Complete How To Think Theologically 4th Edition Howard W. Stone PDF For All Chapters

Get ebook downloads in full at ebookname.
com
How to Think Theologically 4th Edition Howard W.

Stone
https://ebookname.com/product/how-to-think-
theologically-4th-edition-howard-w-stone/
OR CLICK BUTTON
DOWNLOAD EBOOK
Explore and download more ebook at https://ebookname.com

Instant digital products (PDF, ePub, MOBI) available
Download now and explore formats that suit you...
How to Think About Weird Things Critical Thinking for a

New Age 4th Ed 4th edition Edition Theodore Schick
https://ebookname.com/product/how-to-think-about-weird-things-
critical-thinking-for-a-new-age-4th-ed-4th-edition-edition-
theodore-schick/
How to Think Logically 1st Edition Gary Seay
https://ebookname.com/product/how-to-think-logically-1st-edition-
gary-seay/
Think Java How to Think Like a Computer Scientist 1st

Edition Allen B. Downey
https://ebookname.com/product/think-java-how-to-think-like-a-
computer-scientist-1st-edition-allen-b-downey/
Video Production Handbook Fourth Edition Gerald

Millerson C.Eng Miee Msmpte
https://ebookname.com/product/video-production-handbook-fourth-
edition-gerald-millerson-c-eng-miee-msmpte/
Disabled Children and the Law Research and Good
Practice 2nd Edition Janet Read
https://ebookname.com/product/disabled-children-and-the-law-
research-and-good-practice-2nd-edition-janet-read/
E Healthcare Systems and Wireless Communications

Current and Future Challenges 1st Edition Mohamed K.
Watfa
https://ebookname.com/product/e-healthcare-systems-and-wireless-
communications-current-and-future-challenges-1st-edition-mohamed-
k-watfa/
Decentering Biotechnology Assemblages Built and

Assemblages Masked Michael S. Carolan
https://ebookname.com/product/decentering-biotechnology-
assemblages-built-and-assemblages-masked-michael-s-carolan/
The Dream Hunter Dark Hunter 10 Hunter Legends 13 First

Edition Sherrilyn Kenyon
https://ebookname.com/product/the-dream-hunter-dark-
hunter-10-hunter-legends-13-first-edition-sherrilyn-kenyon/
Shafarevich Maps and Automorphic Forms János Kollár
https://ebookname.com/product/shafarevich-maps-and-automorphic-
forms-janos-kollar/
Saunders Solutions in Veterinary Practice Small Animal
Gastroenterology 1st Edition Chandler Dvm Ms Macvsc
Dipacvn Dipacvim Dipecvim-Ca Mrcvs
https://ebookname.com/product/saunders-solutions-in-veterinary-
practice-small-animal-gastroenterology-1st-edition-chandler-dvm-
ms-macvsc-dipacvn-dipacvim-dipecvim-ca-mrcvs/
“Stone and Duke argue that all believers are
STONE & DUKE

theologians. . . . Simplicity is their goal,
and they reach it.”—The Christian Century
Decades of use and refinement have solidified the place of How to Think
Theologically as the indispensable guide to helping students of theology
realize their call to be theologians. By focusing not on thinkers or thoughts,
but on thinking, Howard W. Stone and James O. Duke induct readers into
those habits of mind that lead to understanding all things—social, cultural,
and personal—in relation to God.
Ho w t o T h i n k T h e o l o g i c a l l y
The new edition includes:
• Expansions of existing chapters
• An annotated bibliography of recommended reading
• An appendix of theological labels
• An expanded glossary
• Updated case studies
• Discussion questions
Experienced teachers and beginning students alike will benefit from Stone
and Duke’s latest revision of their classic text.
HOWARD W. STONE is professor emeritus of psychology and pastoral

counseling at Brite Divinity School, Texas Christian University. Among his
many influential books are Crisis Counseling, Depression and Hope, and
Strategies for Brief Pastoral Counseling.
JAMES O. DUKE is I. Wylie and Elizabeth M. Briscoe Professor of History

of Christianity and History of Christian Thought emeritus at Brite Divinity
School. He is the coauthor of Makers of Christian Theology in America and
coeditor of Sources of Christian Theology in America.

Religion / Theology US$22.00

How to
Think
Theologically
How to
Think
Theologically
FOURTH EDITION
Howard W. Stone
James O. Duke
FORTRESS PRESS
Minneapolis
HOW TO THINK THEOLOGICALLY
Fourth Edition
Copyright © 1996, 2003, 2013, 2023 Fortress Press, an imprint of 1517

Media. All rights reserved. Except for brief quotations in critical articles or
reviews, no part of this book may be reproduced in any manner without
prior written permission from the publisher. Email [email protected]
or write to Permissions, Fortress Press, PO Box 1209, Minneapolis, MN
55440-1209.
Library of Congress Cataloging-in-Publication Data
Names: Stone, Howard W., author. | Duke, James O., author.

Title: How to think theologically / Howard W. Stone, James O. Duke.
Description: Fourth edition. | Minneapolis : Fortress Press, [2023] |
Includes bibliographical references and index.
Identifiers: LCCN 2023008288 (print) | LCCN 2023008289 (ebook) | ISBN
9781506490175 (print) | ISBN 9781506490182 (ebook)
Subjects: LCSH: Theology--Methodology.
Classification: LCC BR118 .S75 2023 (print) | LCC BR118 (ebook) | DDC
230--dc23/eng/20230503
LC record available at https://lccn.loc.gov/2023008288
LC ebook record available at https://lccn.loc.gov/2023008289
Cover design: Laurie Ingram

Cover image: Church Benches at Sunset (edited) ©jhorrocks | Getty Images.
Quote Brackets: Creative-Touch/iStock
Print ISBN: 978-1-5064-9017-5

eBook ISBN: 978-1-5064-9018-2
For Karen and Jeanne
Contents
Preface��ix
Introduction �� xv
1. Faith, Understanding, and Reflection�� 1

2. Fashioning Theology�� 23
3. Resources for Theological Reflection�� 43
4. Theological Method�� 67
5. The Gospel �� 83
6. The Human Condition �� 99
7. Vocation�� 119
8. Theological Reflection in Christian
Community�� 141
9. Forming Spirit�� 155
Appendix—Christian Theology Labels:

A Quick Primer�� 167
Glossary�� 173
Index�� 181
vii
Preface
S ome of our colleagues may have thought that all we

did was to drink coffee or go out to eat. Our first
collaboration, The Caring Christian, began at a coffee
break. The origins of the present book can be traced to
a hole-in-the-wall restaurant on the south side of Fort
Worth, Texas one Friday evening in 1990. The two of us
with our wives were enjoying Greek food and discussing
a question that I (Howard) had asked Jim several weeks
before: How do you teach students to reflect theologi-
cally? What process do you suggest to help them relate
theology to their day-to-day experiences?
The matter sparked lively discussion among the four
of us. We discussed the difficulty of thinking theolog-
ically about everyday events in the work world, in our
personal lives, in our marriage and family relationships,
in issues of social or public policy—even in the church.
We noted that seminary professors frequently
urge students to give a theological response to various
issues, such as the meaning of ordination, the purpose
of the church, abortion, or world hunger. And,
recalling the last faculty meeting, we began to wonder
how well we professors were able to give theological
responses to pressing concerns of the day. While we
ask students to reflect theologically, we do not often
give them explicit guidance about how to do so effec-
tively. Quite possibly, some of us do our own theolog-
ical thinking in a haphazard fashion.
The discussion continued over coffee at Howard’s
house (the restaurant, inexplicably, was out of coffee!).
ix
x Preface
Jeanne (Jim’s wife), who is herself a seminary grad-

uate, said, “The two of you have already worked
together; why don’t you write a book on this topic?”
Karen (Howard’s wife), who has written on the subject
of theological methods for interpreting art, joined in.
We both laughed and changed the subject. Both wives
made the suggestion again. Finally we began to take the
idea seriously. After a period of germination, the result
is before you.
How to Think Theologically begins with the premise
that all Christians are theologians, simply because they
are Christian. The question is not whether or not you are
a theologian—you are!—but how adequate the resulting
theological reflection is in light of the Christian faith.
This book does not present a systematic theology
or propose a one-and-only-one way of doing theology.
It offers, instead, a framework in which to do ongoing
theological reflection. Our hope is that you, the reader,
will gain confidence to go about thinking theologically
on your own. The suggestions we make are to help you
think theologically in real-life situations as well as aid
your efforts in responding to other theologians. Adapt
them to your own heritage, situation, and experience.
A responsible theologian is informed by circumstances
and events but not pushed around by them. A respon-
sible theologian is guided by deliberations on the historic
themes of faith, by Scripture and tradition, by worship,
and by engaged service in the world.
The suggestions we offer are linked by two common
techniques: listening and questioning. Listening involves
an active waiting that allows new information in, is
prepared to be surprised, and remains open to the illu-
mination of the Spirit. Questioning is a corrective to
complacency—the danger of becoming satisfied with
old answers and preconceptions. We subject our own
Preface xi
answers of yesterday to fresh questioning in order to

embrace new situations and new insights. The aim of
listening is receptivity; the aim of questioning is honesty.
All of the aids for theological reflection discussed in this
book are to be applied with this back-and-forth move-
ment between listening and questioning. The ultimate
goal of the process is the maturing of our theological
understanding. We listen and question and at last bring
things together, fashioning conclusions that we set forth
in our statements of belief and realize in our actions.
These conclusions are important decisions of faith. They
are in a true sense firmly held. Yet in another, equally
true sense they always remain tentative, ready for
retesting as our journey in faith continues. The cycle of
reflection is continually in motion. We probe and wait,
ask and receive, decide and act.
As it turns out, we were not the only people who
wondered about how you go about thinking theo-
logically. This is the fourth edition of How to Think
Theologically. We have been overwhelmed by the
response to the first three editions. We have heard from
many who are interested in reflecting more seriously on
their faith. The breadth of interest and the number of
you who have used the book is exciting. We want to
thank all of our past readers and welcome those who
are new to doing theological reflection—or at least new
to our book.
What, you may say? Has the way people think theo-
logically changed since How to Think Theologically was
first published? Not really—but the way we relate our
faith to the world around us is always in flux because
the world is constantly changing. Preparing a further
revised edition gives us an opportunity to make some
changes and include some things we left out in the first
editions to make the book more useful.
xii Preface
What is different about this edition from the first

three editions? First, we have added a chapter; there was
more we wanted to say in chapter 8, so we split it into two
(the old chapter 8 is now chapters 8 and 9) and added
to each. Second, because a number of you asked what
you should read next each chapter concludes with an
annotated further reading list to assist in those choices.
Third, your comments led us to add an appendix that
discusses some common theological labels one is likely
to encounter when exploring theological works. Fourth,
we have added key points boxes throughout the book to
help the reader clearly see what we consider important
concepts. Fifth, we have rewritten and updated several
of the case studies. Sixth, we have expanded and made
some changes to the glossary at the end of the book.
Finally, Ben Hubert, when he was the congregational
minister at First Christian Church, San Angelo, Texas,
taught a class on theological reflection in his church
based on How to Think Theologically. He developed
a series of questions and exercises, some of which we
incorporated at the end of each of the chapters. They are
questions that readers can consider as they think about
the key issues found in each chapter.
Never has sound theological reflection on the part
of Christians been more necessary than in this post-9/11
era. When a quarter of a million people die in a single
natural disaster (as witnessed in the tsunami that hit
Southeast Asia in late 2004) and three million people in
Africa die each year from AIDS, and when over seven
million have died so far from COVID-19, and millions
more groan with rampant hunger and poverty, and
war continues to tear the world apart, we must bring
our faith to bear upon the small and big decisions we
make each day. How we think theologically does make
a difference. It is a way we witness to our faith.
Preface xiii
We would like to thank a number of people for

their assistance with this book: Our wives Karen and
Jeanne, for urging us to write the book in the first place.
They not only made the suggestion but read and offered
criticism for various drafts. In addition, we would like
to thank Robert Benne, Don Browning, Sue Hamly,
and Stephen Sprinkle for taking time from their busy
schedules to read the manuscript and offer suggestions;
Brite Divinity School, Texas Christian University, for a
place to teach theology and the opportunity to continue
to test our ideas about thinking theologically; Michael
West and Ryan Hemmer, our editors at Fortress for
their encouragement and assistance throughout the
writing of the book; and finally, all the Christians
in churches, colleges, and seminaries who are daily
thinking about theology. Thanks again for your kind
comments that have made this revised edition of How
to Think Theologically possible. Keep those cards and
letters (and emails and texts) coming. You help us keep
How to Think Theologically fresh and up to date.
Introduction
C hances are, you are a theologian.

