Bladhovedtidsler er en slægt i kurvblomstfamilien med ca. 380 arter, som er udbredt i Europa, Asien, Nordamerika og dele af Afrika.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Cirsium
Bladhovedtidsler er en slægt i kurvblomstfamilien med ca. 380 arter, som er udbredt i Europa, Asien, Nordamerika og dele af Afrika.
Cirsium
I Danmark findes seks arter af bladhovedtidsler. Agertidsel (Cirsium arvense) har lilla til blegrøde blomster og er meget talrig på opdyrket jord og strandvolde, hvor man også kan finde den mindre horsetidsel (C. vulgare). Kåltidsel (C. oleraceum) er en lidet stikkende plante med gulhvide blomster; den vokser på fugtig bund, ofte i stort antal. Kærtidsel (C. palustre) findes hist og her i moser og på enge, mens den temmelig sjældne lav tidsel (C. acaule) gror på kystskrænter; den har ingen eller ganske kort stængel. Forskelligbladet tidsel (C. helenioides) træffes af og til i jyske egekrat. Horse- og kærtidsel er toårige, de øvrige flerårige.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.