Savannezebraer fra uMkhuze Game Reserve i Sydafrika. Læg mærke til "skyggestriberne", der er typisk for arten i den sydlige del af dens udbredelsesområde.
Namibisk bjergzebra fra Etosha Nationalparken i Namibia. Bjergzebraen genkendes på sin doglæp (den løse hud under halsen), "gittermønstret" på rumpen og den hvide bug.
Sydafrikansk bjergzebra fra Mountain Zebra National Park i Sydafrika, der blev oprettet for at rede underarten, som i 1950 var helt nede på 13 vilde individer. Man ser tydeligt den orange nedre del af næseryggen, der er kendetegnende for bjergzebraer.
Portræt af en kejserzebra, der viser flere af de karakteristiske træk ved artens hoved: Dens lange ansigt, den brune mule indrammet af en hvid bræmme, de smalle striber, de lange, runde ører og den lange man. Zebraer kan individgenkendes på deres mønster. Fra Samburu National Reserve, Kenya.
Zebraer er navnet på de stribede medlemmer af hestefamilien. Der findes tre arter, som alle lever i Afrika. Med tilpasninger til at vandre langt, løbe stærkt og udnytte græs er zebraer blandt de mest succesfulde store hovdyr på de afrikanske græsvidder. Deres unikke sorthvide striber lader til først og fremmest at være et forsvar mod blodsugende insekter.
Zebraerne tilhører hestefamilien (Equidae), der også omfatter æslerne og hestene. Alle arter i familien tilhører samme slægt, Equus. Æslerne og zebraerne er tættere beslægtet med hinanden end med hestene. Hestefamilien er en af tre familier i ordenen uparrettåede hovdyr (Perissodactyla), som er hovdyr med et ulige antal tæer på fødderne; de to andre familier er næsehorn og tapirer.
Zebraer er afrikanske medlemmer af hestefamilien med et karakteristisk mønster af sorthvide striber. Typisk for hestefamilien har de forlængede ben med en enkelt hov, hvilket er tilpasninger til at vandre langt og løbe hurtigt under flugt fra rovdyr i et åbent landskab. Zebraer kan løbe 60-70 km/t, og hvis de opdager fjender som løver i god nok tid til at komme op i fart, vil de ofte slippe fra det med livet i behold.
Vægt: 175-387 kg. Skulderhøjde: 112-147 cm.
Blandt zebraerne har savannezebraen de bredeste striber, især på bagenden. Der er en række mindre forskelle på savannezebraer i henholdsvis den nordlige og sydlige del af artens udbredelsesområde. Hos nordlige savannezebraer er stribemønstret særligt prominent, baggrundsfarven er hvid, og benene er stribede i hele deres længde. Sydlige savannezebraer har såkaldte "skyggestriber" (svage, brunlige striber mellem de kraftige striber), baggrundsfarven er ofte svagt cremefarvet, og den nederste del af benene mangler eller har utydelige striber. Endelig har sydlige savannezebraer særlig veludviklet pandehår og man.
Den uddøde underart quagga (E. q. quagga) havde kun striber på den forreste del af kroppen.
Savannezebraen er vidt udbredt i det østlige og sydlige Afrika. Den forekommer fra Sydsudan og det sydlige Etiopien til det nordlige Sydafrika og nordlige Namibia, hvor den findes fra 0 meter til 4.300 meter over havet på Mount Kenya. Den lever især på savanner og andre åbne områder domineret af græs. Da den har behov for at drikke dagligt, kan den ikke klare sig i lige så tørre områder som kejserzebraen og den namibiske bjergzebra.
Vægt: 204-380 kg. Skulderhøjde: 115-150 cm.
Bjergzebraen inddeles i to underarter, som bl.a. adskiller sig tydelig i størrelse: namibisk bjergzebra (E. z. hartmannae) vejer op til 380 kg og er på størrelse med savannezebraen, mens sydafrikansk bjergzebra (E. z. zebra) kun vejer op til 260 kg og er på størrelse med et afrikansk vildæsel.
Bjergzebraen genkendes på sin doglæp (løs hud hængende under halsen) og "gittermønstret" på rumpen i form af smalle tværstriber, der løber hele vejen til haleroden. Den har hvid bug og mangler de skyggestriber, som er typiske for savannezebraen i det sydlige Afrika. Dens striber er omkring halvt så brede som savannezebraens, men ikke så smalle som kejserzebraens. Den nederste del af næseryggen lige over den sorte mule er orange til rødbrun.
Den sydafrikanske bjergzebra lever på græssletter i bjergene i Sydafrikas Kapprovinser, mens den namibiske bjergzebra findes i et forholdsvis smalt bælte i den tørre, bjergrige zone mellem Namibørkenen og Namibias centrale plateau samt i de tilstødende sandsletter. Arten lever fra 0-2000 meter over havet.
Vægt: 350-450 kg. Skulderhøjde: 125-160 cm.
Kejserzebraen er ikke bare den største af zebraerne, men den største vilde art i hestefamilien. Den har smallere striber end de andre zebraer, hvid mave, lange, runde, æselagtige ører og et stort hoved med et aflangt ansigt.
Den er udbredt i Etiopien og det nordlige Kenya i højder på 300-2.300 meter over havet. Den lever i halvtørre områder domineret af græs og tornet buskads. Fordi den ikke behøver at drikke hver dag (med undtagelse af diegivende hunner), er den tilpasset en niche mellem den mere vandafhængige savannezebra og det ørkentilpassede afrikanske vildæsel.
I mere end 150 år har videnskaben diskuteret formålet med zebraernes striber, og der er gennem tiden blevet fremført talrige teorier. Deriblandt at striberne skulle give kamuflage, forvirre rovdyr under forfølgelse, spille en rolle i regulering af kropstemperaturen eller indgå i visuel kommunikation med artsfæller. Ingen af disse teorier har man dog kunnet påvise, og flere af dem er decideret blevet afvist.
Derimod er der en stigende konsensus blandt biologer om, at stribernes primære rolle er at værne mod blodsugende insekter som klæger (middelstore til store fluer, der er plagsomme blodsugere på større pattedyr) og tsetsefluer. I Afrika er klæger bærere af flere sygdomme, der er dødelige for zebraer, og derfor giver det mening rent evolutionært for zebraerne at beskytte sig imod dem.
I et studie, hvor man sammenlignede, hvordan klæger opførte sig omkring heste og zebraer, observerede forskere, at lige mange klæger blev tiltrukket af og svirrede rundt om hestene og zebraerne, men at færre klæger satte sig på og sugede blod fra zebraerne end fra hestene. Nærmere undersøgelser viste, at klæger ofte bumper ind i zebraer i høj fart og ikke formår at foretage en kontrolleret landing på dem. Så der er tilsyneladende noget ved striberne, der forvirrer klægers syn og gør, at de har svært ved at lande succesfuldt på zebraer. Dette bekræftede man ved at iklæde hestene i forsøget i stof af forskellige farver; når heste blev iklædt striber, var der færre klæger, der landede på dem.
Zebraer er specialiserede græssere, og sædvanligvis udgør græs langt størstedelen af deres føde. I mangel på græs kan de dog tvinges til også at fouragere på browse, dvs. planter og plantedele andet end græs; det kan fx være blade, bark, rødder og frugter fra pølsetræet. I tørkeperioder kan op til 30 % af kejserzebraens føde udgøres af browse.
Medlemmer af hestefamilien er kendetegnet ved at have en relativt simpel mave. Hos dem foregår fermenteringen af planteføden ved hjælp af mikroorganismer i blind- og tyktarmen. Deres fordøjelse af græs og anden planteføde er derfor ikke så effektiv, som det ses hos de firmavede drøvtyggere. Derfor har zebraer brug for at indtage omkring dobbelt så meget føde som antiloper af samme størrelse, og de kan bruge over 75 % af døgnet på at græsse. Zebraer har dog en fordel i forhold til antiloperne i og med, at de kan overleve på græs af lavere kvalitet, end antiloperne kan.
Savannezebraen har brug for at drikke dagligt, og bjergzebraen drikker normalt 1-2 gange om dagen. Kejserzebraen er derimod mere tørketilpasset. Ikkediegivende hunner kan således nøjes med at drikke med 3-5 dages mellemrum og territoriehanner med 2-3 dages mellemrum. Diegivende hunner har dog brug for at drikke hver eller hver anden dag for at få vand nok til deres mælkeproduktion.
Savannezebraens og bjergzebraens adfærd minder meget om hinanden. De er begge organiseret i familiegrupper og ungkarlegrupper. Familiegrupperne (også kaldet haremgrupper) består af flere ubeslægtede hunner og deres føl samt en enkelt familiehan. Hos savannezebraen indeholder familiegrupper typisk op til seks voksne hunner, mens den hos bjergzebraen indeholder op til fem. At have en familiehan, der er god til at forsvare familien mod andre hanner, har stor betydning for hunnerne. Det kan give dem op til to timer ekstra om dagen til at græsse i.
På visse tider af året kan flere grupper samles i større flokke. Hos bjergzebraen kan man se flokke på over 30 individer. De største flokke blandt alle medlemmer af hestefamilien ses imidlertid hos savannezebraen, hvor flere hundrede til flere tusinde individer kan samles. Disse store flokke indeholder både familie- og ungkarlegrupper. Store flokke dannes ofte, når der er for mange ungkarle, til at de enkelte familiehanner effektivt kan forsvare deres harem. Når flere familiegrupper samles, kan familiehannerne samarbejde om at dominere ungkarlene.
Hos både savanne- og bjergzebraen kan hannerne begynde at opbygge et harem fra femårsalderen. Det kan enten foregå ved at erobre haremmet fra en anden han eller ved at opbygge sit eget harem af unge hunner, der har forladt de familiegrupper, som de er opvokset i, og er på udkig efter en ny familie at slutte sig til. Nogle bjergzebrahanner er i stand til at opretholde deres harem i over 15 år. Føl af begge køn forlader deres mors gruppe, når de kommer i den kønsmodne alder.
Kejserzebraens sociale adfærd adskiller sig markant fra de to andre zebraers og minder mere om det, man ser hos vildæslerne og en del af antiloperne. Kejserzebraer danner ikke haremgrupper. De dominerende hanner etablerer i stedet ressourceterritorier, dvs. revirer som ligger på steder, hvor der er ressourcer som drikkevand og græs af god kvalitet, hvilket tiltrækker hunnerne. Territoriernes størrelse ligger på 2-12 km2, hvilket er de største territorier, man ser blandt medlemmer af hestefamilien.
Territoriehannerne bliver i deres revirer året rundt eller i hvert fald til lang tid efter, at resten af bestanden har forladt området i søgen efter bedre græsgange. Hunnerne og ungkarlene (dvs. hanner der ikke har territorier) kan derimod færdes over enorme områder på op til 10.000 km2. Kejserzebraer kan både danne hungrupper, ungkarlegrupper og blandede grupper med begge køn, men disse grupper er kun midlertidige. De eneste langvarige, tætte bånd er mellem hunner og deres føl. Den normale gruppestørrelse hos kejserzebraer ligger på 6-50, men man har set flokke på op til 800-900 individer.
Zebraer kan vandre store afstande i jagten på nedbør og den deraf følgende vækst af frisk græs. Hos kejsezebra har man registreret vandringer på 80 km. Namibisk bjergzebra kan eftersigende lugte regn på 100 kilometers afstand og tilbagelægger gerne sådanne afstande. De længste migrationer og største vandringsflokke ses dog hos savannezebraen.
Mange bestande af savannezebraer foretager sæsonvandringer på flere hundrede kilometer. I Serengeti-Masai Mara-økosystemet følges op til 200.000 savannezebraer med gnuerne rundt på deres årlige vandringer. I Okavangodeltaet i Botswana foretager 55 % af savannezebrabestanden en årlig rundtur på små 600 km.
Savannezebraen og bjergzebraen går drægtige i ca. 12 måneder, mens kejserzebraen går drægtig i 12,5-14 måneder. De får ét føl ad gangen. Ved fødslen vejer føllet 30-35 kg hos savannezebraen, omkring 25 kg hos bjergzebraen og ca. 40 kg hos kejserzebraen.
Føl kommer på benene efter 6 minutter hos kejserzebraen og 11 minutter hos savannezebraen. Hos begge arter kan føllene løbe kortvarigt efter blot 45 minutter. Føl af savannezebra dier normalt i op til omkring 11 måneder, men kan fortsætte i helt op til 16 måneder. Hos kejserzebra dier føllet typisk i omkring 11,4 måneder.
De højeste kendte levetider for de tre arter er: savannezebra 40 år i fangenskab; bjergzebra 24 år i naturen og 33 år i fangenskab; kejserzebra 20 år i naturen og 31 år i fangenskab.
På IUCN's rødliste kategoriseres savannezebraen som næsten truet (NT), bjergzebraen som sårbar (VU) og kejserzebraen som truet (EN). Truslerne mod zebraerne omfatter tab af levesteder, konkurrence med og sygdomme fra husdyr, jagt og opsætning af hegn, der blokerer traditionelle vandreruter. Desuden er namibisk bjergzebra og kejserzebra i risiko for katastrofal tilbagegang som følge af fremtidige tørkeperioder.
Den sydafrikanske bjergzebra blev næsten udryddet i forrige århundrede. På trods af oprettelsen af flere beskyttede områder i 1920’erne og 1930’erne, deriblandt Mountain Zebra National Park, fortsatte bestanden med at falde, indtil der i 1950 blot var 13 individer tilbage. Siden da er udviklingen dog vendt, og den seneste opgørelse melder om over 1.700 voksne individer af underarten.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.