If you practice your religion, live according to
your Christian faith, or even take seriously the spiritual
dimension of life, inescapably you think theologically.
It is a simple fact of life for Christians: their faith
makes them theologians. Deliberately or not, they
think—and act—out of a theological understanding of
existence, and their faith calls them to become the best
theologians they can be.
Not me, you may say. I believe what I’ve been taught,
but I am not equipped for theological thinking. Maybe
I’m not even very interested in it—to me theology is a
subject for academics, philosophers, professors, and PhDs.
Such a response is understandable. Theology is
widely taken to be a field for experts alone, too arcane
for the day-to-day concerns of ordinary parishioners and
their ministers. This impression is due in part to their
off-putting encounters with the writings and speeches
of theologians. “If this is theology,” they say, “it’s not
for me.”
Put that way, the point is so honest and so fitting
that we would not argue against it even if we could.
Even so, we hold to a time-honored conviction that
when Christians are baptized they enter into a ministry
they all share, responding to a God-given call to disclose
the gospel (God’s good news of Jesus Christ) through
all they say and do. Their calling makes them witnesses
of faith, and hence theologians as well. This is because
the witness they make in the course of their daily lives
xv
xvi Introduction
sets forth their implicit understanding of the meaning

of the Christian faith, and—in keeping with another
time-honored conviction—because Christian theology
is at its root a matter of faith seeking understanding.
Every aspect of the life of the church and its members
is a theological testimony. So too are the particular ways
Christians have of relating to what is around them, their
styles of interacting with others and the world. Even if
they were to run off and live in some remote Canadian
forest (and there are days for many of us when such a
prospect sounds inviting!), that decision would itself be
a theological one. Likewise, choices they make about
their wilderness lifestyle—how to live among the trees,
the lakes, and the animals—would signal something of
their understanding of God’s creation. To be Christian
at all is to be a theologian. There are no exceptions.
The study of theology can seem very intimidating. We have

heard people over the years say such things as:
“What does it have to do with God? You just have to follow
Jesus.”
“It is arcane, elitist, and not where people live.”
“I’ve heard of people who started doubting parts of the
Bible after they studied theology.”
“It is merely religious navel gazing.”
“I’m not a philosopher; I don’t understand what they are
talking about.”
“My spouse is afraid that I will lose my faith.”
“They use such big words, words that I don’t understand.”
“I’m not a thinker; I am a doer.”
“If you preached what you study in a theology class you
would lose the people in the congregation.”
“I thought it was something that only professors do.”
Introduction xvii
“It isn’t practical enough. It doesn’t help you do your min-

isterial tasks.”
“It is only head level; Christianity is of the heart.”
The concerns are real; most have some ring of truth to them. In
How to Think Theologically, we try not to fall into the trap that
many of these concerns give voice to. Yet we believe that the task
of theological reflection is a key component of the Christian life.
To be a Christian is to be a theologian and to make judgments
based on that theology. Those judgments lead to action and to
how we live the Christian life.
Our faith is at once a gift of God and a human

response; theology is an integral part of that human
response. Theology is a seeking after understanding—a
process of thinking about life in the light of the faith
that Christians engage in because of their calling. In
this book we invite Christians to give some thought to
the doing of this theology. Chapters 1 through 3 present
a sketch of how and why Christians do theology, what
is happening when they do it, and where they turn for
knowledge and support. Chapters 4 through 7 discuss
theological method and present three diagnostic exer-
cises for those whose faith leads them to press on with
the tasks of theology. Chapter 8 speaks of theology as a
critical inquiry in community. Chapter 9 addresses spir-
itual disciplines that undergird our entire theological
enterprise. The appendix discusses some common theo-
logical labels one is likely to encounter
when exploring theological works.
To be Christian at
We will focus on the process of
all is to be a theo-
thinking theologically, calling it by one
logian. There are
of its best-known names— theological
no exceptions.
reflection. We will suggest, as theo-
logians often do, that theological
xviii Introduction
reflection is a process in many respects like a craft;1 it

involves working with various materials or resources,
applying certain skills that can be learned and honed
over time by concentration and practice. Since we are
convinced that all Christians are theologians, our aim
is only to help speed them along their way.
We are hopeful that laypeople and seminarians will
find here an orientation to theological reflection that
can be put to use right away and built upon over time.
We will point out some of the most common issues
and terms of theological writing and describe a direct
method for working with theology. Ordained ministers,
who in all likelihood have already had some theolog-
ical training, may find here a refresher course with a
number of suggestions and words of encouragement for
their ongoing work in theology.
Our focus on the doing of theology distinguishes
this book from most textbook introductions to theology,
or from popular accounts of theology, which are readily
available. These works usually survey the basics of
Christian doctrine, major figures and movements of
the past, or present-day issues and trends. The approach
we take does not replace such resources. There is no
substitute for the study of accomplished theologians,
even though the reading can be tough going. What is
more, taking in the performance of a theological super-
star does not necessarily enable the reader to go and do
likewise. Starting off with the end result can make the
process seem more intimidating and less manageable
than it actually is.
That said, we admit that introducing theology in
this way is not without its intimidating or unmanageable
aspects. At least a few disclaimers are in order. First, we
do not tell all that is to be told, or even all that we would
have to tell if we were to write a longer, more detailed
Introduction xix
book on the topic. Plus, what we have to say comes with

emphases and accents very much our own. Thus, for
example, although theological reflection takes place in
philosophy and every world religion, our references to
it (and to theology and theologians) are limited to the
Christian sphere unless otherwise noted. Within this
sphere, we give center stage to church theology—the
theological reflection where Christians consider faith,
church ministry, and the Christian life. And, although
we have tried to describe in very general, flexible, and
nonpartisan terms how Christian theology is done,
the language we use is certainly not all-encompassing
or altogether neutral. We assume—as we believe
theologians always should—that our remarks can be
expanded, contested, corrected, and even censured by
others whose backgrounds and theologies are different
from our own. And no, although we speak in accord on
these pages, the two of us do not agree on every point
of theology.
T H E OL O G IC A L R E F L E C T ION
Since theological reflection can be a demanding task,
theologians often go off to work alone in peace and
quiet. Scholars work in the library, pastors in their
studies. Churches hold retreats where their members
can contemplate and discuss their faith away from the
hubbub of daily life. Christians rise early or stay up late
to make time for themselves to read Scripture, pray, and
meditate.
But serious thinking about the meaning of
Christian faith can and does take place anywhere. It
goes on while conversing, worshiping, weathering a life
crisis, keeping up with the latest news, working, or taking
xx Introduction
some time out for recreation. Wherever and whenever it

occurs, theological reflection is not only a personal but
also an interactive, dialogical, and community-related
process. The voices of others are heard. Some of these
voices, like those of the biblical writers, come from texts
of centuries past. Others are those of our contempo-
raries. Still others are our own. These voices offer us
food for thought, to be heeded or debated or improved
upon or set aside as unhelpful.
To engage in theological reflection is to join in an
ongoing conversation with others that began long before
we ever came along and will continue long after we
have passed away. Realizing that theology is a perpetual
conversation is something of a comfort to most theolo-
gians. It is not up to you or me or anyone else to invent
Christian theology, to control it, or even to perfect it.
We are called only to do the best we can, given who
and where we are. This is actually the best that theo-
logians ever manage, not only because as humans they
are limited and fallible and because times change, but
because the final word is God’s alone. Until that final
word is spoken, each and every Christian has a contri-
bution to make to the conversation—a duty to listen,
and a question to ask.
This is not to say, however, that being conversa-
tional makes theology easy or pleasant. Conversations
do not always go well. They
are sometimes bitter, pointless,
Wherever and whenever
mean-spirited, painful, or futile.
it occurs, theological
Accounts of strife within certain
reflection is not only
Christian denominations regu-
a personal but also an
larly make the evening news.
interactive, dialogical,
Nor are all those with some-
and community-related
thing to contribute to the conver-
process.
sation given a hearing. The voices
Introduction xxi
of the vast majority of Christians throughout history

have had no hearing outside their immediate and very
limited sphere. Their theological contributions are out of
sight, out of mind, difficult if not impossible to recover,
except as they have affected the spiritual lives of those
people close to them, perhaps their children and their
children’s children through an oral tradition.
The significance of that effect, of
course, should not be underestimated.
It is not up to you One friend of ours tells of the impor-
or me or anyone tance her grandmother’s theology
else to invent played in her own understandings of
Christian theology, the faith. Her grandmother, recipient
to control it, or of an oral theological tradition from
even to perfect it. her own parents and grandparents,
We are called only interpreted her own experience in
to do the best we light of that theology and times and
can, given who and passed it on to her children. The core
where we are. theological interpretation of all her
experience—that God always was and
always would be with her, no matter
what—she expressed in the words and deeds of her
daily life, and confidently verbalized on her deathbed:
“Underneath are the everlasting arms.” That conviction
of God’s abiding presence became a key feature of her
children’s life of faith, and of her grandchildren’s. Who
can predict how long it will continue to be felt?
Countless Christians find cause to believe that
theology is a conversation that is closed or stacked
against them. The Global South, African American,
and feminist or womanist theologies of our times are
foremost among those that offer exposés of this failing,
as well as correctives to it. To them can be added the
biblical, historical, and contemporary studies that seek
to uncover the life and work of people other than the
xxii Introduction
famous church leaders and scholars of Christian history.

No theologian can know about everyone and every-
thing. To learn more than we already know is one good
reason to enter into conversation with others. Limiting
the circle of conversation partners in advance, whether
due to prejudice or ignorance, is always the theologian’s
loss. That makes it the church’s loss as well.
Viewing theological reflection as an extended
conversation may help put into proper perspective
the roles that individuality and commonality play in
the process. A Christian’s theology is, of course, very
much their own. It witnesses to the Christian faith
as the theologian has come to understand it. Yet a
theology is never the theologian’s—yours or mine—
alone. Inasmuch as it claims to be Christian, it aspires
to a status that cannot be granted by any one person’s
say-so. The Christian faith it purports to understand is
personal but not private. It is a faith shared by others.
A lively exchange of views among the varied members
of the body is essential for the church’s theological well-
being. Christians carry out, in this way, their ministry
of mutual concern, mutual accountability, and mutual
instruction. Each member’s contribution may serve to
enliven and enrich the conversation as a whole.
In case this sounds like too
rosy a picture, we cannot forget
A model of theological that disagreements over the
reflection based on meaning of the common Christian
conversation allows faith have also led to division.
for an appreciation Some of these divisions, in hind-
of diversity, healthy sight, have proven to be regret-
debate, and creative table. Instead of bringing people
tension. together, theological reflection has
at times highlighted differences.
Introduction xxiii
A model of theological reflection based on conver-

sation allows for an appreciation of diversity, healthy
debate, and creative tension. It does not, however, gloss
over the difficulties of coping with divergent theolo-
gies or endorse an “anything goes” policy. At certain
points Christians must set limits. There are things
said and done in the name of Christianity to which
we must respond—because of our understanding of
the faith—with a firm no. “Here I stand,” we must
say, or “This theology is a profound misunderstanding
of faith and cannot be condoned.” In such cases, the
model of theological reflection outlined here is still
valuable. It reminds us of a crucial question to be
addressed before making this (or any other) theolog-
ical judgment: Have we given the point at issue careful,
thorough, dialogical, and deliberative consideration?
When we have, then we must say yes or no and act
upon it.
The work of theology is a matter of personalized
conversational thinking about shared convictions. It
routinely deals with common topics, grapples with
common issues, visits and revisits many common themes,
and draws upon a common stock of tools and mate-
rials. Such points of connection invite other Christians
to identify and acknowledge the “Christianness” of the
work. In sum, theological reflection is bound up with
a vast and yet intimately related
community of faith called the
The work of theology church. Its aim is less to set forth
is a matter of person- my understanding of my Christian
alized conversational faith than to develop the best
thinking about shared possible understanding of the faith
convictions. that our Christian church seeks to
understand.
xxiv Introduction
FA I T H SE E K I NG U N DE R S TA N DI NG
Christians would surely feel more comfortable about
their calling as theologians if they knew exactly what
they had gotten themselves into. Unfortunately, there is
no universally accepted definition of the term theology.
It comes to us as a compound word from Ancient Greek:
theologia are logia (sayings, accounts, teachings, theories)
concerning theos (the divine, gods and goddesses, God).
This root meaning carries over into the most traditional
use of the word: a belief, conception, or study of God.
It is unusual, however, to limit theology to its strictest
sense. Two extended uses of the term are commonplace.
First, theology is typically expanded to embrace
the totality of things having to do with religious life.
Not only ideas of God per se but everything associated
with faith, church, and ministry, are said to be theo-
logical. This expansion comes about quite naturally,
because Christian belief in God neither arose nor exists
in splendid isolation. It is the focal point of the life of
faith as a whole. In keeping with its Jewish origins, early
Christianity centered itself around a conviction about
the arrival of a message from God. Various terms, such
as the Word of God, the kerygma (proclamation), and
the Way, were used to designate God’s self-disclosure.
Among the earliest and most prominent terms for the
subject matter of this message was gospel, God’s good
news to the world. The gospel has to do with the salva-
tion that God brought about through Jesus of Nazareth,
the Christ. Contemporary theologians refer to this core
of faith in a wide variety of ways, such as divine revela-
tion, the Christian mythos, the Christ-event, the funda-
mental datum of Christianity, and so forth. What do
all these terms mean? Simply this: that essential to the
Christian religion is a message from God concerning
God’s relationship to the world, to history, and to all
of life.
Introduction xxv
Interpretations of this complex

