Brug macOS-gendannelse på en Mac med Apple Silicon
macOS-gendannelse er det indbyggede gendannelsessystem på din Mac.
Du kan bruge appsene i macOS-gendannelse på en Mac med Apple Silicon til at reparere computerens interne lagringsplads, installere macOS igen, gendanne dine arkiver fra en Time Machine-sikkerhedskopi, indstille sikkerhedspolitikken til forskellige enheder, overføre arkiver mellem to Mac-computere, starte i sikker funktion m.m.
Computeren skal have internetforbindelse, hvis du vil installere macOS igen. Du kan bruge en trådsløs netværksforbindelse eller en netværksforbindelse med kabel til at oprette forbindelse til internettet. Hvis du prøver at oprette forbindelse til Wi-Fi via en tvungen portal (f.eks. på en café, et bibliotek eller et hotel) eller et virksomhedsnetværk, kan du muligvis ikke få adgang til internettet i macOS-gendannelse. Se Opret forbindelse til internettet via Wi-Fi.
Tilgængelige apps i macOS-gendannelse på en Mac med Apple Silicon
Følgende apps er tilgængelige i macOS-gendannelse på en Mac med Apple Silicon:
Gendannelse: Appen Gendannelse giver adgang til flere apps i macOS-gendannelse. Se Start din computer i macOS-gendannelse, Start din computer i macOS-gendannelse, og dan par med Bluetooth-indtastningsenheder og Slut macOS-gendannelse.
Time Machine-systemgendannelse: Gendan dine data fra en Time Machine-sikkerhedskopi. Vælg “Gendan fra Time Machine” i appen Gendannelse, og klik derefter på Fortsæt. Du vender tilbage til appen Gendannelse ved at vælge Time Machine-systemgendannelse > Slut Time Machine-systemgendannelse. Se Brug Time Machine til at gendanne dine arkiver.
Installer macOS: Installer macOS igen på din computer. Vælg Geninstaller macOS [navn] i appen Gendannelse, og klik derefter på Fortsæt. Du vender tilbage til appen Gendannelse ved at vælge Installer macOS [navn] > Slut Installer macOS. Se Geninstaller macOS.
Safari: Vælg Safari i appen Gendannelse, og klik derefter på Fortsæt. Du vender tilbage til appen Gendannelse ved at vælge Safari > Slut Safari. Hvis computeren har forbindelse til internettet, kan du bruge Safari til at søge efter flere oplysninger på Apples websted om support.
Diskværktøj: Reparer eller slet computerens interne lagringsplads. Vælg Diskværktøj i appen Gendannelse, og klik derefter på Fortsæt. Du vender tilbage til appen Gendannelse ved at vælge Diskværktøj > Slut Diskværktøj. Se Slet og geninstaller macOS og Reparer computerens interne lagringsplads.
Startsikkerhedsværktøj: Indstil sikkerhedspolitikkerne til din Mac. Vælg Hjælpeapps > Startsikkerhedsværktøj i appen Gendannelse. Du vender tilbage til appen Gendannelse ved at vælge Startsikkerhedsværktøj > Slut Startsikkerhedsværktøj. Se Skift sikkerhedspolitikken.
Terminal: Skift indstillinger fra kommandolinjen. Vælg Hjælpeapps > Terminal i appen Gendannelse. Du vender tilbage til appen Gendannelse ved at vælge Terminal > Slut Terminal.
Del disk: Del disken i en Mac, der er startet i macOS-gendannelse. Vælg Hjælpeapps > Del disk i appen Gendannelse. Se Brug Del disk til at overføre arkiver mellem to Mac-computere.
Startdisk: Indstil startdisken til Mac. Vælg Apple > Startdisk. Du slutter appen ved at vælge Startdisk > Slut Startdisk.
Du kan også bruge macOS-gendannelse til at udføre følgende opgaver:
Start din computer i macOS-gendannelse
Vælg Apple > Luk ned på din Mac.
Vent på, at din Mac er lukket helt ned. En Mac er lukket helt ned, når skærmen er sort og alt lys (herunder på Touch Bar og tastatur) er slukket.
Tryk på og hold afbryderknappen på din Mac nede, indtil startenheden og knappen Indstillinger vises.
Klik på knappen Indstillinger, og klik på Fortsæt.
Vælg en enhed, der skal gendannes, hvis du bliver bedt om det, og klik derefter på Næste.
Vælg en administratorkonto, og klik derefter på Næste.
Indtast adgangskoden til administratorkontoen, og klik derefter på Fortsæt.
Når appen Gendannelse vises på menulinjen, kan du vælge en af de tilgængelige muligheder i vinduet eller på menulinjen.
Start din computer i macOS-gendannelse, og dan par med Bluetooth-indtastningsenheder
Følg disse instruktioner, hvis du har brug for at danne par mellem et Bluetooth®-tastatur, et pegefelt eller en mus, der understøtter Bluetooth, og din Mac, når du starter i macOS-gendannelse.
Vælg Apple > Luk ned på din Mac.
Vent på, at din Mac er lukket helt ned. En Mac er lukket helt ned, når skærmen er sort og alt lys (herunder på Touch Bar og tastatur) er slukket.
Tryk på og hold afbryderknappen på din Mac nede, indtil startenheden og knappen Indstillinger vises.
Tryk tre gange på afbryderknappen.
Bemærk: Der skal være under 1 sekund mellem hvert tryk på afbryderknappen. Hvis du trykker for hurtigt på afbryderknappen, bliver det ikke registrereet, fordi hurtige tryk er reserveret til andre formål, f.eks. VoiceOver.
Brug Bluetooth-indstillingsassistent til at danne par mellem dit Bluetooth-tilbehør og din Mac.
Bemærk: Bluetooth-indstillingsassistent vises ikke, hvis du allerede har tilsluttet en indtastningsenhed.
Vælg en administratorkonto, og klik derefter på Næste.
Indtast adgangskoden til administratorkontoen, og klik derefter på Fortsæt.
Når appen Gendannelse vises på menulinjen, kan du vælge en af de tilgængelige muligheder i vinduet eller på menulinjen.
Start din computer i sikker funktion
Vælg Apple > Luk ned på din Mac.
Vent på, at din Mac er lukket helt ned. En Mac er lukket helt ned, når skærmen er sort og alt lys (herunder på Touch Bar og tastatur) er slukket.
Tryk på og hold afbryderknappen på din Mac nede, indtil startenheden og knappen Indstillinger vises.
Vælg en enhed.
Tryk på og hold Skiftetasten nede, og klik derefter Fortsæt i sikker funktion.
Computeren genstarter automatisk.
Indstil standardstartenheden, og start computeren igen
Vælg Apple > Luk ned på din Mac.
Vent på, at din Mac er lukket helt ned. En Mac er lukket helt ned, når skærmen er sort og alt lys (herunder på Touch Bar og tastatur) er slukket.
Tryk på og hold afbryderknappen på din Mac nede, indtil startenheden og knappen Indstillinger vises.
Vælg en enhed.
Tryk på og hold Alternativtasten nede, og klik derefter på Brug altid.
Computeren genstarter automatisk.
Opret forbindelse til internettet via Wi-Fi
I macOS-gendannelse kan du se Wi-Fi-status og oprette forbindelse til et Wi-Fi-netværk.
Hvis Wi-Fi menusymbolet (i øverste højre hjørne af skærmen) har en eller flere streger , er Wi-Fi slået til og har forbindelse til et trådløst netværk. Hvis Wi-Fi menusymbolet ikke har nogen streger , er Wi-Fi slået til, men har ikke forbindelse til et trådløst netværk. Hvis der er en streg gennem Wi-Fi-menusymbolet , er Wi-Fi slået fra. Wi-Fi skal slås til, før du kan oprette forbindelse til et trådløst netværk.
Gør et af følgende på din Mac:
Slå Wi-Fi til: Klik på Wi-Fi-menusymbolet, og vælg Slå Wi-Fi til.
Slå Wi-Fi fra: Klik på Wi-Fi-menusymbolet, og vælg Slå Wi-Fi fra.
Opret forbindelse til et netværk: Klik på Wi-Fi-menusymbolet, og vælg et netværk. Skriv adgangskoden til netværket, hvis du bliver bedt om det.
Opret forbindelse til et lukket netværk: Klik på Wi-Fi-menusymbolet, og vælg Find andet netværk. Skriv netværkets navn og adgangskoden til netværket, hvis du bliver bedt om den.
Reparer computerens interne lagringsplads
Hvis du har problemer med din computer, eller hvis vinduet macOS-gendannelse blev vist, da du startede computeren, skal du måske reparere computerens interne lagringsplads.
Vælg Diskværktøj i appen Gendannelse, og klik derefter på Fortsæt.
Vælg Oversigt > Vis alle enheder i appen Diskværktøj.
Vælg en enhed i indholdsoversigten, og klik derefter på .
Klik på Start i dialogen Førstehjælp, og følg instruktionerne på skærmen.
Klok på OK, når Førstehjælp er færdig.
Gentag trin 4-6 for hver enhed på lagringsenheden.
Vælg en beholder i indholdsoversigten, og klik derefter på .
Klik på Start i dialogen Førstehjælp, og følg instruktionerne på skærmen.
Klok på OK, når Førstehjælp er færdig.
Gentag trin 8-10 for hver beholder på lagringsenheden.
Vælg lagringsenheden i indholdsoversigten, og klik derefter på .
Klik på Start i dialogen Førstehjælp, og følg instruktionerne på skærmen.
Klok på OK, når Førstehjælp er færdig.
Hvis Diskværktøj ikke kan reparere din disk, skal du sikkerhedskopiere så mange af dine data som muligt og derefter følge instruktionerne i Slet og geninstaller macOS.
Du vender tilbage til appen Gendannelse ved at vælge Diskværktøj > Slut Diskværktøj.
Brug Time Machine til at gendanne dine arkiver
Hvis du tidligere har oprettet en Time Machine-sikkerhedskopi, kan du gendanne dine arkiver fra sikkerhedskopien.
Vigtigt: Brug kun din Time Machine-sikkerhedskopi til at gendanne data på den computer, som sikkerhedskopien stammer fra. Hvis du vil overføre oplysninger fra denne Mac til en ny computer, skal du slutte macOS-gendannelse, starte din Mac igen og derefter bruge appen Overførselsassistent i macOS.
Hvis din sikkerhedskopi er på en Time Capsule, skal du sørge for, at computeren har forbindelse til internettet.
Vælg “Gendan fra Time Machine” i appen Gendannelse, og klik derefter på Fortsæt.
Følg instruktionerne på skærmen i appen Time Machine-systemgendannelse.
Geninstaller macOS
I nogle situationer er du måske nødt til at geninstallere macOS. Du kan geninstallere macOS og bevare alle dine arkiver og brugerindstillinger intakte.
Sørg for, at der er oprettet forbindelse til internettet.
Klik på Geninstaller macOS [navn] i appen Gendannelse, og klik derefter på Fortsæt.
Følg instruktionerne på skærmen.
Vigtigt: Når du bliver bedt om at vælge en modtagerdisk, skal du vælge den aktuelle macOS-disk (i de fleste tilfælde er det den eneste mulige).
Slet og geninstaller macOS
Vigtigt: Du skal ikke følge disse trin, hvis du vil gøre din Mac klar, før du indbytter den, sælger den eller forærer den væk. Brug i stedet Sletningsassistent i macOS til at nulstille din Mac til fabriksindstillingerne. Sletningsassistent fjerner alle dine personlige oplysninger, aktiveringslås og godkendt iCloud-status fra din Mac. Hvis du vil bruge Sletningsassistent, skal du starte din computer i macOS, vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Generelt i indholdsoversigten (du skal måske rulle nedad), klikke på Overfør eller nulstil og klikke på knappen Slet alt indhold og alle indstillinger. Følg derefter instruktionerne på skærmen.
Hvis du sletter og geninstallerer macOS, slettes dine brugerkonti, netværksindstillinger og alle arkiverne og mapperne på din Mac. Inden du sletter macOS, kan du prøve at logge ind på systemet igen og sikkerhedskopiere arkiver, du vil beholde, ved at kopiere dem til en anden lagringsenhed. Skriv også dine netværksindstillinger i indstillingerne til Netværk ned for at gøre det lettere at oprette forbindelse igen, efter du har geninstalleret macOS.
Sørg for, at der er oprettet forbindelse til internettet.
Klik på Diskværktøj i vinduet i appen Gendannelse, og klik derefter på Fortsæt.
Vælg den diskenhed, du vil slette, i indholdsoversigten i Diskværktøj, og klik derefter på knappen Slet på værktøjslinjen.
Skriv et navn til enheden i feltet Navn.
Klik på lokalmenuen Format, vælg APFS, og klik på Slet enhedsgruppe.
Når sletningen er færdig, skal du klikke på OK og derefter vælge Diskværktøj > Slut Diskværktøj.
Klik på Geninstaller macOS [navn] i appen Gendannelse, klik på Fortsæt, og følg derefter instruktionerne på skærmen.
Bemærk: Når du sletter og geninstallerer macOS, kan en ældre version af macOS blive installeret. Hvis du vil opgradere fra den installerede version til den nyeste version af macOS, skal du gå til Apple > Systemindstillinger, klikke på Generelt i indholdsoversigten (du skal måske rulle nedad) og derefter klikke på Softwareopdatering.
Skift sikkerhedspolitikken
Vælg Hjælpeapps > Startsikkerhedsværktøj i appen Gendannelse.
Vælg det system, du vil bruge til at indstille sikkerhedspolitikken.
Hvis disken er krypteret, skal du klikke på Lås op, skrive adgangskoden og derefter klikke på Lås op.
Klik på Sikkerhedspolitik.
Vælg et af følgende sikkerhedsvalg:
Fuld sikkerhed: Sikrer, at kun det aktuelle operativsystem eller signerede operativsystemer, som er godkendt af Apple, kan afvikles. Denne funktion kræver en netværksforbindelse, når softwaren installeres.
Reduceret sikkerhed: Tillader, at alle versioner af signerede operativsystemer, som nogensinde er godkendt af Apple, kan afvikles.
Hvis du valgte Reduceret sikkerhed, skal du vælge en affølgende muligheder, hvis det er nødvendigt:
Tillad brugeradministration af kerneudvidelser fra identificerede udviklere: Tillad installation af software, der bruger ældre kerneudvidelser.
Tillad fjernstyring af kerneudvidelser og automatiske softwareopdateringer: Godkend ekstern administration af ældre kerneudvidelser og softwareopdateringer ved hjælp af en løsning til administration af mobile enheder (MDM).
Klik på OK.
Hvis du ændrede sikkerhedspolitikken, skal du klikke på lokalmenuen Bruger, vælge en administratorkonto, indtaste adgangskoden til administratorkontoen og derefter klikke på OK.
Vælg Apple > Start igen.
Du skal genstarte din Mac, før ændringerne træder i kraft.
Brug Del disk til at overføre arkiver mellem to Mac-computere
Du kan overføre arkiver mellem en Mac, der er startet i macOS-gendannelse, og en anden Mac ved at dele en diskenhed og forbinde de to computere med et USB-, USB-C- eller Thunderbolt-kabel.
Forbind de to computere med et USB-, USB-C- eller Thunderbolt-kabel.
Vælg Hjælpeapps > Del disk i appen Gendannelse.
Vælg den diskenhed, du vil dele, og klik derefter på Start deling.
Åbn et Findervindue på den anden Mac, og klik derefter på Netværk under Lokaliteter i indholdsoversigten.
Dobbeltklik på Mac-computeren med den delte disk i vinduet Netværk, klik på Opret forbindelse som, vælg Gæst i vinduet Opret forbindelse som, og klik derefter på Tilslut.
Overfør arkiverne.
Når du er færdig med at overføre arkiver, skal du skubbe diskenheden ud på den anden Mac.
Klik på Stop deling i appen Del disk.
Vælg Del disk > Slut Del disk.
Se logarkivet over gendannelse
Logarkivet over gendannelse indeholder meddelelser, der er registreret af macOS-gendannelse. Du kan vælge de typer meddelelser, der skal vises, filtrere meddelelser for at søge efter bestemt tekst og gemme logarkivet over gendannelse i et andet arkiv.
Vælg Vindue > Logarkiv over gendannelse i appen Gendannelse.
Klik på lokalmenuen Oplysningsniveau, og vælg, hvilke meddelelser der skal vises:
Vis kun fejl: Vælg denne mulighed, hvis du kun vil se fejlmeddelelser.
Vis fejl og status: Vælg denne mulighed, hvis du vil se fejlmeddelelser og statusmeddelelser.
Vis alle logarkiver: Vælg denne mulighed, hvis du vil se alle meddelelser.
Du kan filtrere meddelelser ved at skrive den tekst, du vil søge efter, i feltet Filter.
Du gemmer logarkivet over gendannelse ved at klikke på knappen Gem, vælge en placering til arkivet og derefter klikke på Gem.
Når du er færdig med at se i logarkivet over gendannelse, klikker du på i øverste venstre hjørne af vinduet.
Opret et diagnosticeringsarkiv om gendannelse
Hvis du indsender en problemrapport via Feedback-assistent, bliver du måske bedt om at sende et diagnosticeringsarkiv om gendannelse. Du kan oprette arkivet og gemme det på en ekstern lagringsenhed.
Slut en ekstern lagringsenhed til din Mac.
Tryk på ctrl-Alternativ-Skift-Kommando-punktum.
Skærmen blinker, og efter et øjeblik vises en dialog.
Brug dialogen til at gemme diagnosticeringsarkivet om gendannelse på en placering på din eksterne lagringsenhed.
Slut macOS-gendannelse
Din Mac genstarter automatisk under gendannelse af systemet fra Time Machine eller geninstallering af macOS. I andre situationer skal du slutte macOS-gendannelse manuelt (f.eks. hvis du vil sikkerhedskopiere dine arkiver, inden du geninstallerer macOS, eller hvis du lige har ændret en indstilling i Startsikkerhedsværktøj).
Gør et af følgende i appen Gendannelse på din Mac:
Start Mac igen: Vælg Apple > Start igen.
Vælg en anden startdisk, inden du genstarter din Mac: Vælg Apple > Startdisk, vælg en startdisk, og klik derefter på Start igen.
Luk din Mac ned: Vælg Apple > Luk ned.