Rumlig lyd
Mac med Apple Silicon understøtter rumlig lyd, som giver lyd i biografkvalitet fra den film eller video, du ser, eller fra den Dolby Atmos-sang, du lytter til. Når du bruger understøttede hovedtelefoner, giver rumlig lyd en fornemmelse af, at lyden omslutter dig. Med dynamisk registrering af hovedbevægelser holdes lyden fast, når du bevæger dig, så hvis en sang bliver afspillet på din højre side, og du drejer rundt, kan du høre den på din venstre side. Du kan også opleve omsluttende lyd i apps, der understøttes af macOS, iOS, iPadOS og tvOS. I FaceTime på Mac sørger rumlig lyd f.eks.for, at stemmer bliver spredt ud, så det lyder, som om de kommer fra det sted i FaceTime-vinduet, hvor dine venner er placeret.
Du kan også bruge din iPhone til at scanne dit øres geometri til Tilpasset rumlig lyd, som synkroniseres på tværs af dine Apple-enheder (macOS 13, iOS 16, iPadOS 16, tvOS 16 eller nyere versioner), når du er logget ind på den samme Apple-konto, som du bruger med dine AirPods.
Læs mere om Rumlig lyd og dynamisk registrering af hovedbevægelser, og se en liste over understøttede enheder, under Styr Rumlig lyd og registrering af hovedbevægelser i Brugerhåndbog til AirPods. Du kan se generelle oplysninger om rumlig lyd i Apple Music i Apple-supportartiklen Om rumlig lyd med Dolby Atmos i Apple Music.