Juster lydstyrken i Musik på Mac
Du kan justere lydstyrken til alle sange eller individuelle sange eller indstille samme lydstyrke til alle sange. Udover at lytte til computerens indbyggede højttalere kan du afspille lyd i appen Musik gennem andre højttalere, f.eks. en HomePod eller Bluetooth®-højttalere.
Gå til appen Musik på din Mac.
Afspil musik fra dit bibliotek, stream musik fra Apple Music, afspil radio, eller afspil en cd.
Hvis du vil justere lydstyrken, skal du gøre et af følgende:
Skift lydstyrke på alle sange (som at dreje på lydstyrkeknappen på et stereoanlæg): Brug lydstyrkemærket øverst i Musik-vinduet.
Den maksimale lydstyrke er begrænset af, hvordan computerens lydstyrke er indstillet.
Juster lydstyrken på en bestemt sang eller musikvideo: Vælg den, vælg Sang > Info, klik på Valg, og træk lydstyrkemærket.
Indstil alle sange og musikvideoer til altid at blive afspillet med den samme lydstyrke: Vælg Musik > Indstillinger, klik på Afspilning, og vælg Lydkontrol.
Hvis du vil bruge andre højttalere end de indbyggede, skal du klikke på og derefter vælge afkrydsningsfeltet ud for højttaleren. Disse typer af højttalere understøttes:
En AirPlay- eller AirPlay 2-kompatibel enhed, inkl. HomePod mini, eller netværkshøjttalere (f.eks. Apple TV afspillet via fjernsynshøjttalere). Se Stream lyd og video med AirPlay.
Bluetooth-enheder, herunder trådløse hovedtelefoner som f.eks. AirPods. Se Brug AirPods med din Mac.