Danish Technological Institute’s cover photo
Danish Technological Institute

Danish Technological Institute

Research Services

Taastrup, Capital Region 48,891 followers

About us

Danish Technological Institute is a self-owned and non-profit research and development institute. We work to improve business, society and people’s lives. Technology is our tool - progress is our goal. We develop, apply and disseminate research- and technologically-based knowledge for the Danish and International business sector. As such we participate in development projects which are of use to society in close collaboration with leading research and educational institutions both in Denmark and abroad. On top of this we carry out consultancy and standardisation services, which contribute to a dynamic and harmonious development of society. Finally we play our part in strengthening the Danish labour force’s competences together with educational institutions and through the Insitute’s own courses, certification and lectures. Our most important task is to ensure that new knowledge and technology can quickly be converted into value for our customers in the form of new or improved products, materials, processes, methods and organisational structures. We work together with new and existing companies, either individually or in groups, on ways to enhance technological and management restructuring and efficiency, across a broad range of industries as well as in leading edge sectors. We focus on: - Innovation and competitiveness - Training and management - Sustainable exploitation of resources - Cost-effectiveness in company and society Danish Technological Institute is approved by the Ministry of Science, Technology and Innovation as a GTS-institute. Her Majesty the Queen is patron of Danish Technological Institute.

Website
https://www.teknologisk.dk/
Industry
Research Services
Company size
1,001-5,000 employees
Headquarters
Taastrup, Capital Region
Type
Nonprofit
Founded
1906
Specialties
Applied research and development, technology, science, innovation, green transition, and digital transformation

Locations

Employees at Danish Technological Institute

Updates

  • Mere træ i byggeriet 🪵🏗️ Kom med, når social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen indvier nyt test- og demonstrationsbyggeri på Teknologisk Institut i næste uge. Her åbner vi officielt dørene til Build-in-Wood Demonstrator – byggebranchens nye platform for test og demonstration af træ og andre løsninger, der kan reducere byggebranchens klimaaftryk. Fra 1. juli 2025 er der indført væsentligt skrappere klimakrav i bygningsreglementet for stort set alt nybyggeri – både hvad angår boliger, erhvervsbyggeri og institutioner. 💡 Træ kan være med til, at nye bygninger fremadrettet kan leve op til klimakravene. Men branchen er tilbageholdende med at bruge træ som bærende konstruktion i storskalabyggerier. Der mangler nemlig praktisk erfaring og dokumentation inden for emner som akustik, fugthåndtering, brandsikring og holdbarhed. De nye test- og demonstrationsfaciliter i Build-in-Wood Demonstrator skal medvirke til at reducere risici, usikkerheder og barrierer ved brug af træ og andre biobaserede materialer. 📽️ I videoen fortæller centerchef Niels Morsing, direktør Mette Glavind og arkitekt Kirsten Haggart fra Waugh Thistleton Architects om potentialet for træ i fremtidens byggeri, og hvorfor det er vigtigt for hele branchen, bygherrer og samfundet. Vil du med til indvielsen 21. august? Vi har stadig få pladser tilbage. Tilmelding er nødvendig senest fredag 15. august via dette link: https://lnkd.in/d4prvTEP

  • Hver gang du smider et tomt yoghurtbæger eller en ketchupflaske i plastcontaineren, får plastikken typisk nyt liv i plastprodukter af lavere kvalitet. Men hvad hvis den i stedet kunne blive til ny fødevareemballage?♻️ Det er præcis det, som partnerskabet CRISP vil gøre muligt, og det bragte TV2 19 News et indslag om tidligere på ugen. – Det vil være et gennembrud, hvis vi kan vise, at danskernes brugte fødevareemballage i hård plast kan indsamles, sorteres og genanvendes til ny fødevareemballage. Nu har vi både lovgivningen og partnerskabet på plads til at gøre det til virkelighed, siger forretningsleder Per Sigaard Christensen fra Teknologisk Institut. CRISP-projektet samler hele værdikæden fra affaldssortering til fødevareproduktion for at udvikle og demonstrere teknologier, der kan løfte PE- og PP-plast (polyethylen og polypropylen) fra ketchupflasker, yoghurtbægre og isbøtter tilbage til fødevarekvalitet. Danskernes egen plastsortering er det første vigtige skridt mod en løsning – i CRISP vil specialister og virksomheder tage det næste og udvikle: • Avanceret AI-sortering med kameraer der genkender fødevareemballage • Effektive rensemetoder der fjerner alle uønskede stoffer • Nye emballagedesigns optimeret til genanvendt plast 📹 Se TV2-indslaget fra 15:40 (bag betalingsmur): https://lnkd.in/d3yA25KK CRISP (2025-28) er støttet som fyrtårnsprojekt under Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram - MUDP (MUDP) og demonstrerer en konkret vej mod cirkulær økonomi for fødevareemballage. Partnerne i CRISP er: Svensk Plaståtervinning (avanceret plastsortering), Aage Vestergaard Larsen A/S (plastgenanvendelsesvirksomhed), Amcor (plastgenanvendelsesvirksomhed UK), Amcor (emballageproducenter DK), Pharma-Tech A/S (emballageproducenter), Arla Foods (fødevareproducenter), Nestlé Nordics (fødevareproducenter), VANA (kollektiv ordning for producentansvar) og Teknologisk Institut (projektleder og videnspartner).

    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
      +1
  • Hvordan ser teknologi for en mere sikker fremtid ud? På DALO Industry Days 2025 giver Teknologisk Institut et konkret svar. Vi viser, hvordan ny teknologi bliver testet, dokumenteret og gjort klar til at skabe kampkraft i virkeligheden – dér, hvor det gælder: i Forsvarets operative miljøer, under pres, i støv, kulde og uden sikker adgang til energi. I telt 248 kan du den 20. og 21. august møde vores specialister og se konkrete løsninger, som er udviklet i civile innovationsmiljøer - og modnet til militær brug. Vi arbejder på tværs af fagligheder og systemer for at sikre, at teknologien kan gøre reel forskel i missioner, materiel og beredskab. Du kan opleve: – Printet elektronik i uniformer – Slidstærke materialer til feltudstyr – Autonome systemer til logistik og overvågning – Grøn energi til off-grid drift Kom forbi, hvis du har teknologi med potentiale – og brug for en partner, der kan hjælpe dig med at gøre den klar til at skabe kampkraft. Teknologisk Institut arbejder med forsvars- og sikkerhedsprojekter som en del af vores kernemission ‘Teknologi for en bedre og mere sikker fremtid’. Vi afprøver i felten – sammen med de bedste partnere – de konkrete teknologiske løsninger, som fremmer sikkerheden og bidrager til en mere konkurrencedygtig og modstandsdygtig industri.

    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
  • Hvordan går det egentlig med udviklingen af grønne brændstoffer til transportsektoren – og hvor er verden på vej hen? 🚢🚗 Det giver den nyeste internationale årsrapport fra International Energy Agency (IEA) svaret på. I International Energy Agency's internationale partnerskab AMF samarbejder 14 lande – herunder Danmark – om at udvikle, vurdere og udbrede avancerede og mere bæredygtige brændstoffer til alle transportformer. Teknologisk Institut spiller en væsentlig rolle i dette arbejde. Vores seniorspecialist Kim Winther er formand for AMF’s strategiudvalg og har været med til at udarbejde og formidle årets rapport, der giver et solidt overblik over teknologiske fremskridt, markedsudvikling og politiske rammer i branchen. – Årets rapport fra AMF viser tydeligt, at der ikke findes én enkel løsning – vi skal kombinere elektrificering, avancerede biobrændstoffer og nye teknologier som e-fuels og brint, hvis vi vil realisere en bæredygtig omstilling af transporten, siger Kim Winther 👉 Bladr igennem grafikken, eller læs rapporten her: https://lnkd.in/dXUHZjvu

  • Millioner af køleskabe og frysere bliver hvert år sendt på skrotpladsen, selvom mange af deres komponenter stadig fungerer🔌 Genfremstilling er en oplagt løsning – men det er komplekst, dyrt og kræver manuelt arbejde, som kun få virksomheder kan løfte i dag. Derfor er Teknologisk Institut og en række europæiske partnere gået sammen i EU-projektet RENÉE, hvor målet er klart: 🤖♻️ At udvikle automatiserede løsninger, der bruger robotter, AI og kamerateknologi til at analysere, demontere og genopbygge brugte produkter – og dermed bringe dem tilbage i værdikæden. – Manuel genfremstilling er meget omkostningstung, og derfor er automatisering nøglen til at gøre genfremstilling til en god forretning. Vi kombinerer kamerateknologi med AI, som er effektiv til at detektere skader og slid på produkter. Med afsæt i produkter som hvidevarer, robotter, motorer og cykler vil vi dykke ned i - på hvilke områder og hvordan - avanceret robotteknologi kan sikre cirkulær genfremstilling af produkter, siger François Picard, seniorspecialist på Teknologisk Institut. 🔍 I projektets første faser lærer vi robotter at identificere materialer, klassificere komponenter og navigere præcist mellem elektronik, plast og metal.  🎥 Se videoen, hvor to robotter og kameraer arbejder sammen om at analysere og demontere en brugt fryser. Er du nysgerrig på, hvordan AI og automatisering kan gøre din produktion mere cirkulær? Læs mere her: https://lnkd.in/dvJ9fATQ RENÉE EU Project er støttet af EU’s Horizon-program og involverer 16 partnere fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Grækenland, Holland, Portugal og Tyrkiet. Projektet løber frem til 2026.

