Jyske Lov

Teksten i innledningen til Jyske lov.

Danske landskapslover.

Jyske lov var en landskapslov for Jylland og Fyn, stadfestet av Valdemar Seier i 1241. Erstattet av kong Christians Danske Lov i 1683.

Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvedes ingen Lov. Men ingen Lov er jævngod at følge som Sandheden, men hvor der er Tvivl om, hvad der er Sandhed, der skal Loven vise Sandheden.

Var der ikke Lov i Landet, da havde den mest, som kunde tilegne sig mest. Derfor skal Loven gøres efter alles Tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres Fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i Loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den Ondskab, som de har i Sinde. Det er ogsaa rigtigt, dersom nogen ikke af Frygt for Gud og Kærlighed til Retten kan lokkes til det gode, at Frygten for Øvrigheden og Landets Straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det.

Loven skal være ærlig og retfærdig, taalelig, efter Landets Sædvane, passende og nyttig og tydelig, saa at alle kan vide og forstaa, hvad Loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen Mands særlige Fordel, men efter alle deres Tarv, som bor i Landet. Heller ikke skal nogen Mand dømme mod den Lov, som Kongen giver, og Landet vedtager; men efter den Lov skal Landet dømmes og styres. Den Lov, som Kongen giver, og Landet vedtager, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden Landets Vilje, medmindre han aabenbart handler mod Gud.

Det er Kongens og Landets Høvdingers Embede at overvaage Domme og gøre Ret og frelse dem, der tvinges med Vold, saasom Enker og værgeløse, Børn, Pilgrimme og Udlændinge og fattige – dem overgaar der tiest Vold – og ikke lade slette Mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i sit Land; thi idet han straffer og dræber Ugerningsmænd, da er han Guds Tjener og Landets Vogter. Thi ligesom den hellige Kirke styres af Pave og Biskop, saaledes skal hvert Land styres og værges af Kongen eller hans Embedsmænd, Derfor er ogsaa alle, der bor i hans Land, skyldige at være ham hørige og lydige og underdanige, og til Gengæld er han skyldig at give dem alle Fred. Det skal alle verdslige Høvdinger ogsaa vide, at med den Magt, Gud gav dem i Hænde i denne Verden, overdrog han dem ogsaa at værge sin hellige Kirke mod alle Krav. Men bliver de glemsomme eller partiske og ikke værger, som ret er, da skal de paa Dommens Dag staa til Ansvar, hvis Kirkens Frihed og Landets Fred mindskes ved deres Skyld i deres Tid.

Vide skal alle, der ser denne Bog, at Kong Valdemar, den anden Søn af Valdemar, der var Sankt Knuds Søn, da han havde været Konge i ni og tredive Vintre, og der var gaaet Tusind og to Hundrede og fyrretyve Vintre, efter at Vor Herre var født, i den næstfølgende Marts Maaned lod skrive denne Bog og gav denne Lov, som her staar skrevet paa Dansk, i Vordingborg med Samtykke af sine Sønner, der var til Stede, Kong Erik, Hertug Abel og Junker Christoffer og Uffe, der da var Ærkebiskop i Lund, og Biskop Niels i Roskilde, Biskop Iver i Fyn, Biskop Peder i Aarhus, Biskop Gunner i Ribe, Biskop Gunner i Viborg, Biskop Jens i Vendsyssel og Biskop Jens i Hedeby og desuden med Samtykke af alle de bedste mænd, der er i hans Rige.

Fortalen til Jyske lov.

Valdemar Seier - kongen bak Jyske lov.

Ovenstående sitat fra lovens fortale henviser antakelig til at Jyske lov er vedtatt på det jyske landsting i Viborg. Derimot er Jyske lov antakelig ikke vedtatt av landstingene i Ringsted og Skåne.

Jyske lov gjaldt i Jylland og på Fyn. Som en følge av landskapslovene var kongeriket Danmark oppdelt i tre selvstendige rettsområder inntil Danske Lovs innføring i 1683. Det er imidlertid blitt fremført at Jyske lov i tiden inntil 1683 fikk rettsvirkning i de øvrige landsdelene. I hertugdømmet Slesvig bevarte den sin status inntil 1900.

Enkelte er derfor av den oppfatning at Jyske lov har vært gjeldende for hele landet, for på tross av navnet er den gitt på et møte for landets stormenn i Vordingborg. Andre mener at loven ikke ble vedtatt av landstingene i Sjælland og Skåne, men at den likevel, på grunn av støtte fra konge og stormenn, kan ha hatt en smitteeffekt i Østdanmark.