Theology: theo-logia. of relationships are focal points of
Sayings, accounts, Christian theology. The subject
teachings, and theories matter embraces the nature and
(logia) concerning will of God, the person and work
God (theos). Theology of Jesus Christ, the activity of the
is a belief, conception, Holy Spirit, creation, redemption,
or study of God. and hope. It also embraces every-
thing connected with faith, church,
ministry, and the Christian life.
And so, by extension, various fields of study touching
on these matters are swept into theology. The result
is that theology as a whole divides and subdivides
into various emphases. Modern theological educa-
tion customarily groups these studies under the broad
rubrics of biblical theology, historical theology, system-
atic theology, and practical theology. These make for
a sometimes bewildering array, especially considering
the plethora of other common headings, such as moral
theology, sacramental theology, pastoral theology,
confessional theology, theology of culture, African
American theology, theology of ministry, liberation
theology, and on and on.
Second, theology is often used in an extended
sense that has to do with the function of statements
about God in Christianity, and in the other religions
and societies of the world. That function is not merely
to designate a divine being or beings, but to signal a
commitment to what people value most highly. In this
functional sense, the divine (theos) has to do with what-
ever individuals, communities, or cultures regard to be
of ultimate significance in their lives. For Christians,
this ultimate concern is God and the message of God.
Christians are aware, however, that some people’s
object of ultimate concern may bear little resemblance
to their God, or to any deity of any religion. Money,
xxvi Introduction
fame, nation, or family may be treated as a god. A polit-

ical or cultural movement may serve for some people
as the functional alternative to the deity of historic
religion. Groups devoted to great causes may turn into
quasi-religions, organizing their communities under the
lead of apostles, prophets, teachers, and theologians of
their own.
This phenomenon has long
found its place in Christian aware-
Christians are aware ness. Christians confess that
that some people’s they believe in God and in God’s
object of ultimate message of salvation in Jesus Christ.
concern may bear But the understanding of faith that
little resemblance to they seek is by no means a matter
their God, or to any of rote memorization or book
deity of any religion. learning, theory, or speculation.
Belief as intellectual assent is only
one component of a living faith.
It is a knowing of the sort that exists in interpersonal
relationships: more a knowing of God than a knowing
about God, in that it involves emotion, valuing, and
living in relationship.
Historically, emphasis on Christian orthodoxy
(correct opinion or belief) has always been balanced by
warnings against giving lip service to the faith while
acting as if other concerns are more important than the
God revealed in Jesus Christ. Faith involves believing,
but it is not reducible to mere assent. Cautionary tales
abound of self-professed believers whose views have no
impact on the way they live: the televangelist who bilks
millions from unsuspecting individuals; the Christian
department head who lies to her staff rather than take
responsibility for her decisions; the Christian computer
software technician who professes to have grown spir-
itually but pads his hours, does sloppy work, and quits
before the job is finished.
Introduction xxvii
A frequent response to orthodoxy

Faith involves without active commitment is its coun-
believing, but it is terpart: orthopraxy (correct practice)
not reducible to without thoughtful theological reflec-
mere assent. tion. “What you do is more important
than what you say” is heard from the
adherents of orthopraxy. This response
is often wholesome, and at times altogether necessary.
A distinction between belief and practice, however, can
only be pressed so far. There is a belief component in
orthopraxy, for it involves not only a belief that God
wills us to act in a certain way rather than some other
way but also a belief that how we act is more telling
than what we say we believe. Emphasis on orthopraxy
has always been modified by warnings against merely
going through motions that appear truly Christian
while covertly, in our heart of hearts, devoting ourselves
to someone other than God and something other than
God’s message.
The Christian message
of God calls for both beliefs
Orthodoxy: correct opin- and actions. It also elicits an
ion or belief. emotional response of love,
Orthopraxy: correct trust, and dedication. Thus the
practice. word faith is often used, as we
will use it here, as a compre-
hensive term for all elements
of the Christian life: belief,
As theologians we seek action, and heartfelt devotion
to understand what we to God as the object of ulti-
believe about the Christian mate concern in a living faith.
message of God, and how All three need to be considered
we as individuals and as a in any understanding of that
community are to live in faith—that is, in theology.
light of that message. To say that theology is
“faith seeking understanding”
xxviii Introduction
is to say this: that as theologians we seek to understand

what we believe about the Christian message of God,
and how we as individuals and as a community are to
live in light of that message.
QU E S T IONS F OR R E F L E C T ION
1. What is the role of the church—to help people
think for themselves as Christians or to uphold its
role as authority and tell people how they are to
think?
2. Why are theological issues, beliefs, and positions
so emotional for some people?
3. What do you think the authors mean when they
use the phrase “draws upon a common stock of
tools and materials?” For Christians, what would
be identified as a common stock of tools and
materials?
4. In defining orthodoxy and orthopraxy, which do
you emphasize more highly?
NO T E
1 Once commonplace, the notion of theology as a craft has been
revived in recent years: see, for instance, Avery Dulles, The Craft
of Theology: From Symbols to System, new expanded ed. (New York:
Herder & Herder, 1995); Charles Wood, Vision and Discernment:
An Orientation in Theological Study (Atlanta: Scholars Press,
2002). See also Patricia O’Connell Killen and John de Beer, The
Art of Theological Reflection (New York: Crossroad, 1994); Evelyn
Eaton Whitehead and James Whitehead, Method in Ministry, rev.
ed. (Chicago: Sheed & Ward, 1995).
ONE
Faith, Understanding,
and Reflection
M uriel was a professor of art (now retired) at a

major university. She used to leave her office door
unlocked so students and colleagues could walk in and
leave messages on her mural-sized bulletin board, a
collage of clippings, photographs, sketches, and notes.
For about a year, two items stood out from the creative
clutter. One was a large, carefully lettered card left by
an anonymous visitor: Muriel, everything is really very
simple. Just below it, a subsequent (also anonymous)
caller had tacked a sheet of notebook paper on which
they had scrawled in black marker: Muriel, nothing is
ever simple.
Whenever you ask an expert how to do an unfa-
miliar task, watch out if the person responds, “It’s
simple! You just . . .” It isn’t going to be simple.
A simple-sounding definition of theological reflec-
tion is “faith seeking understanding.” It is a promising
staging area from which to start out upon theological
reflection. The journey, of course, will not be as uncom-
plicated as the phrase might imply (Muriel, nothing is
ever simple). Each of us does theology at different levels
and in different ways. Theology is simple. Theology is
complex.

1
2 HOW TO THINK THEOLOGICALLY
To become aware of having any faith at all is to have

some idea of its meaning. Christian faith, therefore,
carries with it a measure of understanding at the outset.
This understanding of faith’s meaning develops within
us in much the same way as a language is learned. From
what the church says and does and from contact and
involvement with others, we first come to understand
ourselves as Christian.
But that word Christian is itself a highly charged
label, and giving an account of its meaning is one of the
perennial tasks of theology. Based on what most of the
churches have said about it most of the time, we gather
that Christian identity has to do with faith in God,
Jesus Christ, and the Holy Spirit, with the gospel, with
taking part in the life and ministry of the church, with
upholding certain ethical principles and ideals, and so on.
To say only this much about the meaning of Christian
faith, however, is to operate at a broad and abstract level.
It leaves us far from either the specific or the full meaning
that the faith holds for Christians. Pressing on, we note
that what people understand their Christian faith to
mean varies from one age to another, from denomina-
tion to denomination, from congregation to congrega-
tion, and from person to person.
Here is an example of the difficulty. Not so long
ago, a debate took place in Texas Christian University’s
student newspaper on the subject of the school’s alcohol
policy. Letters to the editor argued that if TCU were
really “Christian,” alcohol would be banned on campus.
To this, other writers responded that a Christian school
ought to respect the right of each student to decide
whether or not to drink a beer. Both groups of writers
seemed to assume that once they had explained what
being a Christian university meant, university offi-
cials would act accordingly. It is impossible to gauge
Faith, Understanding, and Reflection 3
how ultimate a concern this was to the debaters, but

in stating their understandings of what Christianity
means in one particular instance, they were (perhaps
unwittingly) acting as theologians. The controversy
stemmed from differing understandings of faith—that
is, differing theologies.
In the debate on drinking,
differing theologies are at odds,
What people understand and because of these differences,
their Christian faith to neither view can be taken for
mean varies from one age granted. Such debates, especially
to another, from denom- when their topics may appear to
ination to denomination, be of far greater consequence
from congregation to than this example, remind us
congregation, and from that for Christians, under-
person to person. standing what the faith means
is both a given and a continuing
task. There are initial under-
standings that we have more or less grown into and
that we take for granted. And there are efforts to seek
increased understanding. The following comments will
look at the theological interplay of our faith: our initial
or implicit understandings and our quest for greater
understanding.
E M BE DDE D T H E OL O G Y
Christians learn what faith is all about from countless
daily encounters with their Christianity—formal and
informal, planned and unplanned. This understanding
of faith, disseminated by the church and assimilated
by its members in their daily lives, we call embedded
theology. The phrase points to the theology that is
deeply in place and at work as we live as Christians in
our homes, churches, and the world. Other terms would

surely work as well. In religious language, what we are
calling embedded theology is often known as first-order
theology or the language of witness, being made up of the
most immediate and direct testimonies to the meaning
of faith. It is rooted (embedded) in the preaching and
practices of the church and its members. It is the implicit
theology that Christians live out in their daily lives.
Every church community sees itself to be
conducting its affairs in accord with Christian faith.
What it says and does is intended to fulfill the church’s
mission of bearing witness to God’s gospel in Jesus
Christ and implementing God’s will in the world. Its
words and deeds reflect what these Christians under-
stand to be called for by their faith. How well they may
have thought about or studied the Christian message is
in one sense beside the point. Testimony of this sort is
the outcome of theological reflection, and the messages
arising from such theological reflection comprise
embedded theology. The theological messages intrinsic
in and communicated by praying, preaching, hymn
singing, personal conduct, liturgy, social action or inac-
tion, and virtually everything else people say and do in
the name of their Christian faith, fall into this category.
The meaning of Christian
faithfulness is conveyed in many
Embedded theology is and varied ways. It is commu-
the implicit theology nicated by teaching and learning
that Christians live out the language of faith—a symbolic
in their daily lives. language, inasmuch as it deals in
images, metaphors, analogies, and
stories whose plain meanings serve
to point beyond themselves to other matters relating to
God, faith, and spiritual life. The role that the language
Faith, Understanding, and Reflection 5
of faith plays in passing on an embedded theology can

hardly be overestimated.
Christian practices also communicate the meaning
of Christian faith. Children learn, for example, that
being Christian means going to church for worship and
knowing how to behave there—when to stand, sit, or
kneel, and when to listen, pray, or sing. From words
and action together comes familiarity with an entire set
of meanings associated with the faith: good and bad;
rituals and customs; and organizations, programs, and
activities. Theological understandings are embedded in
these actions, no less than in the grammar and vocabu-
lary of the language of faith.
These theological messages from the church have
been bred into the hearts and minds of the faithful
since our entry into the church. Many of us were born
and raised in this theology. It began in us before we
could speak, developed during years of Sunday worship,
church school, and youth groups, and was reinforced
by the life example of our parents, friends, and minis-
ters. As we grew older and began to think for ourselves,
this theology was reshaped and became very much our
own, in some ways like, and in other respects unlike, the
theology we encountered in our homes and churches.
The development may have unfolded as a slow, steady,
trouble-free growth; or it may have been stormy, as
we questioned or even rejected our childhood under-
standing of faith in favor of another understanding.
Some of us find it easy to articulate the embedded
theology that we carry with us. But many do not. Ask
any of us: What is your concept of God, your under-
standing of sin or salvation, your account of the nature
and purpose of the church, or your Christian view of
right and wrong? Caught short by the question, we may
come up with a pat answer. This is understandable. Or

we may hesitate and stammer, unless we have stopped
at some earlier point to consider the matter. And yet
our day-to-day decisions are based upon this embedded
theology. We pray to the God of this theology. This is
the God we love or fear—and serve and sin against. We
make decisions at work and play, in our families and in
society, according to our embedded understanding of
God’s message.
Embedded theology is what devoted Christians
have in mind when they say things like, “My faith and
my church mean a lot to me.” Wrapped up in such
simple statements is a host of associated elements—
memories, beliefs, feelings, values, and hopes—not
necessarily stated, and perhaps not at all clear.
Embedded theology is
also the stuff that makes for a
We make decisions at work great deal of real-world skep-
and play, in our families and ticism and indifference. It is
in society, according to our unlikely that many people
embedded understanding of shy away from Christianity
God’s message. because they have thoroughly
examined all the arguments
and conclude that its claims
are not intellectually compelling. More probably, they
give up on the faith because of what they have gathered
about it from the embedded theological testimonies or
actions of other people and their churches. Most mental
health professionals and pastoral counselors have spent
time tending counselees who were scarred by what
passed for Christianity in their homes or their home
churches.
And it is embedded theology that rushes to the
frontline in every battle over the moral and social issues
of the day. Christians rise up to defend their theological
Discovering Diverse Content Through
Random Scribd Documents
The Project Gutenberg eBook of Flyvefisken
»Prometheus« (En Fremtidsfantasi)
This ebook is for the use of anyone anywhere in the United States
and most other parts of the world at no cost and with almost no
restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it
under the terms of the Project Gutenberg License included with this
ebook or online at www.gutenberg.org. If you are not located in the
United States, you will have to check the laws of the country where
you are located before using this eBook.
Title: Flyvefisken »Prometheus« (En Fremtidsfantasi)
Author: Vilhelm Bergsøe
Release date: November 12, 2020 [eBook #63722]

Most recently updated: December 5, 2020
Language: Danish
Credits: Jens Sadowski. This book was produced from images made
available by the HathiTrust Digital Library.
*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK FLYVEFISKEN

»PROMETHEUS« (EN FREMTIDSFANTASI) ***
Flyvefisken »Prometheus«
(En Fremtidsfantasi.)
Vilhelm Bergsøe
Ur
UDVALGTE FORTÆLLINGER
GYLDENDALSKE BOGHANDEL · NORDISK

FORLAG · KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
MDCCCCXIV
Flyvefisken »Prometheus«.
(En Fremtidsfantasi.)
Skrevet 1869.
Tananariva den 19de November 1969.

