Bruno Ganz, f. 1941, schweizisk skuespiller. Gennembrud 1969 i Peter Steins legendariske iscenesættelse af Goethes Torquato Tasso, hvor han blev berømmet for at udtrykke poetisk adspredthed, fornemmelse for tidslighed og rollefigurens brudflader. 1969/70 fulgte G med Stein til Zürich, hvor han på Schauspielhaus var med i Steins skandaleombruste iscenesættelse af Edward Bonds Early Morning, som resulterede i, at Stein og hans skuespillere forlod Zürich. 1970-75 var G med i Steins teaterkollektiv Schaubühne am Halleschen Ufer i Berlin, hvor han bl.a. spillede Peer Nr. 3 og Peer Nr. 8 i Peer Gynt efter Ibsen 1971, Prinzen Homburg i Kleists Traum vom Prinzen Homburg efter Heinrich von Kleist 1972 og digteren i Botho Strauss’ bearbejdelse af Maksim Gorkijs Sommergäste. Samtidig medvirkede han i flere af Klaus Michael Grübers iscenesættelser: Ödon von Horváths Geschichten aus dem Wienerwald 1972, Euripides Bakchen 1974 og senere Peter Handkes Aischylos-bearbejdning Der gefesselte Prometheus 1986 og Vladimir Nabokovs Der Pol 1996. Fra 1975 viede G sit talent til den unge tyske film, men vendte 1982 tilbage til Berliner Schaubühne, hvor han var med i uropførelsen af Botho Strauss’ stykker. 2000 spillede G titelrollen i Peter Steins 21 timer lange iscenesættelse af Goethes Faust. G har spillet engel i Wim Wenders film Der Himmel über Berlin 1987 og Hitler i Oliver Hirschbiegels Der Untergang 2004. Siden 1996 bærer af Ifflandringen.

Bibliografi: Iden, P Die Schaubühne am Halleschen Ufer 1970-1979 1979; Wiedmer, N Bruno Ganz – Behind me Dokumentarfilm, 2000; Theater heute 2/1983.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig