Find ud af, hvilket macOS din Mac bruger
Brug Om denne Mac til at tjekke, hvilken version af Mac-operativsystemet (macOS) der er installeret på din Mac. Find derefter ud af, om det er den seneste (nyeste) version.
Hvilke macOS-versioner er de nyeste?
Hvordan opdaterer du til en nyere version af macOS?
Hvilket macOS er installeret?
Gå til Apple-menuen () i øverste venstre hjørne af skærmen, og vælg Om denne Mac. Det vindue, der åbnes, kan se anderledes ud end det viste eksempel, men det indeholder altid macOS-navnet efterfulgt af versionsnummeret. Hvis du også har brug for at kende build-nummeret, kan du se det ved at klikke på versionsnummeret.
Dette eksempel viser Om denne Mac på en Mac mini med macOS Sonoma 14.0:
Hvilke macOS-versioner er de nyeste?
Når der kommer opdateringer, som ændrer et macOS-versionsnummer, opdateres denne tabel med den nyeste version af det pågældende macOS. Hvis en nyere version er kompatibel med din Mac, kan du få den ved at opdatere macOS på din Mac.
macOS | Nyeste version |
---|---|
macOS Sequoia | 15.0 |
macOS Sonoma | 14.7 |
macOS Ventura | 13.7 |
macOS Monterey | 12.7.6 |
macOS Big Sur | 11.7.10 |
macOS Catalina | 10.15.7 |
macOS Mojave | 10.14.6 |
macOS High Sierra | 10.13.6 |
macOS Sierra | 10.12.6 |
OS X El Capitan | 10.11.6 |
OS X Yosemite | 10.10.5 |
OS X Mavericks | 10.9.5 |
OS X Mountain Lion | 10.8.5 |
OS X Lion | 10.7.5 |
Mac OS X Snow Leopard | 10.6.8 |
Mac OS X Leopard | 10.5.8 |
Mac OS X Tiger | 10.4.11 |
Mac OS X Panther | 10.3.9 |
Mac OS X Jaguar | 10.2.8 |
Mac OS X Puma | 10.1.5 |
Mac OS X Cheetah | 10.0.4 |
Hvordan opdaterer du til en nyere version af macOS?
Læs mere om, hvordan du opdaterer eller opgraderer macOS på din Mac. Hvis du vil opgradere til en større ny version af macOS, skal din Mac være kompatibel med det pågældende macOS. Læs mere om kompatibilitet med de nyeste macOS-versioner: