Hvis du har glemt koden til din iPhone, eller din iPhone er deaktiveret
Hvis din iPhone bruger iOS 15.2 eller nyere, kan du nulstille koden på din enhed uden at skulle bruge en computer.
Hvis din iPhone bruger en tidligere version af iOS, skal du vælge din iPhone-type:
Du skal bruge følgende
Mac eller Windows-pc
Et kabel, der kan oplade din telefon
Internetforbindelse
Op til 60 minutter
Hvis du ikke har en computer, og du ikke kan låne en, skal du henvende dig i en Apple Store eller hos en Apple-autoriseret serviceudbyder for at få hjælp.
Hvis du vil bruge en Windows-pc til at nulstille din iPhone, skal du have enten Apple Devices eller iTunes installeret på din computer.
Hvis du nulstiller din enhed med disse trin, slettes de data, der i øjeblikket er på din iPhone. Når du har nulstillet din enhed, kan du gendanne din iPhone fra en sikkerhedskopi, hvis du tidligere har oprettet en.
Sluk din iPhone
På iPhone med Face ID
Tryk og hold nede på både sideknappen og knappen Lydstyrke ned, indtil mærket Sluk vises.
Træk i mærket for at slukke iPhone.
På din iPhone med knappen Hjem eller den øverste knap
Tryk på den øverste knap eller sideknappen, og hold den nede, indtil mærket Sluk vises.
Træk i mærket for at slukke iPhone.
Tilslut til din computer, mens du holder sideknappen nede
På iPhone med Face ID
Slut kablet til din Mac eller Windows-pc. Samtidig med at du slutter kablet til din iPhone, skal du holde sideknappen nede og ikke slippe den.
Fortsæt med at holde sideknappen nede, mens Apple-logoet vises. Slip ikke sideknappen, før der vises et billede af en computer og et kabel.
På iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone SE (2. og 3. generation)
Slut kablet til din Mac eller Windows-pc. Samtidig med at du slutter kablet til din iPhone, skal du holde sideknappen nede og ikke slippe den.
Fortsæt med at holde knappen nede, mens Apple-logoet vises. Slip ikke sideknappen, før der vises et billede af en computer og et kabel.
På iPhone 7 og iPhone 7 Plus
Slut kablet til din Mac eller Windows-pc. Mens du slutter kablet til din iPhone, skal du holde knappen Lydstyrke ned nede.
Fortsæt med at holde knappen nede, mens Apple-logoet vises. Slip ikke knappen, før der vises et billede af en computer og et kabel.
På iPhone 6s og tidligere eller iPhone SE (1. generation)
Slut kablet til din Mac eller Windows-pc. Samtidig med at du slutter kablet til din iPhone, skal du holde knappen Hjem nede og ikke slippe den.
Fortsæt med at holde knappen nede, mens Apple-logoet vises. Slip ikke knappen, før der vises et billede af en computer og et kabel.
Brug din computer til at gendanne din iPhone
På din Mac
Åbn Finder, og find din iPhone i indholdsoversigten under Lokaliteter. Vælg Godkend [din enhed] på din Mac, hvis det er nødvendigt. Vælg Gendan, når du får valget mellem at gendanne eller opdatere.
Hvis overførslen tager mere end 15 minutter, og din enhed forlader skærmen for gendannelsesfunktion, skal du lade overførslen slutte og derefter slukke din iPhone og starte den igen.
På din Windows-pc
Åbn Apple Devices, og vælg din iPhone i indholdsoversigten. Vælg Godkend [din enhed] på din Windows-pc, hvis det er nødvendigt. Vælg derefter Generelt. Hvis du har en sikkerhedskopi, skal du vælge Gendan sikkerhedskopi og følge vejledningen på skærmen. Hvis du ikke har en sikkerhedskopi, skal du vælge Gendan [enhed] og følge vejledningen på skærmen.
Hvis du ikke har Apple Devices, skal du åbne iTunes. Vælg Godkend [din enhed] på din Windows-pc, hvis det er nødvendigt. Vælg derefter symbolet iPhone øverst i vinduet. Klik på Oversigt i indholdsoversigten. Klik derefter på Gendan iPhone. Vælg Gendan, når du får valget mellem at gendanne eller opdatere.
Hvis overførslen tager mere end 15 minutter, og din enhed forlader skærmen for gendannelsesfunktion, skal du lade overførslen slutte og derefter slukke din iPhone og starte den igen.
Følg vejledningen på skærmen for at indstille din iPhone
Når din iPhone er gendannet, vises Hello-skærmen. Fjern kablet mellem din telefon og computeren, og indstil og brug derefter din iPhone.
Læs mere om processen til indstilling af din iPhone
Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du har glemt adgangskoden til din iPad