Forstå og kontroller de personlige oplysninger, du gemmer hos Apple
Som en del af vores forpligtelse til at beskytte dine personlige oplysninger gør vi det let at gennemse og tage kontrol over de data, du gemmer hos Apple.
Værktøjer til at håndtere data og anonymitet
Log ind på din Apple-konto på siden Data og Anonymitet for at få adgang til værktøjer til administration af fortrolighed for dine personlige data.
Dette sæt af selvbetjeningsværktøjer er tilgængeligt for kunder i mere end 240 lande og områder verden over og inkluderer muligheder for at:
Få en kopi af de data, du gemmer hos Apple, og som er knyttet til din Apple-konto. For brugere i EU kan du planlægge en engangsanmodning eller en tilbagevendende anmodning om bestemte data (herunder App store-oplysninger og appinstallationsaktivitet).
Deaktiver din Apple-konto midlertidigt.
Slet din Apple-konto – og de data, der er tilknyttet den – permanent.
Anmod om en ændring af dine personlige data.
Overfør en kopi af dine data til en anden tjeneste (herunder din samling af iCloud-fotos og dine Apple Music-playlister).
Læs mere om de typer data, Apple indsamler.
Erklæringer om data og anonymitet
For at sikre os, at vi lever op til vores egne høje standarder for beskyttelse af de data, vi gemmer på dine vegne, foretager vi omfattende gennemgange af de tilfælde, hvor vi indsamler og gemmer dine data. Som følge heraf omfatter Apple-produkter erklæringer om data og anonymitet, der gør det let at forstå, hvordan Apple bruger dine personlige oplysninger.
Du får vist disse erklæringer, inden du logger ind med din Apple-konto eller aktiverer nye funktioner, der bruger dine data. Disse oplysninger er også tilgængelige på https://www.apple.com/legal/privacy/dk/data/.
Vi er stolte af vores arbejde for at beskytte din fortrolighed, og vi vil forsat anvende vores brancheførende standarder for indbygget databeskyttelse for at sikre, at gode oplevelser ikke kommer på bekostning af din fortrolighed og sikkerhed.
Du kan finde flere oplysninger i Apples anonymitetspolitik.