Stendhal

Stendhal er dog først og fremmest kendt for de store romaner, hvori man genfinder denne spænding mellem desillusioneret lykkejag efter magt og ære og drømmen om den store kærlighed, der alene kan give tilværelsen sand mening. I hans mest kendte (og filmatiserede) roman, Le Rouge et le Noir (1830, da. Præst og Socialist, 1897, Rødt og sort, 2000), møder læseren således den grove savværksejers begavede søn, Julien Sorel. Julien får en solid boglig uddannelse, der giver ham adgang som huslærer hos borgmesterfamilien Rênal.

Her møder han den store lidenskab hos den unge Mme de Rênal, men Julien vil gøre karriere. Via en præsteskole i Besançon bliver han sekretær hos den højfornemme markis de la Mole, hvis datter Julien forfører. Hans lykke synes gjort, da deres giftermål gennemtrumfes af den viljestærke og vildt forelskede Mathilde de la Mole. Men i desperation forsøger Julien at skyde Mme de Rênal i hjembyens sognekirke, da han ikke kan glemme den sande kærlighed, der bandt dem sammen. Han dømmes til døden, og i fængslets møder med Mme de Rênal oplever han endelig den fuldkomne lykke, fordi ambitionen nu er slukket.

La Chartreuse de Parme (1839, dansk Klosteret i Parma, 2006, tidl. dansk titel: Hoffet i Parma, 1900) er en hyldest til den italienske livsstil og til ungdommens lidenskab og glød, inkarneret i helten Fabrice del Dongo. I Lucien Leuwen beskrives atter Julikongedømmets middelmådighed, hvor det sociale liv er præget af kedsomhed, og den eneste lidenskab er pengebegæret.

Stendhal var livet igennem optaget af kærlighedens psykologi, som skildres i hans vigtigste essay, De l'Amour (1822, Om kærligheden, 2011). Hans teori om kærlighedens faser, beundring, begær, håb, første krystallisering, tvivl, anden krystallisering, har stor psykologisk interesse. Gennem krystalliseringsbilledet vil Stendhal fortælle, at det, som tiltrækker os ved den elskede, er egenskaber, som vort eget sind langsomt bygger op som et krystalpanser, der glitrende skjuler den virkelige person. Kun kunsten formår at bryde gennem skjoldet.

• Berthier, Philippe (2013). Avec Stendhal. Paris: de Fallois.
• Boll-Johansen, Hans (1979). Jeg og du: ideerne i Stendhals kærlighedsteori. København: Akademisk Forlag.
• Boll-Johansen, Hans (1979). Stendhal et le roman: essai sur la structure du roman stendhalien. Paris/København: Grand Chêne/Akademisk Forlag.
• Brombert, Victor (1968). Stendhal: fiction and themes of freedom. New York: Random House.