Østtimor er en selvstændig republik, der udgør den østlige del af øen Timor nord for Australien. Hovedstaden Dili har 285.000 indbyggere (anslået 2024). Østtimor er et af verdens yngste lande. Det opnåede fuld selvstændighed fra Indonesien i 2002 efter 25 års brutal indonesisk besættelse og flere århundreders portugisisk kolonistyre.
Østtimor
Faktaboks
- Etymologi
- Leddet timor kommer fra det indonesiske og malajiske ord timur der betyder 'øst'. Det lokale navn på sproget tetum, Timor Lorosa'e betyder 'solen, der står op i øst'.
- Officielt navn
- Timor Lorosa'e (tetum)/Timor-Leste (portugisisk), Republika Demokratika Timor Lorosa'e/Republica Democratica de Timor-Leste
- Dansk navn
- Østtimor
- Styreform
- semi-præsidentiel republik
- Hovedstad
- Dili
- Indbyggertal
- 1,34 millioner (FN-estimat (FAO), 2022)
- Areal
- 14 870 km²
- Indbyggere pr. km²
- 87 (2019)
- Officielt/officielle sprog
- tetun prasa 30,6 %, mambai 16,6 %, makasai 10,5 %, tetun terik 6,1 %, baikenu 5,9 %, kemak 5,8 %, bunak 5,5 %, tokodede 4 %, fataluku 3,5 %, waima'a 1,8 %, galoli 1,4 %, naueti 1,4 %, idate 1,2 %, midiki 1,2 %, andre 4,5 %
- Religion
- romerskkatolske 97,6 %, protestanter/evangelister 2 %, muslimer 0,2 %, andre 0,2 % (2015)
- Nationaldag
- uafhængighedsdagen den 20 maj (2002) og dagen for uafhængighedserklæringen den 28. november (1975)
- Statsoverhoved
- præsident José Ramos-Horta (siden den 20. maj 2022)
- Statsminister
- premierminister Xanana Gusmão (siden den 1. juli 2023)
- Møntfod
- US dollar
- Symbol
- Tatamaliau (bjerg)
- Valutakode
- USD
- Nationalsang
- Patria ('fædrelandet')
- Engelsk navn
- Timor-Leste, Democratic Republic of Timor-Leste
- Uafhængighed
- den 28. november 1975 (uafhængighed fra Portugal erklæret) og den 20. maj 2002 (uafhængighed fra Indonesien anerkendt)
- Befolkningssammensætning
- austronesere, melanesiske papuanere samt en lille kinesisk minoritet.
- BNP pr. indb.
- 15.031 kr. (2017)
- Middellevetid
- mænd 65,9, kvinder 69,5 år (2015)
- Indeks for levevilkår, HDI
- 0,626 (2018)
- Indeks for levevilkår, position
- 131 (2018)
- Gini-koefficient
- 28,7 (2014)
- CO₂-udledning pr. indb.
- 0,4 ton (2014)
- Internetdomænenavn
- .tl
Befolkning
Befolkningen udgøres af et dusintal austronesiske grupper, hvoraf den største er tetum. Et meget stort flertal er kristen-katolsk, men med stærk indflydelse af animisme.
Geografi
Østtimor er tørt og bjergrigt. Det højeste bjerg er Tatamailau (2986 m). Bjergene strækker sig ud mod kysten, og store områder er svært tilgængelige. Ambeno, der er en del af Østtimor, ligger som en enklave i det indonesiske Vesttimor. Klimaet er tropisk med en lang tørtid (marts-november).
Økonomiske forhold
Der dyrkes hovedsagelig majs, sødkartofler og ris samt kaffe og kopra til eksport. Store dele af den beskedne industrisektor, fortrinsvis fremstilling af simple forbrugsvarer, blev ødelagt i 1999 af indonesiske militser, da Indonesien trak sig ud af landet. Siden uafhængigheden i 2002 er økonomien blevet genopbygget med international bistand. Der er en mindre turismeindustri. Der er udbredt fattigdom i halvøstaten og en meget ung befolkning. Fattigdommen afhjælpes til del af internationale donationer og af afkastet fra undersøiske naturresurser syd for halvøen.