Kære Ven!
Du bliver maaske lidt forundret over at modtage Brev fra

Madegassernes Land, skrevet i en tropisk Hede paa Biskop Kings
skyggefulde Veranda — men saadanne er nu Verdens Omskiftelser! I
vore Dage bør man ikke undre sig længere; gør man det, viser det
blot, at man ikke følger med Tiden.
Erindrer du vort sidste Møde i det herlige Isphana, hvortil
Frederiksberg Have og Søndermarken er bleven omdannet. Jeg
husker, som var det i Gaar, denne mageløse Aften, da vi sad paa
Slotspavillonens flade Tag og til Tonerne af Avantis Damp-Orkester
nød vore Nikotin-Cigaretter. Hvor ser jeg tydeligt den gamle Filister,
der blev smidt ud af Amazon-Sangerinderne, fordi han vovede at
forpeste Luften med sin gammeldags Portoriko, og hvor smager jeg
endnu den skummende San Francisko, som du var saa liberal at give
til bedste.
Siden den Tid er meget forandret, men det er jo ogsaa et helt Aar
siden. Du sidder nu paa Sukkertoppen som Direktør for de
grønlandske Sølvminer, og jeg har endelig overvundet den
Modstand, som baade Videnskabernes Selskab og de gamle
Parykblokke fra den højst forældede polytekniske Skole har rejst
mod min undersøiske Tunnel. I April begyndte vi at gaa ned i
Saltholms-Kalken, og ved Hjælp af Wooleys Ultramarin-Dynamit drev
vi det til at gennembryde hundrede Meter i Døgnet, saa at vi
allerede før fjorten Dages Forløb var et godt Stykke forbi de gamle
Søforter. Disse kære Rester fra en svunden Tid har især ligget de
gamle Herrer paa Hjerte, og der rejste sig en sand Storm baade i
»Dags-Lokomotivet« og i »Den kaloriske Nyheds-Pompe«, der holder
af at bringe alle Dumheder til Torvs, saa varme, som de kommer ud
af Maskinen. Navnlig nærede man den barnagtige Angest, at det
Fort, hvorunder Tunnelen gaar, skulde rystes itu ved de seksten
Iltog, der daglig vil komme til at passere mellem København og
Malmø. Men selv om dette skete, har det ikke noget at betyde; thi
Forterne er og har allerede længe været ubrugelige. Man erindre
blot, at man med et diamanthærdet Pil-Projektil, udskudt med en
Ladning af otte Lod Nitro-Glycerin af en af Billingates Revolver-
Kanoner, har gennembrudt Granitmure af tyve Fods Tykkelse, og en
eneste Granatoëder-Bombe, fyldt med sædvanlig Dynamit, vilde
sprænge disse Forters Betonmure fra hverandre som var de
Æggeskaller. Et Par Artikler i »Sandheds-Solstraalen«, hvori jeg
kortelig godtgjorde dette, var ogsaa nok til at standse hele Alarmen.
Som jeg har erfaret, staar nu »Bombebøssen«, hvis Midler under
den engelsk-amerikanske Krig er stegne saa betydeligt, i Begreb
med at købe de to Forter. De brave, gamle Ulke vil der faa en
Fribolig, som ligger i deres Element, og Regeringen vinder en af de
nedsænkede Millioner tilbage. Hvad det underminerede Fort angaar,
har det naturligvis ogsaa fundet sin Anvendelse. Det forenede Smør-
Fedevare-Kompagni har erholdt Koncession paa der at anlægge et
Damp-Smørkærneri, og betaler endog Tunnelselskabet en halv
Procent af Udbyttet, imod at dette forpligter sig til at holde den
gavnlige Rystelse vedlige.
Saa vidt var jeg kommet i mine Bestræbelser, da jeg fra min kære
Ven, Minesprænger Joseph Spring i New-Orleans modtog et
Kabeltelegram, der fuldstændig bekræftede den vidunderlige
Opdagelse, som man i længere Tid har tillagt ham. Major Spring,
der, som du véd, er den ledende Tanke i det store nordamerikanske
Explosion-Society, har anvendt hele sin Tid efter Krigen for at
fremstille et Sprængstof, der virkede endnu stærkere end Wooleys
Ultramarin-Dynamit, og endelig er det lykkedes ham. Et Løfte, som
jeg har givet ham, og som jeg indtil videre maa anse for helligt,
forbyder mig her nærmere at omtale dette Stofs Sammensætning.
Jeg kan kun meddele, at det virker saa destruerende, at det ikke var
muligt, selv mikroskopisk, at paavise, hvor Atomdelene af en
Granitblok paa tyve Kubikmeter var blevne af, samt at to
Fyrværkere, der forulykkede under Eksperimentet, er saa sporløst
forsvundne, at Great-Western-Livsassurance-Kompagni betragter
dem som endnu levende, og som en Følge deraf nægter at udbetale
de respektive Enker deres Policer. Da Stødet under Eksplosionen kun
virker i nedadgaaende Retning ligesom Ultramarin-Dynamitten, er
det muligt, at Atomdelene baade af Granitblokken og af de
forulykkede er drevne saa dybt ned i Jordens Skorpe, at man aldrig
vil faa dem ud igen; men hvorledes det end forholder sig, saa har
dette ny Sprængstof givet Spring Ideen til en virkelig genial Tanke.
Han har nemlig beregnet, at to Millioner Centner af det ny
Sprængstof vil, naar Eksplosionen sker samtidigt ved et over hele
Massen anbragt Slag, give Jorden et saadant Stød, at den drives ud
af sin hidtil regulære Bane og ind i et nyt Solsystem. Desværre er
Omkostningerne ved det ny Stof endnu for betydelige til, at man kan
tænke paa at fremstille det i saa store Kvantiteter, og det smukke
Eksperiment med stødvis at vandre fra Solsystem til Solsystem maa
saaledes udsættes, indtil Driftsomkostningerne kan dækkes.
Men Spring fik snart en anden Anvendelse for sin mærkværdige
Sprængsats, som han ikke uden Grund har kaldet Keraunobolit, det
vil sige Lynmaterie. I Nordamerika ligger aldrig, som hos os, en
Opfindelse brak, og allerede otte Dage før dens Offentliggørelse
havde der i New-Orleans og Opo-Deldoc dannet sig et stort
Aktieselskab for Damp-Roderi og Spræng-Boring med en imaginær
Kapital af to Hundrede Millioner Dollars. Projektet var at
gennembryde Tangen ved Panama i en Tid af otte Maaneder til en
Dybde af to Hundrede Fod, saa at den amerikanske Kejserstats
sværeste Monitorer og Fort-Fordærvere kunde passere derigennem.
Alle de tidligere Planer, der havde lidt en uheldig Forsinkelse ved
Sydamerikas Erobring og Englands Ydmygelse, blev forkastede, og i
Stedet for den af Green projekterede Linie, der vilde faa Kanalen til
at bugte sig gennem San Juans og Nicaraguasøens krummede Løb,
foreslog Spring en, der ganske stemmer med hans energiske
Karakter. Midt under de stormende Debatter paa det Meeting, der
holdtes i New-Orleans, greb han det Kort, som var ophængt til
Orientering, og gav det med sin Ridepisk en Flænge, der som en ret
Linie skar Isthmen fra Bugten ved Darien indtil det store Ocean. —
»Saaledes skal Kanalen gaa!« udbrød han med sin Stentorstemme,
og disse energiske Ord forplantede sig som en Løbeild gennem
Masserne og stillede enhver Meningsforskel. Allerede Dagen efter
begyndte man paa »Ridepiske-Kanalen«, som den spøgende kaldtes,
og de af Spring vundne Resultater maa i Sandhed kaldes storartede.
Det falder mig ind, at det i disse Dage netop er hundrede Aar
siden, at Lesseps Kanal blev aabnet, og jeg erindrer at have læst i
nogle gamle Blade paa Folke-Biblioteket det Væsen, der dengang
blev gjort af denne Ubetydelighed. Saa vidt jeg mindes var Lesseps
seksten Aar om et Foretagende, hvortil Sesostris, Necho og
Ptolemæerne havde gjort betydelige Forarbejder, og det i et Land,
hvor ingen faste Klippemasser fandtes. Spring har nu akkurat været
otte Maaneder om sin Kanal, der vel er betydelig kortere, men til
Gengæld fordrer Gennembrydningen af ikke ubetydelige Bjerge.
Rigtignok har Redskaberne forbedret sig uhyre siden Lesseps Tid,
men Springs Kanal er dog heller ingen Springvej. Det lave, sumpede
Kystland ind mod Bugten ved Darien er blevet udgravet paa to
Maaneder ved Hjælp af de sædvanlige centripetale Damp-Rodere.
Costa-Ricas Højland er i en Strækning af seksten engelske Mil blevet
formelig sønderflænget af Keraunoboliten, der som en simpel
Løbeildsstribe blev ledet over Bjergene og derpaa antændt. Det
første Forsøg gav en tre Fod dyb og otte Alen bred Indsænkning i
Terrænet, og ved otte senere Sprængninger var man saa vidt, at
Damp-Roderen kunde gøre Resten. Det er Virkeliggørelsen af det
gamle Sagn om Thor, der splintrede Bjergene med sin Mjølnir — men
denne Mjølnir har ogsaa kostet Kompagniet over hundrede Millioner
Dollars.
Den femtende November modtog jeg paa ny et Kabelbrev fra min
amerikanske Ven, hvori han meddelte mig, at Kanalen vilde blive
aabnet den tyvende, i Overværelse af de betydeligste europæiske
Ingeniører, Geologer og Naturforskere, og at han i denne Anledning
indbød mig. Da jeg for Tunnelselskabets Regning har særegen
Ledning paa den store Kabelvej, og har faaet denne indlagt i mit
Hus, svarede jeg straks tilbage, at jeg skulde komme med den første
ordinære Flyvepost, der afgik fra Hamborg! men at det var tvivlsomt,
hvor vidt jeg vilde naa Isthmen i rette Tid, baade paa Grund af
Efteraarsstormene, og den ringe Frist, der var mig given. Endnu
samme Aften fik jeg en Telepistel fra Spring, hvori han meddelte, at
ingen af de sædvanlige Flyveposter kunde naa Kanalen til den
angivne Tid, og at han ikke vilde have sendt mig Indbydelsen, hvis
han ikke havde været saa heldig efter Konference med det
amerikanske Flugt-Ministerium at kunne stille en særegen, meget
fortræffelig Befordring til min Disposition. Den amerikanske Regering
havde for tre Uger siden ladet afgaa den nykonstruerede, og i vore
Blade saa meget omtalte Flyvefisk »Prometheus« paa sin første
Jordomflugt, og der var saaledes en fortræffelig Lejlighed ikke alene
til sikkert og hurtigt at naa mine Ønskers Maal, men ogsaa til at gøre
mig bekendt med en Konstruktion, der skyldes den geniale
Aëronautiker Professor Swallow fra Alabama, og som i sine
Virkninger langt overgaar de i England konstruerede Albatros-Skibe,
ikke at tale om de hos os anvendte, men nu aldeles forkastede Luft-
Kasteller, hvis Fart vel var meget betydelig, men som altid har
udmærket sig ved højst irregulær Flugt.
Samtidigt med denne Depeche havde vort atmosfæriske
Ministerium faaet Efterretning om, at Flyvefisken »Prometheus«, ført
af Kaptajn Bird, var dalet ned i det asowske Hav den fjortende, og at
den allerede den sekstende vilde anflyve København eller maaske
snarere Køge Bugt, hvis det skulde vise sig, at Havnebassinet i
Kallebodstrand ikke var tilstrækkelig dybt til at den derfra kunde
foretage sin Opfart. Heldigvis maa man jo paa en Luftrejse ingen
synderlig Bagage medføre, og jeg forsynede mig derfor ikke med
Guld, men blot med amerikanske Papirer, som maatte være særdeles
hensigtsmæssige, da de i den senere Tid har vist en afgjort Tendens
til Stigning. Udrustet med disse, med et Aërometer, en Kikkert og en
Notitsbog i Brystlommen, dampede jeg endnu samme Aften af Sted
med Jernbanen til Køge Bugt, som efter kyndiges Udsagn maatte
blive det Nedfalds-Vand, som »Prometheus« ifølge sin særlige
Opskruningsmetode kunde anflyve.
Naar man staar i Begreb med at gøre en Luftrejse til Tangen ved
Panama, har en Jernbanetur til Køge ikke stort at betyde, og dog
gav det et Ryk i mig, da Signalpiben lød, og Iltoget satte sig i
Bevægelse — det var første Gang, at jeg gennem Luften skulde gaa
over Atlanterhavet, og det tilmed i en Maskine, hvis
Bevægelsesmaade var saa særegen. Jeg følte ingen Frygt — mine
tidligere Luftrejser til Paris og London var løbne heldigt af — men jeg
skammer mig ikke ved at tilstaa, at jeg i det sidste Øjeblik, mest for
min Families Skyld, forsikrede saavel hele mit Liv, som ogsaa de
væsentligste af mine Lemmer i den store transatlantiske Livs- og
Lemme-Forsikrings-Anstalt.
Klokken ni Aften ankom jeg til Køge, der netop for første Gang var
oplyst med det elektriske Lys, to Kulspidser for Enden af hver Gade.
Efter en let Aftensmad i Hotellet, besøgte jeg den ny Kirkegaard for
København og Omegn, hvor Overbrænderen Hr. Dodenkopf var saa
artig selv at føre mig om, og hvor jeg besaa’ de nye Apparater til
Ligenes hurtige Forbrænding i komprimeret Iltluft.
Dog, jeg skal ikke fortabe mig i Digressioner over en
Fremgangsmaade, som desværre har ladet vente alt for længe paa
sig, men skride lige til Skildringen af min Rejse, som maaske vil
interessere dig, da du paa Grund af dit isolerede Opholdssted ikke
har Lejlighed til at følge med de Opfindelser, der i de sidste ti Aar
Slag i Slag er fulgt paa hverandre, og som har kulmineret i
»Prometheus«, en af de sindrigste og mest gennemtænkte Maskiner,
jeg nogen Sinde har set.
Som du véd, beskæftigede man sig gennem hele det nittende
Aarhundrede overordentlig meget med at løse Problemet om faste
Legemers vilkaarlige Bevægelser gennem den fri Luft. Jeg kan saa
godt sætte mig ind i disse Menneskers Tankegang. Der maatte, efter
at man havde opfundet Dampmaskinen og Telegrafen, være noget
overordentligt ærgerligt i, stadigt som en anden Flynder at være
tvungen til at kravle om paa Bunden af Luftoceanet, medens man
saa’ Flagermusen, Fuglen, ja selv det usleste Insekt frejdig hæve sig
derover. Men det nittende Aarhundrede sad fast i en Vildfarelse, som
vi heldigvis i det tyvende er komne ud over.
Man vedblev nemlig at bygge Maskinerne efter Luftballonens
uanvendelige Princip, idet man ikke rigtig havde sondret mellem det
at stige, og den langt vanskeligere Kunst, at bevæge sig
selvstændigt gennem Lufthavet. Vor berømte Landsmand var
egentlig den første, der ledede Tanken paa den rette Vej, idet han
henviste til Fuglene som de bedste Flyvemaskiner, Jordkloden
besidder; men hans Konstruktioner havde, som du véd, den store
Fejl, kun at kunne afgaa fra bestemte Stationer, hvor man ved meget
kostbare og tidsspildende Apparater sikrede dem navnlig en lykkelig
Nedkomst. Alle de horisontale Cirkel-Jernbaner, alle de Luftkastels-
Taarne og Flyveskibs-Beddinger, som man i saa stort et Antal har
bygget trindt om paa Jorden, er nu unødvendige og vil om faa Aar
ligge i Ruiner, thi Amerikaneren Professor Swallow maa nu siges at
være den, der har løst Opgaven fuldstændig. Medens vi her i Europa
stadigt havde Fuglenes Princip for Øje, og derefter byggede vore
Falke-Brigger, vore Albatros-Skonnerter og Storke-Fregatter, har
denne udmærkede Videnskabsmand hinsides Atlanterhavet haft en
ganske anden Model for Øje, som desværre i Europa kun
forekommer i Middelhavsbæltet, hvor de omboende Nationer ligger i
en endnu dybere Dvale end for hundrede Aar siden. Professor
Swallows geniale Tanke laa begravet i Flyvefisken, og han var den
første, der i Ordets bogstavelige Forstand fiskede den op af
Tankeløshedens store Ocean. Han studerede Flyvefisken i dens to
modsatte Elementer, Havet og Luften, og tilbragte hele sin Ungdoms
første Blomstringstid ensomt i sin Yacht, vugget paa Atlanterhavets
Bølger, fordybet i Tegninger og Planer, der fik hele Amerika til at tro,
at han beskæftigede sig med dybtgaaende Planer til Oprettelsen af
et Torskelevertran-Smelteri paa Østkysten af New-Foundland. Men
det var Flyvefisken, der var Genstand for hans urolige Higen og
Tragten. I de lyse, maaneklare Nætter iagttog han, hvorledes denne
mærkelige Fisk bevægede sig i Vandet, hvorledes den stillede
Finnerne, naar den beredte sig til Flugt, hvorledes den hurtigere end
en Pil gennemlynede Luften ved Hjælp af sine mægtige Brystfinner,
og det med en saadan Kraft, at Matroserne paa de sværeste
Fregatter fangede den i Sejldugsruser, som de opstillede i Mærset.
Da han endelig havde gjort sig bekendt med, hvorledes dette
vidunderlige Dyr bærer sig ad med at styrte sig ned i Havet igen
uden at slaa sig fordærvet paa Overfladen og uden at faa Bræk,
hverken paa Hoved eller Vinger, ansaa’ han sin Opfindelse for sikret,
og med de sidste Rester af sin kolossale Formue byggede han den
»Flyvefisk«, der nu bærer hans Navn som en anden Prometheus fra
Sted til Sted over hele den vidtstrakte Jord. Princippet er, som sagt,
ganske det samme som Fiskens, kun at han har taget noget af
Blækspruttens Bevægelsesmetode med. Skibet flyder paa Vandet, let
som en Svane, sænker sig derpaa indtil en vis Dybde, ved at indtage
Vand og uddrive Luft, og skyder sig derpaa opefter i en skraa Stilling
ved atter med Voldsomhed at uddrive Vandet, hvis sidste Rest det
slipper lige som det naar Overfladen. De udstødte Vandmasser giver
det en saadan Bevægelsesmængde, at det føres indtil to Hundrede
Fod op i Luften. Her sættes Vingefinne-Systemet i Bevægelse,
Skruehalen trækkes ind. Styrehalen stikkes ud, og i en susende Fart
af halvandet Hundrede engelske Mil i Timen bevæger det sig
gennem Lufthavet, indtil det træffer et Vand, som er dybt nok til, at
Skibet ikke sønderslaas mod Bunden under sin Nedflugt. Flyvefisken
kan altsaa afgaa fra enhver Havnestad, hvor Vandet blot har en
tilstrækkelig Dybde. Alle kunstige Stationer med deres
Driftsmateriale og Besætninger spares — kort sagt, den bærer med
Rette sit stolte Navn »Flyvefisken Prometheus«.
Jeg sov ikke meget den Nat, dels fordi Luftsengene her i Køge er
saa slet fyldte, dels fordi jeg var i en let Spænding ved Tanken om
det forestaaende. Navnlig kunde jeg ikke faa Springs Sprængstof ud
af Hovedet. Snart beregnede jeg, hvor megen Arbejdsmængde vi
vilde spare ved min skandinaviske Tunnel, og hvor meget
Kompagniet kunde give ham for Kubiktommen, snart gennemgik jeg
alle de nyeste Formler for Sprænggasser, og faldt til sidst i en urolig
Slummer, hvori jeg syntes, at jeg tilberedte Keraunobolit, mere end
nok til at sprænge hele det samlede Tyskland fra hverandre. Noget
ør i Hovedet vaagnede jeg Klokken fem og tog mig et ordentligt
grønlandsk Snebad for rigtigt at stramme Nervesystemet og styrke
Musklerne. Derpaa gik jeg, bevæbnet med en Natkikkert, op paa
Nykirkes Taarn for at være den første, der hilste paa Kaptajn Bird,
naar han fo’r forbi.
Min Iver havde imidlertid drevet mig alt for tidlig op.
Novembertaagen laa kold og graa hen over Byen, ligesom et uhyre
Spindelvævsnet, hvori endnu alles Tanker og Bevægelser var
hildede. Kun Taarnvægteren, en snurrig, gammel Fyr, var vaagen.
Med ham fik jeg mig da en jævn Passiar; men da jeg i min Glæde
begyndte at forklare ham Flyvefisken, sagde han: »Ja, jeg kan
forstaa, at man kan flyve i Luften; for det har jeg set. Jeg kan ogsaa
forstaa, at man kan sejle paa Vandet; for det har jeg ogsaa set. Men
det, som Professoren der fortæller, det er, min Salighed, det bare
Vrøvl.«
»Det er dog virkelig Sandhed, forsikrer jeg Dem,« svarede jeg.
»Ja, saa véd jeg da saa meget, at det hverken er Fugl eller Fisk,
den Maskine.«
»Jo,« svarede jeg, »det er netop en Blanding af begge Dele.«
»Nej, det kan aldrig have sin Rigtighed,« sagde han, »skønt jeg jo
nok læste noget om det i Gaar; men véd Professoren, hvad det er?«
»Nej, hvad er det?«
»Det er, den Onde æde mig, Løgn!« svarede han med
Overbevisningens hele Styrke, og vilde til at gaa.
Jeg holdt ham tilbage for at give ham en yderligere Forklaring,
men i det samme pegede Telegrafviseren paa heftig, nordvestlig
Storm, Stationen »Sukkertoppen«. Vægteren gik ind for at
telegrafere til København, og derved blev Samtalen afbrudt. Jeg
meddeler dig blot denne lille Episode, for at vise dig den
Træghedsaand og den Vantro mod alle nye Opfindelser, som endnu
rører sig hos den lavere Del af Folket. Denne Mand gaar rolig ind i sit
Lukaf for med Lynets Hastighed at melde en Storm, der rimeligvis
først nu satte sig i Bevægelse fra dine kære Isbjerge, og saa tror
han ikke paa Flyvefisken. — Naa, de gode Folk i Køge har altid været
noget til Agters; det er intet Under, at Djævelen engang sendte dem
sit Huskors til Belønning.
Henad syv lettede Taagen, Solen tog paa at bryde igennem, og
nede paa Gaden begyndte et Liv og et Røre, som viste, at
Flyvefisken dog havde sat den mere dannede Del af Køge Bys
Befolkning i Bevægelse. Velstaaende Købmænd paa Cykler, rige
Godsejere paa ganske fikse Dampheste og Byens Ungdom paa
kaliforniske Springstøvler bevægede sig med livlig Travlhed gennem
Gaderne og tog Vejen mod Havnen, hvor Dykkerskibet »Neptun« alt
havde Dampen oppe for det Tilfælde, at der skulde tilstøde
Flyvefisken et Uheld. Springstøvlen er vel næppe hos eder blevet
noget almindeligt Bevægelsesmiddel, i det mindste er den hos os
endnu temmelig ny, skønt dens Resultater er ganske overordentlige,
og Anvendelsen af den i stadig Stigen. Rigtignok hører der lidt
Øvelse til at benytte den, men har man først opnaaet denne, bliver
den saa godt som uundværlig. Man kan jo ikke nægte, at
Bevægelsen er noget græshoppeagtig og ikke ganske fri for et vist
komisk Anstrøg, navnlig naar Folk sætter over Hovedet paa
hverandre. Imidlertid har jeg i Paris paa Boulevarderne set dem blive
benyttede med al den Lethed og Elegance, som er de parisiske
Damer ejendommelig, især i Nedfaldet. Her i Køge saa’ jeg kun faa
Damer, og disse kom rigtignok mere af Sted paa Hovedet end paa
Benene; men da jeg til sidst fik Øje paa to temmelig svære
Madammer, som i deres Iver efter at naa Havnen satte ud over
Bolværket, og kort efter dyngvaade sprang hjemad under Drengenes
Jubel og Latter, da nægter jeg rigtignok ikke, at jeg ærgrede mig
paa mine Landsmændinders Vegne og begyndte at tvivle om, hvor
vidt Apparatet egner sig for de koldsindige og mere flegmatiske
Nordboer.
Næsten i samme Øjeblik faldt Skuddet fra Havnefortets
Pladetaarn, et sikkert Tegn paa, at »Prometheus« var i Flugt. Jeg
rettede min Kikkert imod Nord, men saa’ i Begyndelsen intet andet
end Havet og enkelte højrøde Skymasser, der funklede i Horisonten.
Ud af disse skød sig pludseligt et enkelt, sølvglinsende Punkt, der faa
Sekunder efter voksede i Størrelse, uden at jeg dog var i Stand til at
angive dets Form eller Omrids. Imidlertid nærmede det sig med
rivende Hastighed, funklende og lysende i Morgensolens Straaler.
Snart blev dets Vinger synlige som et Par sorte, skarpe Striber; en
let, hvidlig Røg strømmede ud agter, kort sagt, nu var der ingen Tvivl
om, at det var den længe ventede »Prometheus«, som var i Opflugt.
Nu var den ogsaa bleven bemærket fra Byen. Alles Ansigter
spejdede opad, livlige Hurraraab hørtes, samtlige Kanoner fra Fortet
gav Salut, og samtidigt dermed istemte Borgerparaden foran
Hovedvagten den bekendte Hymne: »Hil dig, du Luftens Ørn«. Jeg
havde ombyttet Kikkerten med Uret. Der var kun gaaet tre Minutter,
siden jeg først havde iagttaget den som et Punkt — nu hørte jeg
Vingeslagenes mægtige Brusen, ikke ulig et stormrørt Hav, der
bryder sig i Brænding mod en klipperig Kyst, og samtidig dermed
saa’ jeg »Prometheus« i en Højde af omtrent otte Hundrede Fod
som et sølvskinnende, blanktpoleret Legeme af Fiskeform med
kulsorte, flagermusagtige Vinger, og en Hale, hvis hurtigt
omdrejende Bevægelse forbød enhver nærmere Undersøgelse.
Pludseligt standsede den i Luften, da den tilsyneladende var midt
over Byen. Vingerne bevægede sig hastigt sitrende, ikke ulig de
Fluers, som vi om Sommeren ser næsten stillestaaende paa én Plet.
Derpaa bøjede Halen sig opad, Vingerne, som nu holdt sig
ubevægelige, antoge en Skraastilling imod Flyvefiskens Plan, og
under et bedøvende Forfærdelsesskrig fra Masserne paa Gaden og
ved Havnen skar den som en Pil nedad med stedse voksende
Faldhastighed. Det var et frygteligt Øjeblik! Selv jeg, som vidste,
med hvilken Færdighed Kaptajn Bird manøvrerer, troede sikkert, at
»Prometheus« skulde knuses imod Jorden; thi fra mit Standpunkt
tog det sig ud som om Flyvefisken styrtede ned over Raadhusets
Spir. Men snart blev jeg det optiske Bedrag va’r. Som et uhyre
Stjerneskud skød den ned mod den ydre Havn, Vingerne lukkede sig
og lagde sig ind i de for dem bestemte Hulheder. I samme Øjeblik
hørte jeg et forfærdeligt Plask, en Søjle af Skum og Vand rejste sig
saa voldsomt i Vejret, at selv Skibene i Havnen overskylledes, og
Baadene havde al deres Energi behov for at frelse sig fra at kæntre.
Gravens Stilhed fulgte oven paa dette frygtelige Øjeblik. Der var ikke
et Ansigt, ikke et Blik, uden at det var rettet ud over Havet — det var
som frygtede man selv for at drage Aande, inden Skibet lod sig til
Syne. Da rejste sig en ny, vældig Havbølge længere ude; den skiltes,
og ud af dens Indre traadte, som Perlen af en Musling,
»Prometheus« frem i hele sin skinnende, sølvhvide Glans. Fra
Flyvefiskens Hoved steg en hvid Dampsøjle lodret i Vejret, som var
det Aandestraalen fra en uhyre Hval. Et Sekund senere naaede
Damphornets Lyd mit Øre, og i samme Nu brød en uendelig Jubel
løs. Hurraraab fra Havnen, nye Salutter fra Fortet, Viften med Flag
og Tørklæder — Begejstringen var, for Køge at være, ualmindelig.
Midt under denne højrøstede Jubel saa’ man pludseligt en bred
Spalte komme til Syne i Skibets Forende. Det lignede paa det
nærmeste en Fisk, der aabner sit Gællelaag. Ud af dette skød sig en
lang, sort Slange, der, hvilende paa Vandet, svulmede og svulmede,
indtil den endeligt viste sig at være Flyvefiskens Storbaad, som
Dampmaskinen pustede op. Lidt efter aabnedes en Luge nær ved
noget, som i Stilling og Form lignede Fiskens Rygfinne, og i
himmelblaa Fløjls-Uniformer med stjernebesatte Skærf traadte
Kaptajn Bird tillige med Skibets øvrige Officerer ud paa Flyvefiskens
Ryg, for endnu en Gang at blive Genstand for Mængdens jublende
Hyldest. Kort efter var Luftbaaden klar, dens Skrue sattes i
Bevægelse, og som en Pil skød den sig ind imod Havnebroen,
bærende Kaptajn Bird og hans Følge, medens det ny amerikanske
Flag, med sin straalende Sol og ni og tredsindstyve Stjerner, stoltelig
slæbte sig i dens Kølvand.
Jeg forbigaar den Dinér, som Aldersformanden og Køges mest
formuende Borgere gav paa Raadhuset. Slige Gilder med deres Taler
ligner jo altid hverandre. En Undtagelse var dog Kaptajn Bird, der
paa den lange, begejstrede Tiltale af Aldersformanden kun svarede
med de Ord: »Opad og altid fremad!« — hvorpaa vi alle i dyb
Tavshed brød vore Glas til Ære for ham. Man ser straks paa Kaptajn
Bird, at han er en ægte Luftmand. Der er i hans Profil og i hans Blik
noget, som minder om en Albatros, og jeg tror ikke, at hele Fyren
vejer over firsindstyve Pund. Officererne og Besætningen er af
samme fortrinlige Race — smaa, magre, skægløse, med underlige
klare, langsynede Øjne, næsten pibende Stemmer og med den fine,
blege Hudfarve, der er særegen for Folk, som tilbringer mere end
deres halve Liv i lukkede Maskiner.
Efter Gildet var Kaptajn Bird saa elskværdig at invitere det
