Tegning af Midgårdsormen, der skal til at bide på Thors madding i form af et oksehoved. Illustrationen stammer fra et islandsk håndskrift fra ca. 1680.

.

Fabelagtige havuhyrer, som man i middelalderen forestillede sig de så ud. Sirener eller havfruer og dyr med lange tunger, vinger, og kvindekroppe hørte især med til denne forestilling.

.
Dørhammer i form af et kattelignende dyrehoved med ring i munden.
Dørhammer i form af et kattelignende dyrehoved med ring i munden.
Af .

Fabeldyr er overnaturlige væsener med dyrelignende træk. Eksempler er havuhyrer, drager, griffer, kimærer, basilisker, hippokamper og alkymiens salamandre foruden enhjørningen og fabelfuglen Føniks. Ofte er der tale om træk fra flere forskellige dyr.

Når de overnaturlige væsener både har dyre- og mennesketræk, kaldes de fabelvæsener (fx kentaurer og gorgoner), en term, der også kan bruges bredere og inkludere fabeldyr. Når væsenerne overvejende ligner mennesker, især i nordeuropæisk sammenhæng, betegnes de sagnfolk. Til den sidste kategori regner man undertiden også mennesker, der er forvandlet til dyr, fx varulven.

Fabeldyr i nordisk mytologi

I de nordiske myter og sagn er der et mylder af både fabeldyr og sagnfolk. Blandt de vigtigste fabeldyr fra mytologien kan nævnes Midgårdsormen, Fenrisulven og Odins ottebenede hest Sleipner. I den nordiske sagnverden forekommer drager. Forvandlinger af guder til dyr finder også hyppigt sted, især Odin og Loke er mestre i den kunst.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig