tradition

Tradition, (af lat. traditio), overlevering af fx skikke, sædvaner, værdier og regler fra generation til generation.

I alle kulturer og samfund rummer menneskers liv elementer, som er overtaget fra den foregående generation. Typiske eksempler er bestemte skikke i forbindelse med årets fester, i dansk sammenhæng fx jule- og påskeskikke, livets højtider, fx dåb, bryllup og begravelse, samt individuelle livsovergange, fx fødselsdage og jubilæer. Materiel kultur i form af madkultur (se måltid), klædedragt, brug af farver, håndværksteknikker mv. kan karakteriseres som traditionelle, når praksis har rødder i ældre (lokal) praksis. Mundtlig overlevering af folkesange, eventyr og sagn udgør en særlig form for traditioner (se også folkeminder). Museer og arkiver søger at indsamle og bevare vidnesbyrd om disse former for kulturarv.

Inden for etnologi og folkemindevidenskab er traditioner blevet tolket som kontinuitet, der hvor den ægte og oprindelige folkekultur ubrudt lever videre. Traditioner er også blevet set som en nostalgisk fastholden ved nedarvede værdier eller ligefrem, i deres genoplivede form, som bevidst kontrast til det moderne, komplekse liv.

Traditioner kan endelig forstås som en selektiv, kontinuerlig og omfortolkende kulturel proces, hvor traditioner ikke blot gentages og overtages, men aktivt opfindes og tilpasses formål af fx national, etnisk og politisk art. Se også skik og brug.

Ved siden af Bibelens ord har traditionen været en autoritet gennem kristendommens historie. Allerede i Det Nye Testamente omtales evangeliets modtagelse (1.Kor. 15,1-2) og overlevering i form af bekendelser, liturgi, lære, hymner mv. I oldkirken blev traditionen et instrument til bevarelse af sandheden, hvis overensstemmelse med den grundlæggende apostolske lære garanteres ved henvisning til den biskoppelige apostolske succession. En fiksering af traditionen skete endvidere ved fastlæggelsen af den nytestamentlige kanon og i formuleringen af de oldkirkelige bekendelser. I 400-t. definerede Vincent fra De Lerinske Øer tradition som det, der tros af alle overalt og til alle tider.

På skriftens grund gjorde Reformationen op med alle menneskelige traditioner, men den katolske kirke svarede igen ved at hævde, at sandheden er indeholdt i såvel skrevne ord som uskrevne traditioner (Tridentinerkoncilet 1545-63). Moderne katolicisme modererer den overdrevne vægt, som traditionen derved kan få, ved at give skriften større betydning, men fastholder, at kun læreembedet kan definere traditionens indhold autentisk. Se også integrisme.