SPÖ

Partiet blev nygrundlagt i april 1945 som Sozialistische Partei Österreichs ved en reorganisering af Sozialdemokratische Partei Österreichs og en sammenslutning med Revolutionäre Sozialisten. SPÖ tog et kraftigt ryk til højre, hvilket muliggjorde et mangeårigt regeringssamarbejde med den tidligere politiske hovedmodstander ÖVP, et samarbejde, som med få afbrydelser frem til 2017 har varet i det meste af den anden republik, dvs. siden 2. Verdenskrig.

Sammen udviklede de to partier Østrig til en moderne socialstat, som byggede på en ideologi om sozialpartnerschaft. SPÖ har bevaret en international orientering, bl.a. ved aktivt engagement i løsningen af mellemøstlige konflikter. I 1990'erne var SPÖ og ÖVP under stadigt pres fra Freiheitliche Partei Österreichs kulminerende ved valget i oktober 1999, hvor først og fremmest SPÖ betalte prisen for mange års sammenspist koalitionspolitik med talrige korruptionsskandaler og uenighed om indvandrerproblematikken.

Partiet kom i regering igen efter en valgsejr i oktober 2006. Fra januar 2007 til december 2017 blev Østrig regeret af en stor koalition af SPÖ og ÖVP, som blev ledet af tre skiftende socialdemokratiske kanslere (Alfred Gusenbauer 2007-2008, Werner Faymann 2008–2016 og Christian Kern 2016–2017).

Selv om SPÖ blev nummer to ved nationalrådsvalget i 2017 med 26,9 %, mistede partiet regeringsmagten og har været i opposition lige siden.

Ved valget til Europa-Parlamentet i 2024 opnåede SPÖ et relativt stabilt resultat på 23,2 procent sammenlignet med de sidste 15 år, men faldt for første gang til tredjepladsen efter FPÖ og ÖVP. Dette resultat gav partiet fem af de 20 pladser, som Østrig har ret til i Europa-Parlamentet.

SPÖ led endnu en tilbagegang ved valget til nationalrådet i 2024 og opnåede sit dårligste valgresultat nogensinde med 21,1 procent. Fremover vil SPÖ være repræsenteret i parlamentet med 41 pladser.

• Østrig
• Østrigs forfatning
• valg i Østrig 2024