Strubesang, overtonesang, sangteknik, som tydeliggør stemmens overtoner. Ved at benytte særlige vokaler og ved at ændre indstillingen af bl.a. tunge og læber kan sangeren fremhæve de enkelte overtoner, som derved fremstår som en melodi over en borduntone. Melodien, der ofte er forsiret, dannes almindeligvis mellem den sjette og den tolvte overtone. Strubesang er især udbredt i Centralasien, hvor den dyrkes af bl.a. mongoler og tibetanere, men findes også hos inuit i Alaska og Canada.