samlede Selskab om Bord paa »Prometheus«, og da jeg tænker, at
du er nysgerrig efter at lære dens Konstruktion at kende, skal jeg
give dig en nærmere Beskrivelse af Flyvefisken, idet jeg forbigaar de
mange dumme og intetsigende Indvendinger og Spørgsmaal, som
de gode Køgeboere gjorde Kaptajn Bird, og som tidt aftvang baade
ham og mig en hjertelig Latter.
Flyvefisken ser, naar den flyder paa Vandet, nærmest ud som en
svømmende Sværdfisk, der leger i Overfladen. Hele Skibets ydre
Beklædning bestaar af et fire Tommer tykt Aluminiumspanser, i
hvilket man, ved at lade overhedede Dampe strømme igennem
Metallet, medens det var i smeltet Tilstand, har frembragt en høj
Grad af Porøsitet med dertil svarende ringe Tyngde. Hele Overfladen
er senere glattet efter og poleret spejlblank, hvorved Solstraalerne
kastes tilbage som fra poleret Sølv, saa at de indelukkede Passagerer
og Mandskabet ikke lider af Solvarme. Vingerne, som er noget over
et halvt Hundrede Fod lange, er byggede af Staalfjedre, der med
Tværribber lægger sig den ene hen over den anden for at give dem
mere Modstandsevne under Nedslaget. Under Opslaget stilles de paa
skraa, saa at de skærer Luften med den skarpe Kant, og da de med
Basis hviler paa en overordentlig stærk Staalfjeder, der i
Hesteskoform indtager Skibets forreste Del, trykker de denne ved
Bevægelsen sammen, saa at ved Nedslaget baade Maskin- og
Fjederkraften kommer til at virke. De er beklædte med det af
Ingeniør Kolibri opfundne Fjerfilt, mættet med en Kautsjukopløsning,
og ligner i Form ganske Flyvefiskens Brystfinner. Ligesom hos denne
kan de foldes sammen paa langs som en Vifte, og optages da
fuldstændigt i to paa Siderne anbragte Fuger, saa at de ikke gør
nogen Modstand under Neddykningen.
Allerede disse sorte Vinger staar i en forunderlig grel Modsætning
til Skibets sølvhvide Overflade; men hvad der giver Flyvefisken sit fra
andre Flugt-Fartøjer mest afvigende Udseende er den Snabel eller
rettere Stødtand, hvori Hovedet ender. Det er en stærk Jernspids af
henved atten Fods Længde, formet som Sværdfiskens Sværd og
bestemt dels til at skære Luften under Flugten, dels til at tage imod
Stød, hvis Flyvefisken under sin Nedflugt skulde være saa uheldig at
ramme Bunden. Den støttes med sin bageste Flade mod den
allerede omtalte Staalfjeder, hvorved Vingerne under et eventuelt
Stød vil slaas ud, og saaledes bidrager til at stoppe hele Farten, idet
deres samlede Vingeflader presser imod Vandet. Bag ved dette
Apparat ser man paa Flyvefiskens egentlige Hoved ni smaa Huller,
der ser ud som Gjællespalterne paa den saakaldte »Niøje«. Af disse
udsveder Maskinen sin overflødige Olie, som dels bidrager til at
holde Vingeleddene i Gled, dels til at overfedte hele den bagved
liggende Del, saa at baade Skroget og Vingerne skyder Vandet fra
sig i Neddykningsmomentet. Langs Ryggen af Skibet løber en smal
Kam, der ved første Betragtning har stor Lighed med en Rygfinne.
Det er den store Nedfaldsskærm, der i sin sammenfoldede Form
bidrager til Skibets Balance i Luften og kun slaas ud, naar
ekstraordinære Omstændigheder kræver det. Den vil da, selv om
der er sket Brud paa Vingerne, holde Maskinen svævende, indtil den
naar Jorden.
Ogsaa det indre frembyder i saa mange Henseender Afvigelser fra
de sædvanlige Flugt-Fartøjer, at jeg ikke vil undlade at give dig en
Beskrivelse deraf, skønt det meste vil være dig bekendt. Flyvefisken
er, ligesom Heksalatorerne, konstrueret med tre Dæk: et øverste,
som indeholder de lettere Maskindele, nemlig Solvarme-Apparatet,
Brint-Udvikleren, Brint-Samleren og de aëro-hydrauliske Beholdere;
et mellemste, der bærer Flyvemaskinen samt Officers-Lukaferne, og
endelig et nederste, særdeles komfortabelt indrettet, bestemt for
Passagerer og de Godspakker, som ikke vejer over ti Pund.
Mandskabet ligger som sædvanligt i Hale-Mellemdæksrummet, og
her findes ogsaa den elektromotoriske Maskine anbragt, som tjener
til Styring, til Belysning og til telegrafisk Kommando om Bord.
Lukaferne for Passagererne er rigtignok meget smaa, men særdeles
snildt og smagfuldt indrettede: en Luftseng, en dertil svarende
Luftkanapé og den sædvanlige Nedfaldsskærm, som hænger under
Loftet, er deres eneste, men mere end tilstrækkelige Bohave. Gulvet
er overalt af Krystallin, saa at man under Flugten uhindret kan nyde
Nedsigten til Jorden gennem flere i Gulvet anbragte Skylighter.
Under Op- og Nedflugten lukkes disse naturligvis hermetisk til; men
det Natmørke, der under disse Omstændigheder vilde herske paa
Skibet, spredes fuldkomment ved den elektriske Lanterne, som er
anbragt i Skibets Agterende. Denne Lanterne er et rent Vidunder; thi
næppe større end en knyttet Haand, udbreder den et saa
blændende Lys, at det vilde skade Synet, hvis Skæret ikke
dæmpedes af blaa og rosenfarvede Glas, som man efter Behag kan
skyde for Lysaabningen i Døren. Hvad der imidlertid mest tiltrækker
sig Beskuerens Opmærksomhed og tiltaler ham som noget nyt, er de
to aëro-hydrauliske Beholdere, der som to uhyre Sække strækker sig
langs med Skibets øverste Dæk, som de i spændt Tilstand næsten
udfylder. Disse Beholdere, der i Form har megen Lighed med Fuglens
langstrakte Lunger, eller endnu bedre med Fiskens Svømmeblære, er
gjorte af Wards Muskelstof og hører til de Opfindelser, hvorved
Menneskeaanden har fejret en af sine skønneste Triumfer. Under
Neddykningen i Havet, hvor alle Ventilerne aabnes, indsuger de med
stor Voldsomhed Vandet, som udfylder hele deres indvendige,
svampede og porøse Væv; men lige i det Øjeblik, da Flyvefisken
ombytter sin nedadgaaende Skraastilling med den opadgaaende,
paavirkes de af en stærk elektrisk Strømning fra Elektromotoren
agter og sammentrækker sig derved saa kraftigt, at Vandet med stor
Voldsomhed drives ud og løfter Skibet i Vejret. Ved denne
voldsomme Uddriven sønderdeles Vandet og dekomponeres til en vis
Grad, men paa Grund af Brintens Tiltrækning til Stoffet, bliver denne
i stor Mængde tilbage, saa at Beholderne under den begyndende
Flugt for en Del er fyldt dermed. Herved opnaas to uberegnelige
Fordele: for det første, at Brinten paa Grund af sin Lethed betydeligt
formindsker Flyvefiskens specifikke Tyngde og giver den en
fortræffelig Balance, og dernæst, hvad der er Hovedsagen, afgiver et
luftformigt Brændemateriale til Flyvemaskinen. Dette benyttes
imidlertid kun om Natten og i skyfuldt Vejr. I Solskin forsynes
Maskinen, som paa alle andre Flugtskibe, ved kondenseret Solvarme,
og Apparatet paa Flyvefisken er i Realiteten ikke meget forskelligt fra
de sædvanlige. Hulspejl-Kondensatoren, der ellers rager frem som
en omvendt Paddehat, og ved sin Modstand mod Luften bidrager til
at hemme Flugten og genere Bevægelserne, er her anbragt i Niveau
med Skibets øverste Flade. Klokkeapparatet, hvor Solstraalerne end
yderligere kondenseres, indtil de naar 400 Gr. Cels., ligger
umiddelbart over Maskinrummet og skal være særdeles virksomt.
Ligeledes paastaar Kaptajn Bird, at Aluminiumsspejlene skal virke
langt kraftigere end de hidtil anvendte af blankt poleret Sølv. Dog
kan jeg ikke rigtig indse hvorfor, ligesom hele Solvarmeapparatet
forekom mig temmelig bekendt, med Undtagelse af Kondensatoren.
Hvad Skibets øvrige Indretning angaar, skal jeg ikke trætte dig med
Detailler, der vil være dig bekendte. Hele dets indre Skelet er som
sædvanlig fabrikeret af de bekendte Aluminiumshulrør, og
Krystallinet træder i Stedet for det ulige tungere Træ. At al
Kommando foregaar ved elektriske Ledninger, er en Selvfølge.
Det var en sand Fornøjelse at se de gode Køgeboeres Forundring,
medens Kaptajn Bird førte os fra Rum til Rum og forklarede os hver
enkelt Detaille, idet han stadigt paaviste, hvorledes den højeste Grad
af Lethed overalt var forbundet med den størst mulige Styrke; men
da han proponerede Aldersformanden og de andre at prøve en lille
Neddykning med dertil hørende Opflugt, for at de praktisk kunde
forvisse sig om Flyvefiskens Hurtighed og Soliditet, blev de gode
Herrer noget lange i Ansigtet og fik et Anfald af Tjenstivrighed, som
fordrede deres øjeblikkelige Nærværelse i forskellige kommunale
Møder og Komiteer. Dog vil jeg ikke dadle dem derfor. Det nærmeste
Nedfaldsvand var jo Kattegat, og at gaa tilbage over Sjællands Odde
med Nordvestbanen vilde jo altid være forbundet med nogen
Besvær og Tidsspilde.
Klokken fem Eftermiddag skulde vi lette, og jeg foretrak derfor at
blive om Bord, saa meget mere som baade Kaptajn Bird og de øvrige
Luftofficerer viste sig at være særdeles belevne Folk, som med stor
Beredvillighed meddelte mig alle de Oplysninger, jeg endnu maatte
ønske. Skibet gør halvandet Hundrede engelske Miles Fart i Timen,
kan medføre tyve Passagerer, hvoraf næsten alle til denne Rejse var
Referenter, og kan bære indtil fem Hundrede Pund Gods. Dets
Vinger er fire og halvtredsindstyve Fod i Længden, atten i Bredden
ved Basis, og gør normalt 120 Vingeslag i Minutten. Mest
interesserede det mig imidlertid at se Brintapparatet arbejde,
hvorved denne Luftart udskilles af den omgivende Atmosfære og
opspares til kommende Brug, ligesom jeg ogsaa beundrede den
simple Metode, hvorved de talrigt tilførte Æggeblommer, som udgør
Mandskabets sædvanlige Kost, gik over fra flydende til fast Tilstand
og droges ud af Maskinen som lange tynde Stænger, der havde en
ikke ringe Lighed med Svovlblomme.
Klokken fire forkyndte Elektromotorens Molklokker, at alt var klart,
og at alle, der henhørte til Mandskab og Passagerer, skulde være
inden Borde. To Gange snoede den lange Luftbaad sig som en uhyre
Vandsnog imellem Kysten og Skibet, medtagende paa sin første Fart
den Del af Besætningen, der havde haft Landlov, og medførende paa
sin anden samtlige Passagerer, hvoraf ikke mindre end tretten var
Referenter, samlede fra Jordens mest forskellige Egne. Jeg
mønstrede dem nøjagtigt, medens de i deres sirlige Toiletter og
endnu med Notitsbøgerne i de nydelige Hænder passerede mig forbi
med den elegante Holdning og kokette Suffisance, som er saa
ejendommelig for de Damer, der er ansatte i Pressens Tjeneste, og
som navnlig paa en Luftrejse ved, at alt, baade Hav og Jord, er dem
underlagt. Hvad skildrer dig min Overraskelse, da jeg blandt de
sidste opdagede Miss Anna Blue, hvis Bekendtskab du vist husker, at
jeg gjorde i Kalkutta, og i hvem du véd, at jeg har været — og for
dig, kære Ven, kan jeg jo gerne tilstaa det — endnu er dødelig
forelsket. Jeg følte mit Hjerte hamre voldsommere end
Elektromotorens Klokker, idet jeg trykkede hendes Haand, og det var
med en Følelse af Angest og Glæde, at jeg saa’ hende forsvinde i sit
lille Lukaf, der var anbragt lige over for mit, idet hun endnu i Døren
tilviftede mig Afsked med sin himmelblaa Fjerhat. Ak, tænkte jeg,
det er det fortrædelige ved alle vore Flugtfartøjer, at man absolut
skal holde sig hver paa sin Plads for ikke at komme ud af Balancen.
Hvo der nu havde, som i gamle Dage, et frit og luftigt Dæk, hvor
man kunde spadsere med sin Elskede under Armen, høre Vindens
Sus i Sejlet og se paa Bølgernes Leg, naar de i regnbuefarvede
Skumperler brødes foran Skibets Bov! Men ligge syv og tredive Timer
alene, udstrakt paa sin Luftseng, uden anden Fornøjelse end at ryge
en Nikotin-Cigaret og stirre ned igennem Gulvet, hvor Jordens Byer
og Bjerge farer En forbi, som fordum Telegrafstængerne paa en
Jernbane; uden at nyde andet end kondenseret Kvælstof og
Æggeblomme — det er ikke de glædeligste Udsigter. Vor Tid er
praktisk og til en vis Grad komfortabel; men poetisk — ak, det var i
gamle Dage!
Af disse Betragtninger blev jeg udrevet derved, at Luftbaaden for
tredje Gang satte i Søen for at vende tilbage med noget, som jeg i
første Øjeblik antog var Liget af et Menneske. Det laa lige saa langt
det var — og det var meget langt — i Agterenden af Baaden, saa at
dens Stævn formelig stejlede i Vejret ligesom en slangebugtet
Havhest. Der var adskillig Grinen blandt Mandskabet, og ikke faa
Vittigheder hørtes af disse lette Gutter, da Genstanden for min
Opmærksomhed blev halet om Bord, og efter Kaptajnens Ordre
bragt ned under Maskinrummet, hvor man for Ligevægtens Skyld
anbragte den paa Balancevognen, for at den, hvis den begyndte at
bevæge sig, i Hast kunde forskydes paa den lille Skinnebane, der
løber langs mellemste Dæk. Genstanden viste sig nemlig ikke at
være nogen ringere, end Hr. Knoll, Referent for Vittighedsbladet
»Den kaloriske Brølabe« i København. Kaptajn Bird var Fortvivlelsen
nær. Denne ene Passager vejede ham lige saa meget, som fire af
hans Folk, og gjorde kun Nytte, naar Skibet skulde synke. Et Brev fra
Redaktionen meldte imidlertid, at man var villig til at betale ham
efter Vægt i Overensstemmelse med Taksten for Maskindele og
Husdyr, og da han paa Grund af Frygt for Himmelsyge var bragt om
Bord i hypnotiseret Tilstand, var der intet ved Fyren at gøre. Foruden
at anerkende, hvor meget Damer egner sig til Referenter paa Grund
af deres rige Fantasi og store Modtagelighed for Indtryk, anser jeg
