Samarbejd om en playliste i Apple Music på Windows
Hvis du abonnerer på Apple Music, kan du dele en playliste og samarbejde om den med andre. Alle kan tilføje, fjerne og ændre rækkefølgen på musik på samarbejdsplaylisten og reagere på sange med emoji.
Bemærk: Apple Music er ikke tilgængelig i alle lande eller områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.
Inviter andre til at samarbejde om en playliste
Gå til appen Apple Music på din Windows-enhed.
Vælg en playliste i indholdsoversigten, og vælg .
Hvis du ikke kan se denne indstilling, er du ikke logget ind på din Apple-konto, abonnerer du ikke på Apple Music, eller også er indstillingen “Synkroniser bibliotek” ikke valgt i indstillingerne til Apple Music: Vælg øverst i indholdsoversigten, vælg Indstillinger, vælg Generelt, og sørg derefter for, at “Synkroniser bibliotek” er slået til.
Så Godkend deltagere til for at godkende personer, før de kan deltage.
Hvis du ikke slår denne mulighed til, kan alle med linket deltage i samarbejdsplaylisten.
Vælg Start samarbejde, og vælg, hvordan du vil dele playlisten – du kan f.eks. kopiere linket eller dele det via e-mail.
Bemærk: Hvis du ikke har oprettet en Apple Music-profil, skal du skrive dit navn.
Vælg OK.
Tilføj flere personer, der kan samarbejde om en playliste
Hvis du er vært for en samarbejdsplayliste, eller værten ikke har slået Godkend deltagere til, kan du dele linket til samarbejdsplaylisten med flere personer.
Gå til appen Apple Music på din Windows-enhed.
Vælg en samarbejdsplayliste i indholdsoversigten.
Der er et symbol for samarbejde ud for navnet på en samarbejdsplayliste.
Vælg , vælg Generer link (om nødvendigt), vælg Del invitationslink, og følg trinene for at invitere andre til at samarbejde om en playliste.
Vælg OK.
Administrer indstillinger til deling af en samarbejdsplayliste
Hvis du er vært, kan du ændre adgangsindstillinger og tilladelser individuelt eller for alle, når du er begyndt at samarbejde om en playliste.
Gå til appen Apple Music på din Windows-enhed.
Vælg en samarbejdsplayliste i indholdsoversigten.
Der er et symbol for samarbejde ud for navnet på en samarbejdsplayliste.
Vælg , og gør et af følgende:
Inviter andre med et link: Vælg Generer link (om nødvendigt), og vælg Del invitationslink. Se Tilføj flere personer, der kan samarbejde om en playliste.
Bemærk: Hvis du ikke har slået Godkend deltagere til, kan alle, som samarbejder om playlisten, dele linket.
Godkend deltagere, før de kan deltage: Slå Godkend deltagere til.
Accepter anmodning: Vælg for at give personen tilladelse til at deltage i samarbejdsplaylisten.
Afvis anmodning: Vælg , hvis du ikke vil have, at personen deltager i samarbejdsplaylisten.
Stop samarbejde om en playliste med en eller flere personer
Hvis du er vært, kan du fjerne deltagere fra playlisten eller stoppe samarbejdet om den helt.
Gå til appen Apple Music på din Windows-enhed.
Vælg en samarbejdsplayliste i indholdsoversigten.
Der er et symbol for samarbejde ud for navnet på en samarbejdsplayliste.
Vælg , og gør et af følgende:
Fjern en person: Flyt markøren hen over personens navn, vælg , vælg Fjern deltager, og klik derefter på Fjern.
Stop samarbejde om en playliste: Vælg Stop, og vælg derefter på Stop.
Fjern dig selv fra en samarbejdsplayliste
Gå til appen Apple Music på din Windows-enhed.
Vælg en samarbejdsplayliste i indholdsoversigten.
Der er et symbol for samarbejde ud for navnet på en samarbejdsplayliste.
Vælg .
Gør et af følgende:
Vælg Fjern anmodning om at deltage, og vælg derefter Fjern.
Vælg Forlad, og vælg derefter Forlad.