Historien om Savills

Savills blev grundlagt i Storbritannien i 1855 og er en af verdens førende ejendomsmæglere. I over 160 år har vi tilbudt enestående ejendomme, specialistydelser og ekspertrådgivning til kunder og hjulpet dem med deres ejendomsbeslutninger og -ambitioner

1855 - Savills grundlagt

Alfred Savill (1829 - 1905) etablerede forretning på 27 Rood Lane, EC3, London, i 1855 som 'Savill and Son'.

1870s

Virksomheden flyttede til 3 St Helen's Place, som tilhørte Worshipful Company of Leathersellers' ejendom (var fremlejer). Alfred var allerede etableret som professionel rådgiver for en række Essex-herskaber.

1900s

På tidspunktet for Alfreds død i 1905 var hans sønner Alfred, Edwin og (Henry) Norman allerede solidt etableret i partnerskab. Selvom virksomheden var beliggende i byen, varhovedaktiviteten i høj grad fortsat knyttet til landbrug.

Første verdenskrig

Inden for få uger efter krigen brød ud, blev Edwin Savill udpeget af krigskontoret til at vurdere kompensation til jordejere i Essex og Suffolk for tab af eller beskadigelse af ejendomme. Da Krigstabskommissionen indkaldte to vurderingsmænd til at hjælpe dem, var den ene Edwin Savill.

1920s

Virksomheden flyttede til 51a Lincoln's Inn Fields i det centrale London. Deres nye kontor var tæt nok på byen til at sætte dem i stand til at opretholde deres eksisterende kontrakter og samtdiig have fordelen af at være blandt de betroede advokater, der bragte dem nye forretninger.

Anden verdenskrig

Virksomheden blev spredt: De yngre medarbejdere blev indkaldt til militær tjeneste, Norman Savill - sammen med vitale dokumenter - rejste til Wimborne i Dorset. Firmaets arkitekter arbejdede fra kontoret i Woking, syd-vest for London. Bortset fra Norman Savill forblev partnerne på kontoret i Lincoln's Inn Field.

1950s

Virksomheden fusionerede med Rees-Reynold og Hunt, vurderingsinspektører og specialiserede rådgivere i kommerciel ejendomsinvestering. Dette var i tråd med Alfreds strategi om at udvide til nye servicelinjer.

1960s

63 Lincoln's Inn Fields blev hovedkvarteret. I takt med tiden blev en række nye unge partnere optaget.

1970s

Virksomheden re-brandes som Savills. 58 partnere opererer fra hovedkontoret og 15 landekontorer i England og Wales.

1980s

Savills bliver et aktieselskab i 1988 og opnår fuld notering på London Stock Exchange, og blev dermed til Savills plc i 1988.

1990s

Savills konsoliderede sin voksende tilstedeværelse i Asien ved at gå sammen med First Pacific Davies Limited for at blive FPD Savills i 1997. Savills erhvervede en aktiemajoritet i de spanske, tyske og franske virksomheder, der tidligere gik under navnet Weatherall Green & Smith.

2000s

I 2000 blev Savills plc indskrevet på FTSE 250 på London Stock Exchange. Samme år erhvervede Savills First Pacific Davies Limited samt 50% af aktierne i Korean Asset Advisors og BHP Korea. I Irland blev Hamilton Osborne King opkøbt, samtidig med at man tilføjede Hepher Dixon, en virksomhed specialiseret i planlægning og byudvikling, til porteføljen. Jeremy Helsby blev udpeget som koncernchef den 7. maj 2008.

2011-2013

Savills Investment Management udvidede sin tilstedeværelse ved at erhverve IPAM GmbH i Tyskland. Der blev styrket teams i London gennem opkøbet af Gresham Down (investeringsrådgivning), London Planning Practice (planlægning) og Thomas Davidson (detailhandel), samt udvidelse af ejendomsadministrationsteamene i Singapore og Sverige. Samtidig blev det nye hovedkvarter i London indviet.

2014-2016

Savills udvider sin amerikanske tilstedeværelse med købet af Studley Inc, specialist inden for lejerepræsentationmed et netværk på 25 kontorer i hele USA, og udvider sin tilstedeværelse i Asien ved at åbne kontorer i Myanmar og Indonesien.

2017-2018

Savills køber Aguirre Newman, den førende spanske uafhængige virksomhed inden for ejendomsrådgivning og etablerer en platform i Mellemøsten efter købet af Cluttons-netværket i regionen.

2019

Savills etablerer forretning i Indien og åbner kontorer på tværs af de fire største kommercielle centre; Bangalore, Mumbai, Delhi NCR og Chennai.

2020-2021

Savills køber to virksomheder i Nordamerika. Macro Consultants LLC, en succesfuld virksomhed inden for projektledelse, samt T3-Advisors, en førende ejendomsrådgiver og konsulent inden for life science og teknologisektoren. Savills Investment Management danner en strategisk investeringsalliance med Samsung Life, det førende livsforsikringsselskab på sit hjemmemarked, Korea.