig opløst i saften. I glasset der blev varmebehandlet sker der ingen lagdeling idet enzymet er blevet ødelagt (denatureret).
Købe-appelsinjuice er som regel varmebehandlet, fordi de kræsne forbrugere synes lagdeling er ulækkert. Pektinesterase kan bruges til at gøre det lettere at få saften ud af appelsiner, og anvendes i øvrigt til at gøre æblejuice lækker og gennemsigtig.
Alternativer
[redigér]Forsøget tager laaang tid så et alternativ vil være at sprøjte pektinesterase ind under skallen på en hel appelsin f.eks. ved anvendelse af en engangssprøjte. I løbet af ca. 20 minutter vil appelsinen føles meget svampet, og hvis man skræller den (brug handsker!) vil man se at det hvide under skallen er nedbrudt af pektinesterasen.
Sikkerhedsmomenter
[redigér]- Husk grydelapper når du arbejder med vandbadet.
- Hvis der anvendes rene enzymopløsninger skal man anvende handsker. Følg i øvrigt altid producentens sikkerhedsanvisninger.
Show noter
[redigér]Gode kommentarer etc. Forberedelse; spektakulært; Hands-on; alder; svært at få til at lykkes.
Nævn gerne gode forsøg man kan lave i forbindelse med dette så det giver en god rød tråd i showet.
Nævn evt. ting man skal passe på, der får forsøget til at virke kedeligt.
I den virkelige verden
[redigér]Dette er et klassisk eksempel på hvordan enzymer, der er nødvendige for mange biologiske processer, kan ødelægges af at blive opvarmet. Man kan henvise til at gær ikke må opløses i for varmt vand når man bager (så virker det ikke af samme grund som pektinesterasen i dette forsøg; enzymer bliver inaktiveret ved opvarmning).
Uafklarede spørgsmål
[redigér]Ting vi bør finde ud af og få styr på –har du et svar?
Hvad betyder det for appelsinjuice - er det derfor den laves fra koncentrat? Betyder pasteuriseringen noget?
Hvor skaffer jeg materialerne
[redigér]links til steder der sælger de nødvendige materialer.
Andre beskrivelser
[redigér]Websites med mere info:
- Link til Novozymes, som er en af verdens største enzymfabrikanter
Dette open-source materiale kan findes på Wiki-bogen om Science Shows på (http://da.wikibooks.org/wiki/Scienceshow)