Tilføj medier fra dit fotobibliotek i iMovie på Mac
Alle fotografierne og videoklippene i dine Fotos-, iPhoto- og Aperture-biblioteker er automatisk tilgængelige til brug i iMovie.
Bemærk: Du kan ikke bruge Aperture eller iPhoto, hvis du bruger en version af Mac-operativsystemet, der er nyere end macOS Mojave 10.14. Hvis dine fotografier befinder sig i et Aperture- eller iPhoto-bibliotek, kan du opdatere dit fotobibliotek til Fotos. Se Apple-supportartiklen Overfør dine Aperture-biblioteker til Fotos eller Adobe Lightroom Classic.
I iMovie på din Mac skal du vælge dit fotobibliotek på bibliotekslisten.
Klik på lokalmenuen øverst i browseren, vælg en indholdskategori, og rul gennem miniaturerne af fotografierne og videoklippene i kategorien.
Vælg det fotografi eller klip, der skal bruges som eksempel i fremviseren.
Gør et af følgende:
Indsæt fotografiet eller videoklippet: Træk det til tidslinjen mellem klip eller mellem et klip og en overgang.
Når du trækker, vises der et blåt felt på tidslinjen på det sted, hvor fotografiet eller videoklippet vil blive vist.
Erstat et klip: Træk fotografiet eller klippet oven på et klip på tidslinjen.
Når du trækker, vises der en hvid ramme omkring klippet på tidslinjen. Når du slipper musens knap, skal du vælge Erstat på den viste menu. Fotografiet eller klippet erstatter klippet på tidslinjen.