NBA

NBA blev oprettet i 1949, da to andre basketligaer i USA slog sig sammen og skabte National Basketball Association. Ligaen har siden overtaget Basketball Association of Americas (BAA) historie, hvorfor ligaen retroaktivt blev oprettet den 6. juni 1946.

I en årrække kæmpede NBA mod American Basketball Association (1967-1976) om publikums gunst, men i 1976 slog de to turneringer sig sammen, hvilket betød, at fire hold fra ABA blev en del af NBA. Siden har NBA været den klart største basket-turnering i Nordamerika.

Ligaen består af to konferencer: Vest og Øst. I hver konference er der 15 hold. Det er den geografiske placering, der afgør, hvor et hold hører til. NBA opererer ikke med op- eller nedrykning, hvorfor de 30 hold er ret konstante. Det hænder, at ligaen udvider med nye hold, eller at hold relocater til nye geografiske placeringer. Tidligere var Seattle eksempelvis repræsenteret via Seattle SuperSonics, men de er siden blevet til Oklahoma City Thunder.

NBA-sæsonen indledes typisk i oktober med den regulære sæson. Her skal alle hold spille 82 kampe, og på baggrund af deres resultater herfra bestemmes deres videre skæbne. Efter den regulære sæsons afslutning i april venter slutspillet, der kører frem til juni, hvor otte hold fra hver konference skal dyste om at komme hele vejen til finalerne.

De to konferencer mødes ikke i slutspillet, før de er nået til finalerne. Det vil sige, at hver konference kårer en mester, der kvalificerer sig til NBA-finalerne.

Siden 2020-21-sæsonen har de hold, der i hver sin konference har placeret sig som nummer 7-10, sikret sig adgang til play-in-turneringen. Her skal der i hver konference findes to vindere, der kvalificerer sig til slutspillet som 7. og 8. seed.

Alle kampene i slutspillet spilles bedst af syv kampe. For at vinde en slutspilsserie skal man altså have fire sejre.

Én væsentlig del af NBA's retfærdighedsprincip findes i den årlige draft. Det er her, NBA-holdene på skift kan vælge rookies, der kommer fra college eller Europa. Ethvert hold i NBA har årligt to draft picks, som de kan bruge i draften: Ét pick i 1. runde og ét pick i 2. runde.

De hold, der klarer sig dårligst i sæsonen forinden, har størst chance for at vælge først i draften, mens de hold, der klarer sig bedst og for eksempel vinder mesterskabet, vælger sidst. Der vælges spillere over to runder, så der kommer 60 nye spillere ind via draften hvert år, men ikke alle ender med at få en NBA-kontrakt, ligesom andre også kommer ind i ligaen, selvom de ikke bliver valgt i draften.

På den måde sørger ligaen for, at de dårligste hold får mere talent på holdet, hvilket teoretisk bør sikre, at ligaen er mere jævnbyrdig.

I NBA kan man ikke købe spillere. I stedet kan man trade (bytte) sig til spillere. Man kan trade både spillere og draft picks, der kan have stor værdi. For at et trade kan lade sig gøre, skal de involverede hold have råd til at påtage sig spilleren og spillerens kontrakt. I NBA har man nemlig et lønloft (salary cap), der skal være med til at sikre jævnbyrdighed. Hvis man overskrider lønloftet, straffes holdene økonomisk med forskellige skatter og afgifter.

• basketball
• vindere af NBA

• NBA's hjemmeside