dem for at være saa fortræffelige Passagerer om Bord paa et hvilket
som helst Luftskib, at man efter min Mening burde styre disse
Maskiner alene ved dem. Kvinden har i Farens Øjeblikke en
Aandsnærværelse og Konduite, som gerne kan siges at være
proportional med Farens Størrelse. Dertil vejer hun mindre og er paa
Grund af sin større Brystkasse ikke saa udsat for den fatale
Himmelsyge, som ofte bevirker, at selv de braveste Luftmænd gøres
uskikkede til Tjeneste. Hvorledes det kunde falde »Den kaloriske
Brølabe« ind at sende os en saadan Dromedar paa Halsen, skal jeg
lade være usagt, men vi tog ham med som et desværre
uigendriveligt Faktum og lod Halvdelen af vore Balancelodder bringe
i Land.
Der er en forunderlig dæmpet, vemodsfuld Klang i de Klokkespil,
som den elektriske Motor sætter i Bevægelse, i de vekslende
Signaler og Bud, som de meddeler, naar Flyvefisken begynder at
sænke sig under Vandet. Jeg anstillede disse Betragtninger i det
højtidelige Øjeblik, da man hørte Skibets Luger og Bolte lukke og
laase sig, saa at der blev mørkt rundt omkring os som i en Kasse.
Pludseligt var det som en funklende Solstribe skød sig hen over os
og indhyllede alt i en Lysmasse, der blændede Øjet. Det var den
elektriske Lanterne, som tændtes. Ved den forandrede Strømning
hørte Klokkespillet op, man mærkede en let Giren og Sitren i alle
Skibets Sammenføjninger, Luften blev koldere og koldere, man
havde en ubestemt Følelse som af en trykkende Mare, der red paa
Ens Bryst — det var Skibet, der sænkede sig sine femten Favne for
at berede sig til Opflugt. Pludseligt følte vi et let Stød, Tegnet paa, at
Skibets Bund berørte Havets. Enkelte Vandperler, drevne ved
Vandmassernes uhyre Tryk, trængte sig frem gennem de næsten
hermetisk tillukkede Sammenføjninger i Aluminiumspladerne, det
sukkede i Metallet, som vaandede Skibet sig under Bølgernes
vældige Favntag, inden det svang sig mod Lyset. Derpaa begyndte
det langsomt at hæve sig med Forenden i Vejret. Stillingen blev
mere og mere hældende, til Slutningen endog saa skraa, at jeg
maatte anbringe mine Fødder i Bøjlerne paa min Luftseng og med
begge Hænder gribe fat i de Stropper, som dinglede over mit Hoved.
Pludseligt kom et Stød, som fik Flyvefisken til at ryste og bæve, saa
at det dirrede i alle dens Fuger. Dette Stød efterfulgtes af et andet,
et tredje — det var som en Finhvals Hjerte pulserede over mit
Hoved. Med hvert Pulsslag tiltog Bevægelsen i Styrke, og
Vandstraalernes rytmiske Udsprøjtning var saa voldsom, at den
ganske overdøvede Larmen af Skruen, skønt ogsaa denne var i fuld
Gang. En Plasken og Brusen, som af uhyre Vandmasser, der
slyngedes i Vejret; en Hvæsen, Brølen og Larmen af
Vandbeholderne, der nu udtømte deres sidste Rest; en hvinende
Fløjten af Damppiben, der udsendte sit længe tilbageholdte
Aandedræt — alt forkyndte tillige med Skibets forandrede Stilling, at
vi var i Luften. Snart hørte vi kun Vingernes mægtige Susen, deres
taktfaste Aareslag, medens de roede os frem gennem Lufthavet.
Luger og Skodder skødes atter fra, det elektriske Lys sattes paa halv
Strøm, og jeg vendte mig om paa mit Leje for at stirre ned gennem
mit Skylight. Hvor herligt! Bølgerne rullede under vore Fødder,
Maanen var staaet op og kastede en bred Sølvstribe hen over
Bugten, en Tremaster, et Par Fiskerbaade laa dybt under os, Køge
Fyr forsvandt som en lysende Stjerne — der var ingen Tvivl mere! Vi
skød gennem Himmelrummet, hurtigere end Ørnen.
Jeg skal ikke dvæle ved at beskrive dig Detaillerne i en Luftrejse,
som Skribenter og Referenter, Poeter og Romanforfattere har
behandlet, ja endevendt paa enhver mulig Maade, siden de første
Flugt-Fartøjer kom i regelmæssig Fart. Du har jo desuden selv gjort
et Par mindre Farter, og Lufthavets talrige Fænomener, dets
Skyspejlinger med deres mange optiske Bedrag vil være dig
fuldkommen bekendte. Da jeg derimod véd, at du af sørgelig
Erfaring kender Himmelsygens forfærdelige Kvaler, vil det maaske
interessere dig at høre, at man paa dette ny Skib under sædvanlige
Forhold ikke er synderlig udsat for dens Virkninger, saa at den meget
mislige Kloroformsøvn og den endnu misligere Hypnotisering, der
ellers anvendes paa over Halvdelen af Passagererne, meget godt kan
undgaas. Flyvefisken bevæger sig saa roligt, saa sikkert gennem sit
Element, at man undertiden fristes til at tro, at man er fuldstændigt i
Hvile, hvis ikke Vingernes susende Slag højrøstet forkyndte, at man
er idel Bevægelse. Grunden til, at man paa »Prometheus« lettere
undgaar denne forfærdelige Syge, ligger vistnok i Maskinernes
Fortræffelighed og i Balance-Apparatets Anvendelse, thi herved
undgaas det fatale Chok, hver Gang Vingerne løfter sig til Nedslag;
men Hovedgrunden søger jeg dog deri, at Kaptajn Bird kan gaa
meget lavere end nogen som helst anden Luft-Kaptajn, hvorved alle
de Lidelser, som Opholdet i den fortyndede Luft foraarsager, mildnes.
Livet om Bord er som paa de andre Luftskibe aldrig synderlig
behageligt, da man ikke som paa Havet kan forandre sin Plads og i
det hele er reduceret til at være et Vægtlod i Maskinen. Dertil kom,
at jeg havde faaet det nyeste filosofiske Stridsskrift med, og var saa
ubesindig at vove mig ind i denne Kamp om »Væren og Ikke-
Væren«, der, som du véd, har delt vort filosofiske Fakultet og
Publikum i to Lejre, der er færdige at æde hinanden. De filosofiske
Begreber nu til Dags er saa sylespidst udtrukne, Dialektikken og
Bevisførelsen saa uendelig fin og tynd, at man ofte synes, at der slet
intet er at strides om, uden den bare Luft. Men selv denne Luft har i
Reglen noget saa fortyndet og fortyndende ved sig, at Blodet stiger
En til Hovedet, at Aandedrættet standser, saa at man gribes af den
nervøse Angest, der netop er en af de kvalfuldeste Sider af
Himmelsygen. Jeg slængte derfor Bogen bort, da jeg mærkede
Sygens første Symptomer, lod Væren og Ikke-Væren være, hvad det
er, og kiggede derpaa ned gennem mit Skylight, glad over, at jeg
endnu kunde betragte mig selv som den værende.
Det var en dejlig, maaneklar Aften. Fyn med sine mange
Smaaskove, Flækker, Herregaarde og Købstæder laa udbredt under
vore Fødder som et uhyre Landkort, og dernede tændtes som
funklende Stjerner det ene lille Lys, det ene røde Blus efter det
andet, medens Røgen fra Byer og Fabrikker langsomt steg i Vejret,
bølgende under vore Fødder som et uhyre Taagetæppe, gennem
hvis løse Islæt man skimtede Livet i Dybet. Af og til svang Tonerne
sig op til os som luftige Fugle. Snart var det Kirkeklokkernes
brummende Bastoner, snart en lystig Hornretræte, snart
Damppibens skarpe Klang fra Togene, der som kulsorte Slanger med
ildspyende Hoved og grønne og røde Øjne bugtede sig hen gennem
Daldybene for at forsvinde i Mørket. Snart var baade Sjælland og
Fyn med deres livligt bevægede Liv os af Syne. Vi fo’r hen over de
mørke, alvorlige Fyrreskove, som dækker Jyllands fordums Heder, vi
kastede et Blik ned til Viborgs genopstandne Domkirke og fløj
derpaa over Skagens Horn, hvis talrige Guanofabrikker lysnede og
funklede i Mørket, og hvorfra vi hørte Lyden af de tunge
Damphamre, der pulveriserer Nord- og Østersøens Rigdomme af
Tangarter og Skaldyr. I ustandselig Fart gik vi over Nordsøen. Dens
Bølger rullede og fraadede dybt under Flyvefiskens Bug, og vi blev
nødt til at stige nogle Tusinde Meter for ikke at komme ind i
Hvirvlerne af den Storm, som netop rasede dernede. Jeg var lige i
Færd med gennem min Kikkert at betragte, hvorledes et prægtigt
tremastet Skruedampskib red Stormen af for klodsrebede Mærssejl
og halvrebet Fok, da jeg gennem Talerøret hørte Kaptajn Birds
Stemme, som spurgte mig, om jeg havde Lyst til at se Ruinerne af
London. Tyve Minutter efter svævede vi over Resterne af den før saa
stolte, nu saa øde og ulykkelige By. Virkningerne af Amerikanernes
Luft-Torpedoer, men navnlig af deres Dynamit-Katapulter, hvormed
de vovede sig lige ind i Hjertet af Byen, var mere end forfærdelige.
Hele store Kvarterer laa, ikke i Ruiner, men i Støv, som Nattestormen
hvirvlede i Vejret, hver Gang den fo’r ned over Themsens
dødstomme Flade. Kaptajn Bird viste mig den Artighed at lade
Flyvefisken staa nogle Minutter stille over den afbrændte By, for at
jeg kunde overbevise mig om Ødelæggelsens Forfærdelighed; men
den Sitren, som de trefold fordoblede Vingeslag bringer Skibet i, var
mig saa utaalelig, at jeg bad ham høre op, skønt jeg vel kunde
forstaa den sejrsstolte Følelse, hvormed han som Amerikaner skuede
ned paa sin tilintetgjorte Rival. Ak, i vore Dage har old England
wooden walls tabt deres Betydning!
Et Kvarter forløb, under hvilket vi til Passagerernes store
Forskrækkelse sænkede os saa lavt, at det ofte saa’ ud, som om vi
skulde løbe an mod de sønderrevne Klippetinder, hvorpaa Wales’
vestlige Kyst er saa rig. Vi fo’r atter over Vandet i en Højde af næppe
fem Hundrede Fod over de stolte Tremastere, som gyngede dernede,
og hvoraf de fleste førte amerikansk Flag. Men snart skulde vi ogsaa
se dette vaje paa det forhen saa mægtige Albions Grund; thi halvt
hyllet i Taager, stigende op af Havet som en uhyre, tangbevokset
Hval, laa det gamle Hibernia, nu Fenierland, for os i Maaneglansen.
Det amerikanske Unionsflag vajede fra hvert Fort, hver Havn, vi fløj
forbi. Skanse fulgte paa Skanse ved ethvert nogenlunde udsat Punkt,
Tonerne af den amerikanske Frihedshymne steg op til os, baarne af
Nattevinden, Bajonetterne glimtede dernede, men Landsbyerne og
Bøndernes Huse saa’ lige øde ud — det vil vare længe, inden Broder
Jonathan faar Paddy klædt paa, thi Broder John flaaede ham for
hans sidste Skjorte, inden Hjælpen fra den ny Verden kom.
Snart hørte vi det larme og bruse i det fjerne mod Nord. Det var
Brændingen, som brød sig omkring Hebridernes Klippekyster, der
ovenfra tog sig ud som oprakte magre Hænder, kantede med
bølgende Skum-Manchetter. Kaptajn Bird viste mig det Sted, hvor
Fingalshulen havde staaet. Nu havde Vandene fuldendt deres
Ødelæggelsesværk; kun enkelte sorte Basaltsøjler, der ragede op af
Skummet, betegnede dens Plads. For Resten begyndte vi at føle, at
vi nærmede os Atlanterhavets uhyre Flade. Den bløde, varme
Atmosfære fra Jorden hørte op, Søluften i al sin skærende Friskhed
gjorde sig gældende, og af og til mærkede vi lette Sitringer i
»Flyvefiskens« Skrog, som viste, at vi bevægede os gennem oprørte
Luftmasser. Jeg erindrede den Storm, der var meldt os paa
Telegrafstationen i Køge, og spurgte Kaptajn Bird, om han var bange
for den. »Kender ikke det Ord,« peb det gennem Talerøret. »Gaar
hurtigere end Stormen!« Beroliget ved denne kategoriske Udtalelse,
skød jeg Skoddet for Skylightet, og idet jeg til Afsked endnu en Gang
kiggede igennem det, saa’ jeg, at vi allerede havde hævet os saa
højt, at der intet mere var at se, hverken af Hav eller Land. Store,
maanebelyste Skyflader fo’r af Sted under vore Fødder, snart som
uhyre, sølvglinsende Makrelstimer, snart som mørke, takkede
Skybjerge, hvorigennem Maanens Lys ikke formaaede at trænge.
Pludseligt rev et funklende, flammende Lyn sig ud af en af disse
luftige Klipper og lyste saa stærkt op omkring os, at det næsten
fordunklede Lanternen om Bord. Vi hørte naturligvis ingen Torden,
men efter Glansen at dømme maatte de elektriske Skyklipper være
os temmelig nær, og du véd, hvor farlige disse Udladere er, navnlig
for et Skib, der udelukkende er bygget af Aluminiums-Metal. Lidt
ængstelig, navnlig af Hensyn til Miss Anna, stirrede jeg igen ned
gennem Skylightet, og forbavsedes over den rasende Fart, hvormed
disse Kolosser tumledes af Sted for Nordveststormen. Undertiden
ramte et enkelt Orkanstød dem lige i Hjertet; da splittedes de ad,
næsten som en Raketgirandol, der aabner sig, og hvirvledes atter
bort, indtil de svandt i det fjerne som Rakettens mangefarvede,
lysende Stjerner. Paa Skibets Skraastilling kunde jeg mærke, at vi
stadigt bevægede os opad, Lufttrykket blev mindre og mindre, og
mit Aërometer viste allerede paa atten Tusinde Fod over Havfladen.
»En smuk Højde at gaa til Jords i!« bemærkede jeg gennem
Talerøret til Kaptajn Bird.
»Ikke værre end at gaa til Bunds i Atlanterhavet paa fire Tusinde
Favne Vand, Sir,« lød det lakoniske Svar. »Trøst Dem! Solen vil i
Morgen lyse for Dem over Golfen ved Tehuantepec. God rolig Nat,
Sir!«
Noget beroliget ved den Sikkerhed, hvormed disse Ord udtaltes,
skød jeg de rosenrøde Glasskiver til, saa at Lyset strømmede ind
gennem Døren som en mild Morgendæmring, kastede mig paa mit
Leje, rullede mig en Nikotinkloroform-Cigaret, lavede mig en Fidibus
af Titelbladet til »Væren og Ikke-Væren«, og beredte mig paa at
tilbringe Natten, som den nu maatte komme. Bange var jeg ikke. Det
er jo i Grunden ligegyldigt, naar man kun skilles fra Døden ved en
Planke, om denne Planke aabner sig til et knusende Fald mod
Jorden, hvor alt vil være afgjort i et Sekund, eller til Havets Bølger,
hvor Kampen vil vare Minutter. »Døden er den absolutte Hvile, den

