Sankthansaften er aftenen den 23. juni, dvs. aftenen før sankthansdag, der angiveligt skulle være Johannes Døberens fødselsdag. I dag fejres sankthansaften med bål, fællessang og taler ved arrangementer i både offentligt og privat regi. Sankthansaften fejres i hele landet, men er ikke en helligdag.
Faktaboks
- Etymologi
-
Sankt Hans er et gammelt dansk navn for Johannes Døberen,
Den moderne sankthansfejring har både rødder i hedenske midsommerfester og i den senere kristne fejring af Johannes Døberen. Da kristendommen vandt frem i Nordeuropa, skete det ved delvis inkorporering af tidligere tiders hedenske skikke. Midsommerfesterne blev i det store hele accepteret af den kristne kirke, men den officielle anledning blev nu fejring af Johannes Døberen, der også kendes som Sankt Hans.
Selvom sommersolhverv egentlig falder den 21. juni, er sankthansaften i Danmark blevet betragtet som midsommeraften og derfor som den korteste nat på hele året.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.