Bronzealderen

I tid rækker bronzealderen fra omkring 1700 f.Kr. til 500 f.Kr. Allerede omkring 2000 f.Kr. begyndte de første bronzestøbere i Danmark dog at fremstille økser og andre våben og redskaber af bronze. Støbeteknikken havde de lært mod syd, på det europæiske kontinent, hvor metalteknologien var blevet introduceret flere tusinde år tidligere end i Danmark. På Balkanhalvøen udnyttede man naturligt kobber allerede omkring 5000 år f.Kr. og omkring 4000 f.Kr. lærte man at udvinde kobber af malm. På den tid begyndte en regulær minedrift i bjergene i Sydøsteuropa. Et sidste skridt i udviklingen tog man omkring 3000 f.Kr., da man fandt ud af at blande tin i kobberet. Herved fik man et hårdere metal, som samtidig var lettere at støbe: bronze.

Igennem århundrederne skiftede bronzesagerne udseende. Form og dekoration fulgte skiftende moder. I begyndelsen dekorerede man bronzerne med geometriske mønstre. Senere blev spiralmønstre det foretrukne motiv.De efterfulgtes af plastiske mønstre, hvor man vekslede mellem ophøjede og fordybede motiver i bronzens overflade. I bronzealderens sidste del gik man igen over til fladedækkende mønstre. Nu dekorerede man våben og smykker med bølgebånd, dvs. finttrukne bånd af linier, som slynger sig med stor regelmæssighed.Det er ud fra disse skiftende dekorationsformer, at man har kunnet opdele bronzealderen i seks perioder, hver af et par hundrede års varighed. En bronzegenstands udseende kan således direkte fortælle om, hvor gammel den er.

Bronzealderens mennesker levede af kornavl og kvæghold. Man boede i store langhuse, som lå spredt ud over landskabet i små grupper. Husene lå gerne enkeltvis eller et par stykker sammen på højtliggende, veldrænet terræn omgivet af fugtige arealer, hvor husdyrene søgte føden. Tæt ved husene lå de dyrkede marker, som blev pløjet med en simpel plov, en ard. På markerne høstede man afgrøder af især hvede og byg. I bronzealderens landskab var der endnu megen skov. Men menneskene udnyttede skoven hårdt, både ved at fælde træer og ved at lade husdyrene græsse der. Derved trængtes skoven tilbage, og allerede omkring 1000 år f.Kr. var det åbne danske kulturlandskab opstået.

Tæt ved husene lå slægtens gravhøje. Af dem har vi kendskab til henved 40.000 i Danmark. I gravhøjene begravede man de døde. I bronzealderens første halvdel skete det ofte i egekister , dvs. udhulede egestammer, hvori den døde blev lagt fuldt påklædt med sine smykker og våben. I bronzealderens anden halvdel gik man over til at brænde de døde. De brændte knogler fra ligbålet lagde man i et lerkar, som sammen med nogle få af den dødes ejendele blev gravet ned i siden af en gravhøj. Urnen kunne dog også få sin egen lille gravhøj, som var meget mindre end dem, man tidligere havde bygget til egekistegravene.

På bestemte tider af året samledes menneskene fra de spredtliggende bosættelser til religiøse ceremonier. Man opførte religiøse dramaer og danse, som bl.a. ses afbildet på bronzealderens helleristninger, dvs. billeder som man huggede ind i klippeflader eller på store sten.Ved de hellige ceremonier brugte man også kultiske genstande som særlige processionssværd og økser. Eller man brugte billedfremstillinger som f.eks. Solvognen, der skulle illustrere de myter og fortællinger, hvormed man forklarede tilværelsens mysterier. Når de kultiske ceremonier var overstået, kunne man ofre de hellige genstande i et nærliggende mosedrag. Tusinder af sådanne offergaver fra bronzealderen er fundet ved tørvegravning i danske moser.

I bronzealderens samfund var der store forskelle mellem mennesker. I hver enkelt egn af landet var der særlig magtfulde slægter, som styrede samfundslivet og religionsudøvelsen. Det var mennesker fra disse slægter, som fik de kostbareste begravelser og de største gravmonumenter. Og det var disse slægter, som styrede forbindelserne til andre, ledende slægter i naboegnene. Gennem udveksling af ægteskabspartnere og indgåelse af alliancer slægterne imellem udveksledes kostbarheder af guld, bronze og andre eftertragtede materialer. Og forbindelserne rakte langt ned i Europa, hvor andre folkeslag med en anden kultur levede. Gennem dette vidtrækkende netværk af forbindelser spredtes bronze, guld, rav og andre sjældne varer ud over hele det europæiske kontinent. Men omkring 500 år f.Kr. fik Centraleuropas folkeslag helt nye og tætte kontakter med Middelhavslandenes bycivilisationer. Nord for Alperne gik bronzen nu ud af brug som værdimetal, jern blev det almindeligste redskabsmateriale, og dermed ophørte også bronzealderen i Danmark.

Læs mere om Guder og Grave

Læs videre om

• Bronzealderens huse og boliger
• Bronzealderens klædedragt
• Bronzealderens gravskik
• Bronzealderens hest og vogn
• Bronzealderens handel og fremmedforbindelser
• Bronzealderens religion
• Bronzealderens helleristninger og ritualer
• Bronzealderens musik

Se alle artikler om

• Oldtiden
• Fundsteder fra bronzealderen
• Fredede Fortidsminder

• Guder & Grave
• Fund & Fortidsminder