Naturresurser
Der er store gas- og olieforekomster i Timorhavet ud for sydkysten, og udnyttelsen blev indledt i 2004, efter at en traktat blev indgået med Australien om fordelingen af resurser og deres udnyttelse. Traktaten byggede videre på en aftale, Australien tidligere havde indgået med besættelsesmagten Indonesien. Østtimoreserne var voldsomt utilfredse med forudsætningerne for aftalen, og det førte til en genforhandling af aftalen og en opdeling af søbunden, som anses for banebrydende inden for den maritime internationale jura.
Sprog
Portugisisk er det tidligere koloniseringssprog, mens indonesisk i anden halvdel af 1900-tallet vandt indpas som besættelsesmagtens sprog. Siden uafhængigheden er andelen af indonesisktalende faldet, mens portugisisk har vundet frem som officielt sprog, og dermed også undervisningssprog. Langt størstedelen af Østtimors oprindelige befolkning taler forskellige vestaustronesiske sprog, herunder tetum, mambai og galoki. Især på den allerøstligste del af øen er der imidlertid små grupper, der taler eller tidligere talte papuasprog såsom makasai, fataluku, kemak og bunak.
Nationalflag
Flaget indførtes ved uafhængighedsproklamationen den 28. november 1975. Sort skal symbolisere århundreders kolonivælde, det gule pilehoved kampen for uafhængighed. Rødt står for det blod, som er udgydt af Østtimors befolkning. Den hvide stjerne symboliserer håbet for fremtiden.
Historie
I 1520 ankom portugiserne til øen, og i 1613 fulgte hollænderne. De tog Timors vestlige del i besiddelse, mens portugiserne beholdt kontrollen over den østlige. Delingen mellem de to kolonimagter blev formaliseret ved en aftale i 1859. De nuværende grænser blev fastlagt i 1914.
Timor blev besat af Japan under 2. Verdenskrig. Efter krigen blev den vestlige del af øen i 1949 indlemmet i Indonesien, mens Østtimor forblev en portugisisk koloni. Det portugisiske kolonirige blev opløst i 1975, og den 28. november erklærede Østtimor sig for selvstændigt under ledelse af uafhængighedsbevægelsen Fretilin. Blot ni dage senere invaderede Indonesien imidlertid det nye land, som året efter blev en indonesisk provins under navnet Timor Timur. Indlemmelsen blev aldrig internationalt anerkendt. Fretilin indledte væbnet kamp mod indoneserne, og op mod 200.000 menes at være døde som følge af den blodige indonesiske besættelse.
Efter Suhartoregimets fald i 1998 indvilligede Indonesien i at lade østtimoreserne stemme om områdets fremtidige status. Ved den FN-overvågede folkeafstemning i august 1999 stemte 78,5 procent for selvstændighed. Nu fulgte voldsomme optøjer iscenesat af proindonesiske militser, hvilket fremtvang en FN-intervention. Flere hundredtusinder østtimoresere var da drevet på flugt. I oktober 1999 anerkendte Indonesien Østtimors selvstændighed. I 2002 var over 200.000 fordrevne vendt tilbage til den nye halvøstat.
Østtimor blev efter en overgangsperiode under FN-administration endelig selvstændigt i 2002. Bagved lå et omfattende og velgennemført forarbejde fra FN-organer samlet i UNTAET, United Nations Transitional Administration in East Timor. Den tidligere oprørsleder Xanana Gusmão blev samme år valgt til landets første præsident. De sidste australske fredsbevarende styrker forlod landet i 2005. I foråret 2006 kom det imidlertid til udbredte uroligheder. Premierminister Mari Alkatiri trådte tilbage og blev efterfulgt af José Ramos-Horta, som i 2007 blev valgt til præsident mens Xanana Gusmão blev premierminister. Udnævnelsen af Gusmão udløste omfattende uroligheder. Ramos-Horta var mål for et attentatforsøg i 2008, hvor han blev alvorligt såret.
FN afsluttede endeligt sin fredsmission i halvøstaten med udgangen af 2012. I 2023 var frihedskampsveteranerne Ramos-Horta og Gusmão vendt tilbage som præsident og premierminister.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.