Jærven er et af de største medlemmer af mårfamilien (Mustelidae). Den er grævlingelignende af udseende, 65 til 85 cm lang og vejer mellem 10 og 35 kg. Den har en kompakt krop, et stort hoved med små afrundede ører, en kort hale og kraftige ben. Pelsen er lang og tæt, farven er sortbrun med et bredt, lyst bånd på begge sider. Lugtesansen er god, mens synet og hørelsen er jævnt dårlige.
Faktaboks
- Etymologi
- fra norsk jerv, der oprindeligt betød 'den brune'.
- Også kendt som
-
Gulo gulo; på engelsk wolverine.
Jærven findes i tundraområder i Nordskandinavien, Sibirien, Canada og USA. Nogle zoologer regner den nordamerikanske jærv for en selvstændig art (Gulo luscus), men den er sandsynligvis blot en underart.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.