Alfred Schutz

Schutz tog udgangspunkt i Husserls begreb om livsverden og overførte det fra det filosofiske plan til sociologiske begreber. Det gjorde han til brug for empiriske studier af det, han kaldte menneskers common sense-verden, dvs. verden omkring os, som vi umiddelbart oplever den i dagligdagen. Han udviklede et sæt af begreber, som han antog var på forhånd givne rammer for, hvorledes alle mennesker typisk oplever verden, herunder andre mennesker og den sociale orden. I dagligdagens interaktioner tages disse for givne selvfølgeligheder, som man under normale forhold ikke reflekterer nærmere over.

Schutz antog, at denne livsverden til en vis grad kunne udgøre en fælles social livsverden. En grundforudsætning for socialt liv er, at der altid må indgå et "vi-forhold" i menneskers livsverden. Det betyder ikke nødvendigvis samhørighed. Vi-forholdet gælder også i konflikter. Det er blot en bevidsthed om den andens eksistens som et menneske med handlemotiver og en tilstræbt meningsfuld livsverden.

Schutz indfører to basale former for typifikationer: handlingsforløbstyper og persontyper. Konkrete eksempler på handlingsforløbstyper kan være dagligdags ting som "at købe ind", "gå på arbejde", "lave mad" osv., altså afgrænsede handlinger ud fra meningsfulde grunde og motiver.

Det kan også være meget abstrakte generelle handlemåder som fx "formålsrationel handlingsforløbstype", svarende til Max Webers handlingstyper. Eksempler på persontyper kan være "forældre", "ekspedient", "ven", den "fremmede" osv. Det vil sige sæt af typiske handlinger, som indgår i et mønster af gensidige forventninger. I den grad disse typifikationer danner en gensidigt fælles livsverden (fx mellem ekspedient og kunde, forældre og børn), vil de virke koordinerende og stabiliserende for det sociale liv.

Dette er blot få eksempler på de begreber, Schutz udviklede.