  • Vi taler meget om vejret i Danmark – og med god grund 🌧️ Sidste år satte vi nedbørsrekord med 973 mm regn, og sommeren 2025 ser ud til at blive endnu en våd en af slagsen.     TV2’s Voldsomt Vejr satte for nylig fokus på ekstremregn, hvor vores ekspert i klimatilpasning og afledning af regnvand Lars Jørgensen medvirkede. Her satte han fokus på de udfordringer, de stigende regnmængder skaber.     På Teknologisk Institut arbejder vi med løsninger, der skal gøre vores byer og bygninger mere robuste over for fremtidens vejr. Det handler bl.a. om: 💧 Lokal afledning af regnvand (LAR)  🏗️ Klimarobuste byggematerialer  📊 Måling og dokumentation af klimatilpasning    ▶️ Se indslaget her: https://lnkd.in/dc--xYQE (fra minut 1.00, kræver abonnement til TV2 Play)    📩 Kontakt Lars, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med at håndtere ekstremregn i praksis – eller læs mere her: https://lnkd.in/dAeW9E3v

    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
  • Færre partikler og mindre støj fra trafikken 🚗 Det er målet med en ny type asfalt, som netop nu bliver testet på Husumvej i København. Teknologisk Institut har i samarbejde med Københavns Kommune udlagt to varianter af specialudviklet asfalt, der skal mindske forurening fra dæk- og vejslid – en type forurening, der udgør op mod 65 % af den samlede partikelforurening fra vejtrafikken i Danmark. – Jo flere hulrum, der er i asfalten, des bedre er den til at tilbageholde partikler, og potentielt kan dette også mindske støjen. Men de åbne strukturer har ikke en optimal holdbarhed eller slidstyrke. Derfor tester vi to typer asfalt med mellemstørrelse hulrum. Her forventer vi en acceptabel holdbarhed og samtidig bedre tilbageholdelse af partikler, og dermed luftforurening, end ved standardasfalten, forklarer Maj Frederiksen, seniorprojektleder på Teknologisk Institut. 💡Otte forskellige asfalttyper er forud for udlægning blevet testet og analyseret i vores laboratorier med fokus på partikelophvirvling, slidstyrke og overfladetekstur. Effekten bliver dokumenteret via et netværk af sensorer, der er opsat langs strækningen. Her måles både partikelforurening og støj løbende. Testen er en del af det treårige forskningsprojekt CityFresh, som skal skabe ny viden om, hvordan vejmaterialer og måleteknologi kan bidrage til sundere bymiljøer. CityFresh samler partnerne Teknologisk Institut, Københavns Kommune, Colas Danmark A/S, DevLabs og FDM. Projektet er støttet af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) under Miljø- og Ligestillingsministeriet. 🔗 Læs mere her: https://lnkd.in/dQ3AS7xC

    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
  • Plast- og tekstilforbruget boomer, og det stiller nye krav til danske virksomheder. Heldigvis ser vi tydelige tegn på, at mange allerede er i gang med at gentænke deres produkter og produktion 🔍 I en rapport har vi kortlagt, at 40 % af plastvirksomheder og knap 50 % af tekstilvirksomheder arbejder aktivt med at gøre deres produkter mere cirkulære. 💰 De investerer i nye løsninger ♻️ Øger andelen af genanvendte materialer ⬇️ Arbejder på at reducere ressourceforbruget og niveauet af miljøskadelige stoffer. EU’s nye reguleringer skubber på udviklingen, og danske innovationsprojekter har potentiale til at reducere CO₂-udledningen med op til 500.000 tons årligt. Alligevel fortæller virksomhederne, at mangel på alternative materialer og teknologiske barrierer gør det svært at tage det næste skridt. Der er ikke kun brug for regulering, men målrettede investeringer og teknologiske gennembrud for at fjerne de barrierer, der bremser en cirkulær omstilling. På Teknologisk Institut arbejder vi med at nedbryde barriererne gennem konkrete løsninger. 👇Swipe for at se fire eksempler. Eller læs rapporten her: https://lnkd.in/diW2yGie

