Ivy League er en gruppe prestigefyldte universiteter i det nordøstlige USA.
Faktaboks
- Etymologi
- Udtrykket Ivy League er amerikansk-engelsk, af ivy 'vedbend', efter vedbenden på de ældre universitetsbygningers mure, og league 'forbund'.
Egentlig blev Ivy League først formelt organiseret i 1956 med det formål at dyrke amerikansk fodbold og andre idrætter, men sammenslutningen går tilbage til sportsstævner mellem de pågældende universiteter fra 1870'erne. Ivy League-universiteterne dominerede amerikansk universitetsidræt frem til 1. Verdenskrig.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.