Oversigt over import af fotos og videoer på Mac
Importer dine fotos og videoer til dit fotobibliotek, så du kan organisere og redigere dem med Fotos. Du kan importere fotos og videoer på mange måder:
Brug iCloud-fotos: Slå iCloud-fotos til på din Mac og andre enheder for at se hele dit bibliotek på alle dine Apple-enheder.
Import fra et kamera eller en telefon: Slut et kamera, en iPhone, en iPad eller en anden mobil enhed til Mac, og importer fotos og videoer fra enheden.
Importer fra lagringsenheder og dvd’er: Importer fotos og videoer, der er gemt på en harddisk eller en anden lagringsenhed.
Importer fotos fra Mail, Safari og andre apps: Importer fotos og videoer, du har fået sendt i en e-mail eller en sms eller har hentet fra Safari.
Importerede fotos og videoer kopieres som standard til fotobiblioteket i mappen Billeder på din Mac. Hvis du foretrækker det, kan du lagre fotos og videoer et andet sted end fotobiblioteket, f.eks. i en anden mappe på Mac eller på en ekstern harddisk. Se Rediger, hvor fotos og videoer gemmes.