Complete How To Think Theologically 4th Edition Howard W. Stone PDF For All Chapters

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Complete How To Think Theologically 4th Edition Howard W. Stone PDF For All Chapters

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Complete How To Think Theologically 4th Edition Howard W. Stone PDF For All Chapters

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Get ebook downloads in full at ebookname.

How to Think Theologically 4th Edition Howard W.

Explore and download more ebook at https://ebookname.com

How to Think About Weird Things Critical Thinking for a

How to Think Logically 1st Edition Gary Seay

Think Java How to Think Like a Computer Scientist 1st

Video Production Handbook Fourth Edition Gerald

E Healthcare Systems and Wireless Communications

Decentering Biotechnology Assemblages Built and

The Dream Hunter Dark Hunter 10 Hunter Legends 13 First

Shafarevich Maps and Automorphic Forms János Kollár

STONE & DUKE

HOWARD W. STONE is professor emeritus of psychology and pastoral

JAMES O. DUKE is I. Wylie and Elizabeth M. Briscoe Professor of History

Religion / Theology US$22.00

Copyright © 1996, 2003, 2013, 2023 Fortress Press, an imprint of 1517

Library of Congress Cataloging-in-Publication Data

Names: Stone, Howard W., author. | Duke, James O., author.

Cover design: Laurie Ingram

Print ISBN: 978-1-5064-9017-5

1. Faith, Understanding, and Reflection������������� 1

Appendix—Christian Theology Labels:

S ome of our colleagues may have thought that all we

Jeanne (Jim’s wife), who is herself a seminary grad-

answers of yesterday to fresh questioning in order to

What is different about this edition from the first

We would like to thank a number of people for

C hances are, you are a theologian.

sets forth their implicit understanding of the meaning

The study of theology can seem very intimidating. We have

“It isn’t practical enough. It doesn’t help you do your min-

Our faith is at once a gift of God and a human

reflection is a process in many respects like a craft;1 it

book on the topic. Plus, what we have to say comes with

some time out for recreation. Wherever and whenever it

of the vast majority of Christians throughout history

famous church leaders and scholars of Christian history.

A model of theological reflection based on conver-

Interpretations of this complex

fame, nation, or family may be treated as a god. A polit-

A frequent response to orthodoxy

is to say this: that as theologians we seek to understand

M uriel was a professor of art (now retired) at a

To become aware of having any faith at all is to have

how ultimate a concern this was to the debaters, but

our homes, churches, and the world. Other terms would

of faith plays in passing on an embedded theology can

come up with a pat answer. This is understandable. Or

Title: Flyvefisken »Prometheus« (En Fremtidsfantasi)

Author: Vilhelm Bergsøe

Release date: November 12, 2020 [eBook #63722]

*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK FLYVEFISKEN

GYLDENDALSKE BOGHANDEL · NORDISK

Tananariva den 19de November 1969.

Du bliver maaske lidt forundret over at modtage Brev fra

You might also like

1. Faith, Understanding, and Reflection�� 1