vindatlas

Problemet med de gængse vindmålinger er, at de kun siger noget om vinden på det sted og i den højde, hvor de er målt. Det omgivende terræn som fx bakker, varierende vegetation og huse har imidlertid stor indflydelse på den målte vindhastighed.

I et vindatlas "renses" målingerne for disse effekter, og dataene kan derefter benyttes ud til ca. 100 km fra målestedet, idet man benytter samme teknik til at inkludere de lokale terrænforholds indflydelse på vinden til at bestemme det nye steds vindresurse.

Vindatlasmetoden benyttes i lande med væsentlige vindenergiaktiviteter til at bestemme den forventede årlige elektricitetsproduktion fra en vindmølle med en given placering. Proceduren er tilgængelig som et pc-program kaldet WAsP (Wind Atlas Analysis and Application Programme).

Vindatlasmetoden har dog klare begrænsninger: Først og fremmest er de beregnede resultater ikke bedre end de lokale meteorologiske data, der er til rådighed, og dernæst vil der for et kompliceret bakket og bjergrigt landskab være stor usikkerhed forbundet med beregningerne.

Udviklingen siden slutningen af 1990'erne af meteorologiske numeriske modeller sammenholdt med øget computerkraft og tilgængelige globale databaser over klimatologi og topografi har imidlertid gjort det muligt at beregne et vindatlas for praktisk taget et hvilket som helst 5 km×5 km område på hele Jorden uden anvendelse af lokale meteorologiske målinger, men med hensyntagen til den lokale klimatologi og topografi.

• Det europæiske vindatlas
• Det globale vindatlas