Vorte er en godartet udvækst i overhud eller slimhinder forårsaget af humant papillomavirus (HPV). Vorter smitter fra personer, der har dem i huden, og muligvis også indirekte fra miljøet. Ca. hvert tiende barn har vorter, og de fleste børn får vorter.
verrucae
Når HPV inficerer celler i overhuden (epidermis), forstyrrer det reguleringen af celledelingen. Det medfører et øget antal celler, der dog begrænser sig selv. HPV er meget udbredt og meget smitsomt. Alle bliver formentlig smittet med virusset, men ikke alle udvikler påviselige vorter. Det skyldes forskellig immunrespons.
Personer, som får behandling, der hæmmer immunsystemet, kan fx i den periode få vorter. De kan have været smittet som børn, men ikke udviklet vorter dengang, da immunsystemet fungerede normalt.
Der findes ca. 200 forskellige typer HPV. Ca. 40 varianter kan overføres ved seksuel kontakt og angriber slimhinder. De varianter inddeles i højrisiko- og lavrisiko-virus. Højrisikogruppen kan give kræftudvikling i livmoderhalsen, endetarmen, mundhulen og svælget, mens lavrisikogruppen kan give vorter eller ufarlige celleforandringer i de samme slimhinder. De fleste vorter på huden kan fremkaldes af flere forskellige typer HPV.
Almindelige vorter (verrucae vulgaris) findes oftest på hænder og i fodsåler, men kan opstå alle steder på huden. Vorterne kan ses som tørre fortykkelser med ru overflade i huden, og de har en diameter på nogle millimeter. I vorten ses ofte små, sorte punkter, som er rester efter blødninger i vortevævet.
Flade vorter (verrucae planae) er små, let forhøjede, brunrøde fortykkelser i huden. De kan være talrige og forekommer oftest i ansigtet og på håndryggene hos børn og unge.
Kønsvorter (condylomata accuminatae), som også kaldes veneriske vorter, er normalt seksuelt overført og forekommer på eller nær kønsorganerne eller omkring endetarmsåbningen.
Fodvorter (verruca plantaris) ses som fortykkede knuder, der ofte ligger i huden i fodsålerne og ikke hæver sig over hudens niveau. En gruppe af flere, små, tætliggende vorter kaldes mosaikvorter.
Senile vorter kaldes også talgvorter eller seborroiske keratoser. Vorterne skyldes ikke virus, men er aldersrelaterede fortykkelser af overhuden.
Mange personer, der får vorter, udvikler efter noget tid immunitet for de HPV, der giver almindelige hånd- og fodvorter. Immuniteten medfører, at vorterne forsvinder af sig selv. Det er meget forskelligt fra person til person, hvor lang tid der går, før vorten forsvinder. Det kan tage fra nogle uger til flere år.
Fordi vorter ofte forsvinder af sig selv, er det som regel ikke nødvendigt at behandle dem. Nogle vorter kan dog genere meget, fx fordi de kan være smertefulde at gå på, eller fordi de sidder i vejen. Der findes flere behandlingsmuligheder, hvis en person ønsker en vorte behandlet.
Vortepensling kan bl.a. anvendes mod kønsvorter, som ikke er dækket af et fortykket hornlag, hvilket gør dem mere tilgængelige for penslinger. Ved vortepensling anvendes stoffer, som er giftige for cellerne i vorten eller som aktiverer immunsystemet, fx imiquimod. Ved hånd- og fodvorter kan blandinger med salicylsyre, som opløser den hårde hud, bruges. Det gør det lettere at beskære dem. Vortebehandling strækker sig ofte over flere måneder.
Ved frysebehandling af vorter nedkøles huden omkring vorten kraftigt, gerne ved brug af flydende nitrogen, som sprayes direkte på vorten. Formålet med behandlingen er at skabe en forfrysning, der er tilstrækkelig til at ødelægge det inficerede område.
Det er umuligt at undgå at skade huden, og dosering af frysningen er ikke ligetil. Behandlingen gør ondt og skal ofte gentages flere gange. Frysebehandling følges som regel op af beskæring. Det gør ondt og er ikke egnet til små børn.
Kirurgisk afskrabning af vorter i lokalbedøvelse uden for håndflader og fodsåler er ofte effektivt, men ikke altid. Behandlingen er bedst egnet, hvis der kun er én eller nogle få vorter. Pga. smerter er behandlingen desuden bedst egnet for voksne og store børn.
Laserbehandling af vorter har været forsøgt, men effekten er ikke bedre end ved andre mere tilgængelige former for behandling, så den type af behandling anvendes ikke længere.
Forsøg på at forebygge smitte med almindelige hånd- og fodvorter er uden virkning. Derfor er der ingen restriktioner for børn med vorter.
Forebyggelse er dog muligt for de HPV, der medfører kønsvorter (kondylomer), og det er vigtigt for at undgå kræft. Kønsvorter er den hyppigste seksuelt overførbare sygdom. Mere end 70 % af befolkningen får overført HPV i løbet af deres seksuelt aktive liv. Mange partnere og sex uden kondom er risikofaktorer.
Der er udviklet vacciner mod de typer af HPV, der er knyttet til kræftudvikling i slimhinderne, især kræft i livmoderhalsen, mandler og endetarm. Vaccinerne kan i meget høj grad forhindre udviklingen af de kræftformer. Derfor tilbydes HPV-vacciner som en del af børnevaccinationsprogrammet. Der findes også vacciner, som beskytter mod udvikling af kønsvorter fra enkelte andre typer af HPV.
Ved alle typer af behandling af vorter ses tilbagefald relativt hyppigt. Nogle af de HPV, der medfører kønsvorter, øger risikoen for at udvikle kræft i livmoderhalsen, mandler og endetarm. Alle, der har mistanke om kræft, bør kontakte læge. Kvinder tilbydes regelmæssig undersøgelse for cellforandringer i livmoderhalsen.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.