Ud fra en medicinsk-sociologisk synsvinkel kan sundhed defineres som et menneskes evne til at forholde sig til indre og ydre belastninger og påvirkninger på en sådan måde, at helbredsproblemer ikke opstår, eller eksisterende sygdom ikke forværres. I denne definition lægges der vægt på, at mennesket indgår i et aktivt samspil med sine omgivelser med gensidig prægning.
Definitionen giver også plads til den almenkendte erfaring, at udsættelse for de samme belastninger, fx arbejdsløshed eller tab af ægtefælle, kan have vidt forskellige helbredsmæssige konsekvenser for det enkelte menneske. Nogle bukker under, andre klarer sig uden at blive syge.
Selvom begrebet sundhed i 1900-t.'s seneste årtier vandt indpas overalt i samfundet, forstås det sædvanligvis som fravær af sygdom. Det er der flere gode grunde til. Sygdom er en umiddelbar manifestation af manglende sundhed. Sygdom kræver konkret handling i form af behandling, pleje og omsorg. Manglende sundhed, der ikke har givet sig udslag i sygdom, er en mere abstrakt tilstand, hvor handling i form af sundhedsfremme ikke nødvendigvis giver samme synlige resultater som sygdomsbehandling.
En anden væsentlig grund til fokuseringen på sygdom er, at det er svært at måle sundhed. Det er betydelig enklere at måle tilstedeværelsen af forholdsvis veldefinerede sygdomme som lungekræft og sukkersyge eller funktionstab, som medfører førtidspension eller sygefravær.
Det er også nemmere at sammenligne forekomst af sygdom end sundhed i forskellige lande eller foretage analyser af ændringer i sygdomsforekomsten i en befolkning over tid. Kendskabet til befolkningernes helbredsforhold er historisk baseret på dødsårsags- og behandlingsstatistikker fra sundhedsvæsenet. Internationalt bruger man epidemiologiske mål som middellevetid, dvs. den forventede gennemsnitlige levetid for en nyfødt på et givet tidspunkt, eller børnedødelighed, når man skal sammenligne sundhedstilstanden mellem nationer.
I takt med at det bredere sundhedsbegreb har vundet stadig større indpas i den sundhedspolitiske tænkning, har man i de seneste årtier af 1900-t. i mange vestlige lande gennemført systematiske og løbende interviewundersøgelser af repræsentative udsnit af befolkningerne, hvorunder sundhed og ikke kun sygdom er undersøgt.
I Danmark har Statens Institut for Folkesundhed (tidl. Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi) forestået sundheds- og sygelighedsundersøgelser siden 1987. Disse undersøgelser har haft stor betydning for forebyggende arbejde og sundhedsfremme, herunder de statslige forebyggelsesprogrammer fra 1989 og 1999.
Kun få forskere har indtil videre konsekvent søgt at forholde sig til sundhed som andet end fravær af sygdom. En af disse er den amerikansk-israelske sociolog Aaron Antonovsky (1923-94), som i sin bog Unraveling the Mystery of Health (1987, da. Helbredets mysterium, 2000) har argumenteret for en sundhedsorienteret tilgang, hvis centrale forskningstema er, hvilke faktorer der betinger, at mennesker ikke bliver syge.
Antonovskys konkrete udgangspunkt var en undersøgelse af midaldrende israelske kvinder. En række af kvinderne var født i Østeuropa og havde været i koncentrationslejr under 2. Verdenskrig og var derefter emigreret til Israel, hvor de havde oplevet yderligere tre krige. Det forbløffede Antonovsky, at næsten en tredjedel af disse kvinder med et så traumatisk livsforløb havde et godt mentalt helbred.
På baggrund af dybdegående interview opstillede Antonovsky den hypotese, at de kvinder, der havde klaret sig mentalt godt, havde et livssyn (sense of coherence), der indebar, at de opfattede deres tilværelse som forståelig, struktureret og forudsigelig, at de havde resurser til at klare udfordringer og belastninger, og at deres liv på trods af modgang og problemer havde mening og var værd at leve.
Dette livssyn skabes ifølge Antonovsky under opvæksten og ændres ikke væsentligt i voksenlivet. Antonovskys teori om sense of coherence er et fremtrædende eksempel på nyere teorier om, hvorledes mennesker klarer belastninger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.