Skift dine standardapps for funktioner på iPhone og iPad

Du kan ændre standardappen for webbrowsing, e-mail og flere funktioner på iPhone og iPad.

Skift standardapps på iPhone og iPad

Indstillinger for standardapps kræver iOS 18.2 og iPadOS 18.2 eller nyere.

  1. Åbn Indstillinger > Apps.

  2. Tryk på Standardapps øverst på listen over dine apps.

  3. Tryk på en funktion for at ændre dens standardindstilling til en anden app.

  4. Når du har valgt en ny standardapp, skal du muligvis følge yderligere trin på skærmen.

I nogle tilfælde kan en funktion kun have én standardapp ad gangen. I andre tilfælde kan du prioritere de apps, som din enhed bruger til en funktion. Hvis du ikke ser muligheden for at indstille en bestemt app som standard for en funktion, kan du kontakte appudvikleren.

Standardapps, der kan ændres

  • Installation af apps (i nogle lande og områder1) – Brug en anden appmarkedsplads som standard i stedet for App Store

  • Browserapp – Brug en anden app til at åbne links til websider i stedet for appen Safari

  • Opkald – Brug en anden app til at foretage opkald i stedet for appen Telefon eller appen FaceTime

  • Opkaldsfiltrering – Brug en app til at vise opkalds-id og blokere uønskede opkald

  • Apps til kontaktløs betaling (kun iPhone) (i nogle lande og områder2) – Brug en anden app til at foretage kontaktløse overførsler ved hjælp af enhedens indbyggede teknologi

  • E-mail – Brug en anden app til at åbne links til afsendelse af e-mails i stedet for appen Mail

  • Tastaturer – Brug en app til tekstindtastningsfunktioner i hele systemet

  • Beskeder – Brug en anden app til at åbne links til afsendelse af chatbeskeder i stedet for appen Beskeder

  • Adgangskoder og andre koder: Brug en anden app til automatisk udfyldning af adgangskoder i Safari og andre apps i stedet for appen Adgangskoder

Om skærmen med valg af webbrowser i EU

I lande eller områder i EU kan du på iOS 17.4 eller iPadOS 18.2 eller nyere blive bedt om at vælge en standardbrowser på skærmen med valg af webbrowser. Hvis du vil ændre denne indstilling senere, skal du følge trinnene til ændring af din standardbrowserapp.

1 Tilgængelig i EU.

2 Tilgængelig i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EU, Island, Liechtenstein, Norge), Australien, Brasilien, Canada, Japan, New Zealand, Schweiz, Storbritannien og USA.

Udgivelsesdato: