Nikolaj Rimskij-Korsakov var en russisk komponist. Trods tidligt udtalte musikalske evner blev Nikolaj Rimskij-Korsakov uddannet som søofficer, men opgav denne levevej.
I 1861 mødte han M.A. Balakirev, hvis nationale komponistgruppe De Fem han tilsluttede sig. I 1871 blev han lærer i komposition på konservatoriet, og i perioden 1875-1881 var han direktør for Balakirevs "frie" musikskole.
Rimskij-Korsakov indsamlede russiske folkesange, skrev operaerne Pigen fra Pskov (1872), Majnatten (1880) og Snefnugget (1882), fuldførte operaer af Modest Musorgskij og Aleksandr Borodin og arbejdede på en instrumentationslære (udgivet 1913).
Efter orkesterværkerne Capriccio espagnol (1887), Sheherazade (efter Tusind og én nat, 1888) og ouverturen Den Store Russiske Påske (1888) fulgte den Wagnerinspirerede opera Mlada (1892).
En depressiv frygt for udtømt skaberkraft blev overvundet, og han komponerede bl.a. operaerne Sadko (1898), pastichen Mozart og Salieri (1898), Zar Saltan (1900), Legenden om den usynlige by Kitesj (1907) og Guldhanen (1909).
Musikalsk var han påvirket af Hector Berlioz, Franz Liszt, Richard Wagner og blandt russerne især af Mikhail Glinka. Hans eventyroperaer over gammelrussiske sagn er centrale i hans kunst, men mangler dramatisk kraft og persontegning.
Nikolaj Rimskij-Korsakov så operaen som en musikalsk kunstart, og hans værker rummer en sensuel og illustrativ musik i raffineret og farverig instrumental iklædning.
Det menneskelige symboliseres ofte af diatonisk musik med folkeviser, det overnaturlige af en moderne, kromatisk stil, bl.a. over heltoneskalaer, som påvirkede de franske impressionister og hans berømteste elev, Igor Stravinskij.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.