Loven slo fast at om en kvinne hadde levd åpenlyst sammen med en mann i tre år, og rådet for hans hjem og husholdning, skulle hun regnes som hans ektefelle. Visse deler av Jyske lov var fortsatt gjeldende i Sønderjylland inntil begynnelsen av 1900-tallet. Det var snakk om en enkelt paragraf om at den som fanger en bisverm, kan beholde den, selv om man vet hvem den tilhører. («Finner en mann bier på åpen mark, og ingen mann følger dem, da skal den som fant dem, ha dem, selv om han verken har jord eller skog på den marken. Men finner han bier i en annen manns skog, da skal han ikke ta dem hvis de er fløyet opp i et tre, og får ingen del i dem, med mindre han følger dem til en stubbe. Hvis han følger dem fra gården sin, da skal han enten ha en tredjedel av dem...eller en ørtug penger, hvis treets eier vil løse dem. For når de flyr ut av en manns øyesyn, da tilhører de den som finner dem. Hvis en mann finner en bisverm på kirkegården, da tilhører de finneren og ingen annen.») Regelverket rundt birøkting står like etter lov rundt «Hvis en mann blir såret i horseng» (kap 37).

Historie

Saxo forteller i sitt verk Gesta Danorum fra rundt 1200-tallet om de danske kongenes forsøk på lovgiving. Ett av de tidligste eksempler på dansk lovgivning var Vederloven (av gammeldansk withærlagh, jfr «vederlag», men med betydningen «bøter» eller «straff») som fastsatte regler for kongens personlige hær, hirden. Vederloven er kjent i dansk utgave fra rundt 1180 og i latinske versjoner hos Svend Aggesen og Saxo.

Sammen med Sjællandske lov og Skånske lov kalles Jyske lov for «landskapslovene». Jyske lov er den eneste av landskapslovene som er datert, men på bakgrunn av innholdet i lovbøkene anslås Jyske lov som den yngste, datert til 1241. Det innebærer at den er utstedt i kong Valdemar Seiers regjeringsperiode.

Lovbokens hovedforfatter var bisp Gunner av Viborg (1222-51). Den må imidlertid ses i sammenheng med den europeiske rettstradisjonen som siden 1100-tallet hadde beveget seg i retning av en større sammenskriving av gjeldende sedvanerett i en prosess man kaller kodifisering. Arbeidet ble påskyndet av den katolske kirke.

Form

Jyske lov er detaljert og utførlig i sine bestemmelser helt i overensstemmelse med kasuistisk rettsoppfatning som var fremherskende den gang. Det var snakk om en sammenskriving av en rekke samfunnsmessig viktige problemstillinger, som før nedskrivingen har vært gjeldende i form av sedvane og tradisjon. Som noe helt nytt innførte lovboken bevisføring og føring av vitner, i stedet for blodhevn og muligheten for å sverge seg fri.

Fortalens første setning i forvansket utgave med inkluderingen av ordet «man» på fasaden av Københavns byrett.

Jyske lov er den eneste av landskapslovene som har en fortale. Fortalen er sterkt inspirert av kanonisk rett og henter mer eller mindre direkte de fleste av sine setninger fra disse eldre kildene. En stor del av det lånte stoffet kan føres helt tilbake til Isidor av Sevilla (ca. 560-636).

Dr.jur. Stig Iuul skrev i Lov og Ret i Danmark i 1942:

[D]et taler til ære for dansk retskultur i middelalderen, at det smukke billede af det ideale samfund, som fortalen giver, har kunnet finde sin plads i dansk ret på en så afgørende måde, at det af eftertiden føltes som udtryk for national dansk retsopfattelse.

Eksisterende eksemplarer

Det tidligst kjente håndskriftet av Jyske lov, Codex Holmiensis 37, fra slutten av 1200-tallet ble oppbevart på Kungliga Biblioteket i Stockholm i rundt 300 år. I mars 2011 vendte det tilbake til Danmark.

Hvordan det kom til Sverige vet man ikke – det var i ribebispen Christian Muus' besittelse i begynnelsen av 1700-tallet.

Eksterne lenker

• Jyske Lov - Studér Middelalder på Nettet Arkivert 20. desember 2013 hos Wayback Machine. Tekstkritisk udgave af håndskriftet NkS295,8°, Det kgl. bibliotek, København
• Codex Holmiensis: Jyske Lov hos Det kgl. bibliotek Arkivert 17. april 2011 hos Wayback Machine.
• Jyske Lov med ordforklaringer