molekylærbiologi

Molekylærbiologi, den gren af biologien, der beskæftiger sig med opbygning og funktion af makromolekyler, primært DNA, RNA og proteiner. Molekylærbiologien er en relativt ny disciplin, opstået i grænseområdet mellem fysik, kemi og biologi. Begrebet molekylærbiologi blev første gang brugt omkring 1960 om undersøgelser, der relaterer strukturen af de biologiske makromolekyler til deres funktion i den levende celle.

Sidst i 1930'erne var udviklingen af biokemiske og fysiske metoder nået dertil, at der var ved at åbne sig mulighed for at bestemme den rumlige opbygning af proteinmolekyler, bl.a. ved røntgenkrystallografi. I 1944 viste Oswald Avery, at DNA er bærer af bakteriers arveegenskaber, og omkring 1950 blev kendskabet til bakteriofagers (bakterievirus') og bakteriers genetiske og fysiologiske forhold belyst af Salvador Luria og Max Delbrück, Jacques Monod, André Lwoff og François Jacob.

Dobbeltspiralstrukturen af DNA, som også belyste DNA's genetiske funktion, blev i 1953 klarlagt af James D. Watson og Francis Crick, og Crick introducerede senere principperne for, hvorledes den lineære opbygning af DNA-molekyler via RNA-molekyler bliver oversat til en rækkefølge af aminosyrer i protein. Foldningen af aminosyrerækken til en rumlig proteinstruktur blev på samme tid belyst af Linus Pauling og Fred Sanger, John Kendrew og Max Perutz.

Siden 1960'erne har forskningsfeltet gennemgået en rivende udvikling og været med til at muliggøre udviklingen af bioteknologien.

Se også gen, genetik og molekylærgenetik.