Give, by i Midtjylland ca. 22 km nordvest for Vejle; 4603 indb. (2017). Byen var 1970-2006 administrationscentrum for Give Kommune og er siden da en del af Vejle Kommune.
Faktaboks
- Etymologi
- Give nævnes fra 1280 som Gyghæ, opr. Gygehøje, af gyge 'jættekvinde'.
Give var kun en mindre landsby, indtil anlæggelsen i 1894 af Vejle-Give jernbane i 1914 blev forlænget til Herning. Banen satte skub i den økonomiske og bebyggelsesmæssige udvikling i området.
Give gamle stationsby ligger nord for banen, mens udbygningen efter 1970'erne har fundet sted mod sydvest. Byen rummer foruden mange forretninger adskillige private og offentlige servicefunktioner, bl.a. borgerservice, sygehus og Give-Egnens Museum. Det kulturhistoriske museum belyser bl.a. hedebondens liv.
Primærruterne 18 - den midtjyske motorvej - og 30 møder hinanden ved Give.
Give Kirke fra 1100-t. er bygget ved en hellig kilde.
Give Kirkes hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.