Sligo.

.

Sligo, Shligigh, amt (county) i Irland i provinsen Connaught, beliggende ud til Irlands indskårne nordvestkyst ved Sligo Bay og Donegal Bay; 1836 km2, 65.400 indb. (2011) Klimaet er mildt og fugtigt (1000-2000 mm nedbør årlig). Landskabet er bakket med højder op til 500 m og har mange afløbsløse lavninger, hvilket begrænser landbrugsudnyttelsen med især fåre- og kvægopdræt.

Havnebyen Sligo på tærsklen mellem Atlanterhavet og Lough Gill er NV-Irlands største by med 17.600 indb. Byen er centrum for laksefiskeri og folkemusik. Katedralen er grundlagt 1253. I nærheden af byen ligger en stor gruppe af megalitgrave med omkring 40 bevarede jættestuer og stendysser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig