Se, hvad venner lytter til i Musik på iPad
Når du opretter en Apple Music-profil, kan du finde og følge venner, så du kan se, hvad de lytter til.
Vælg, hvordan du finder venner
Før du kan vælge, hvilke venner du vil dele musik med, skal du tillade, at Musik får adgang til dine kontakter.
Gå til appen Musik
på din iPad.
Tryk på Hjem i indholdsoversigten, og tryk derefter på
eller på dit profilbillede.
Gør et af følgende:
Tillad, at Apple Music får adgang til dine kontakter: Vælg indstillingen Kontakter i Apple Music, så Apple Music kan få adgang til dine kontakter og anbefale nye venner til dig regelmæssigt.
Tillad, at venner kan finde dig med din Apple-konto: Hvis du vælger indstillingen Bliv fundet via Apple‑konto, kan venner, som har dine Apple-kontooplysninger, se dig som en anbefalet ven.
Følg venner
Du kan følge andre på flere måder:
Tilføj venner, når du indstiller en profil.
Når du har indstillet din profil, skal du skubbe til bunden af profilskærmen, trykke på Følg flere venner og derefter trykke på Følg ud for dem, du vil følge.
Du kan følge venner, som er på din liste over kontakter og bruger Apple Music.
Hold fingeren på et profilbillede på profilskærmen, og tryk derefter på Følg.
Tryk på Søg, skriv en vens navn, tryk på det i søgeresultatet, og tryk derefter på Følg.
Bemærk: Du kan kun finde venner, som har en Apple Music-profil vha. Søg. Desuden skal du være 13 år eller ældre for at se Apple Music-profiler. (Aldersbegrænsninger varierer efter område).
Du kan se de personer, du følger, og dem, der følger dig, ved at åbne profilskærmen og skubbe op.
Hvis et profilbillede har en lås, skal du bede personen om lov til at måtte følge vedkommende. Når din anmodning er accepteret, kan du se personens delte playlister og den musik, vedkommende lytter til.
Se, hvad dine venner lytter til
Gå til appen Musik
på din iPad.
Tryk på Hjem i indholdsoversigten, og gør derefter et af følgende:
Se, hvad dine venner lytter til: Rul ned til Venner lytter til, og tryk derefter på et emne for at afspille det.
Lyt til en samling sange, som dine venner lytter til: Skub til venstre på Lavet til dig, og tryk derefter på Friends Mix.
Se, hvad en følger eller person, du følger, lytter til: Tryk på
eller på dit profilbillede, og tryk derefter på Vis profil. Tryk på en persons profilbillede for at se delte playlister og musik, vedkommende lytter til. Du kan også se personens følgere og de personer, vedkommende selv følger.
Hold op med at følge venner
Du kan holde op med at følge en ven, hvis du ikke længere vil se, hvad din ven lytter til.
Gå til appen Musik
på din iPad.
Tryk på Hjem i indholdsoversigten, og tryk derefter på
eller på dit profilbillede.
Tryk på Vis profil, hold en finger på profilbilledet af den person, du følger, og tryk derefter på Følg ikke.