  • Det er ikke længere benzin, men kolde fadøl, du kan tappe fra en klassisk benzinstander fra 1958 🍺⛽ Med hjælp fra 3D-printteknologi er standeren blevet forvandlet til et fuldt funktionelt fadølsanlæg. Virksomheden Delta Machina har ombygget standeren, så øllet nu løber gennem tappepistolen, tælleværket ruller – og centralt i anlægget sidder et specialdesignet flyderhus, hvor drikken vises frem, før den tappes. Her viste 3D-print sig som den ideelle løsning. Flyderhuset var nemlig en udfordring: Det skulle kombinere æstetik og funktionalitet, være godkendt til fødevarekontakt og kunne holde til gentagen brug – og samtidig kun produceres i ganske få eksemplarer. Klassiske løsninger som metalstøbning blev hurtigt for dyre og ufleksible. Her trådte Teknologisk Institut til. ✅ Vi hjalp med at finde det rette materiale og udviklede først en testkomponent, hvorefter vi 3D-printede flyderhuset i hvid PA12 nylon – et materiale godkendt til fødevarekontakt, når det printes i vores produktion. – Efter selve printprocessen gav vi flyderhuset en 3S-overfladeforsegling for at sikre, at materialet ikke absorberer væske. Det er jo helt centralt, når nu der skal flyde øl igennem, fortæller Christian Lemmermann, ekspert i 3D-print og teknisk konsulent ved Teknologisk Institut. – Uden 3D-print kan jeg ikke forestille mig, at dette projekt overhovedet var blevet til virkelighed. Teknologien har simpelthen været en afgørende forudsætning for, at vi kunne realisere idéen, siger Mads Gravers Jeppesen, grundlægger af Delta Machina. Samarbejdet viser, hvordan 3D-print gør det muligt at udvikle funktionelle og fødevaregodkendte komponenter – også i meget små serier – med høj designfrihed og kort vej fra idé til færdig løsning. 🔍 Dyk ned i samarbejdet her: https://lnkd.in/dA7eeYVQ

    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
  • 🌱 Mindre lattergasudledning fra landbruget 🚜 I SmartField - Science Policy Practice arbejder vi målrettet på at reducere udledningen af lattergas (N₂O) fra landbruget – og samtidig fastholde udbyttet i planteproduktionen og undgå at øge udvaskning af kvælstof. Lattergas er nemlig en særligt kraftig drivhusgas, som er hele 265 gange mere potent end CO₂. Derfor udgør N₂O-udledningen en væsentlig del af klimabelastningen fra dansk planteproduktion. 💡 For at forstå og reducere denne udledning er det nødvendigt med avancerede målinger og præcise datamodeller. I SmartField har vi etableret målestationer med avanceret udstyr, hvor vi indsamler data og tester nye løsninger, der potentielt kan mindske både N₂O-udledning og kvælstofudvaskning – uden at gå på kompromis med afgrødernes vækst. 🗂️ De indsamlede data vil blive anvendt i datamodellering, så vi får et mere realistisk billede af lattergasudslip – både til nationale opgørelser og for at understøtte effektive tiltag på bedrifterne. Udviklingen af de præcise modeller kræver et tæt samarbejde mellem forskere, myndigheder og landbruget, og derfor er inddragelse og videndeling vigtige grundpiller i SmartField. Se videoen, hvor Klaus Butterbach-Bahl (Scientific Director i SmartField), Juan Farré (adm. direktør hos Teknologisk Institut), Ann Britt Værge (Project Director i SmartField) og Claus Felby (Vice President i Novo Nordisk Fonden) fortæller lidt mere om SmartField, og hvorfor SmartField er unikt i en dansk og global kontekst 🎬 📖 Læs mere her: https://smartfield.dk/ SmartField er finansieret af Novo Nordisk Foundation. Teknologisk Institut er projektejer på SmartField, og partnerne i projektet er Land-CRAFT - Center for Landscape Research in Sustainable Agricultural Futures, Aarhus Universitet, Københavns Universitet - University of Copenhagen, SEGES Innovation, Colorado State University, Fødevareministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart.

Affiliated pages

Similar pages

Browse jobs