Brug iCloud til at læse og lytte på alle dine enheder med Bøger på Mac
Med iCloud kan du vælge, at dine bøger, lydbøger, PDF-dokumenter, markeringer, noter og bogmærker vises automatisk i Bøger på din Mac, iPhone, iPad og iPod touch, når du er logget ind på den samme Apple-konto. Hvis du har købt en bog eller lydbog på en anden enhed, kan du nemt hente den på din Mac.
Med Bluetooth® vises dine lydbøger automatisk i appen Lydbøger på dit Apple Watch og CarPlay, så du kan lytte til dem, når du er på farten.
Brug iCloud til at se indhold i Bøger fra alle dine enheder
Du kan se indhold i Bøger fra alle dine enheder, når du bruger iCloud.
På din Mac: Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på dit navn øverst i indholdsoversigten. (Hvis du ikke kan se dit navn, skal du klikke på “Log ind med din Apple-konto”). Klik på iCloud, og klik på Drive (skal være slået til). Klik på “Apps, der synkroniseres til iCloud Drive”, og sørg for, at Bøger er slået til.
På din iPhone, iPad eller iPod touch: Gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud (eller Indstillinger > iCloud). Under Apps, der bruger iCloud, skal du trykke på Vis alle og derefter sørge for, at iCloud Drive og Bøger er slået til.
Tilpas, hvilket indhold der skal synkroniseres på tværs af enheder
Gå til appen Bøger på din Mac.
Vælg Bøger > Indstillinger, og klik på Generelt.
Gør et af følgende:
Vælg Hjem for at se, hvilke bøger og lydbøger du læser på alle dine Apple-enheder.
Vælg “Samlinger, bogmærker og markeringer” for at se oplysninger om dine samlinger, bogmærker, markeringer og seneste bøger på alle dine Apple-enheder.
Opdater og overfør manuelt emner mellem enheder
Du kan bruge et kabel til at opdatere og overføre emner mellem din Mac og en iPhone, iPad eller iPod touch. Se Introduktion til synkronisering af din Mac og dine enheder.
Lyt til lydbøger på dit Apple Watch
Som standard kan du synkronisere op til to lydbøger fra samlingen Hjem eller Vil læse til dit Apple Watch. Du kan også synkronisere lydbøger til dit Apple Watch manuelt. Se Føj lydbøger til Apple Watch i brugerhåndbogen til Apple Watch.
Lyt til lydbøger med CarPlay
Du kan lytte til lydbøger, mens du kører. Se Afspil lydbøger med CarPlay i brugerhåndbogen til iPhone.