Hent apps og Safari-udvidelser i App Store på Mac
Du kan finde en app eller Safari-udvidelse ved at søge efter emnet eller gennemse App Store. Når du har fundet det ønskede emne, kan du købe det med din Apple-konto, eller du kan indløse en overførselskode eller et gavekort.
Find og køb apps
Gå til appen App Store på din Mac.
Gør et af følgende:
Søg efter en app: Skriv et eller flere ord i søgefeltet i øverste venstre hjørne af vinduet App Store, og tryk på Returtasten.
Gennemse App Store: Klik på Opdag, Kreativitet, Arbejde, Spil eller Kategorier i indholdsoversigten.
Apps mærket med Designed for iPhone eller Designed for iPad er også kompatible med Mac-computere med Apple Silicon. Se Brug iPhone- og iPad-apps på Mac med Apple Silicon.
Klik på en apps navn eller symbol for at se en beskrivelse, andre kunders vurderinger og anmeldelser og oplysninger om behandling af anonymitet i appen.
Du henter appen ved at klikke på knappen, der viser prisen på appen, eller “Hent”. Klik derefter på knappen igen for at installere eller købe appen.
Tip: Hvis du vil se, hvor lang tid der er tilbage, før overførslen er færdig, kan du klikke på appens navn for at se appens side. Tiden vises ved siden af .
Køb indhold og abonnementer i apps
Nogle apps sælger ekstra indhold, inkl. appopgraderinger, spilindhold og abonnementer.
Hvis du vil foretage et køb i en app, skal du skrive oplysningerne om din Apple-konto. Du kan få flere oplysninger om abonnementer i Administrer abonnementer i App Store.
Hent apps købt af andre familiemedlemmer
Hvis du er medlem af en gruppe i Familiedeling, kan du hente kvalificerede apps, der er købt af andre familiemedlemmer.
Gå til appen App Store på din Mac.
Klik på dit navn i nederste venstre hjørne (eller klik på Log ind, hvis du ikke er logget ind).
Klik på menuen “Købt af”, og vælg et familiemedlem.
Klik på ved siden af et emne, du vil hente.
Sæt en overførsel på pause
Hvis du er ved at hente en app, kan du sætte overførslen på pause og genoptage den senere.
Sæt en overførsel på pause: Klik på .
Genoptag en overførsel: Klik på .
Annuller en overførsel
Gør et af følgende:
Fra Launchpad: Klik på i Dock på din Mac for at åbne Launchpad. Klik og hold på appsymbolet, og klik på .
Fra Finder: Klik på i Dock på din Mac for at åbne et Findervindue. Ctrl-klik på appsymbolet i mappen Apps, og vælg derefter Flyt til papirkurv.
Skift indstillinger til overførsler og køb
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik på dit navn øverst i indholdsoversigten.
Hvis du ikke kan se dit navn, skal du klikke på “Log ind med din Apple-konto”.
Klik på Medier og køb, og foretag dine valg.