vandtrædere

De voksne biller er små med en oval kropsform og bliver højst 5 mm lange; den største danske art når en længde på blot 4,5 mm. Billerne er gullige eller lysebrune med sorte striber eller pletter på dækvingerne. De har trådformede antenner med 11 led; øjnene er store og fremstående.

Billerne er udstyret med lange ben, som de kravler omkring med i undervandsvegetationen. De svømmer ikke på samme måde som vandkalvene, der nærmest ror sig frem, men bevæger i stedet bagbenene på skift. Baghofterne er store og pladeformede og skjuler størstedelen af bagkroppen, sammen med hvilken de danner et hulrum, som billerne fylder med luft, når de søger til overfladen.

Vandtrædernes larver er lange og cylinderformede. Deres munddele er tilpasset til at udnytte trådalger som fødekilde, og deres ben er bygget til, at de kan kravle rundt mellem vandplanterne. De fleste arter ånder ved hjælp af trådformede gæller.

De fleste vandtrædere lever i småsøer og damme. Visse arter findes dog i strømmende vand, og en af de danske arter, Haliplus apicalis, forekommer i brakvand.

Ligesom larverne lever de fleste voksne vandtræderne af trådformede grønalger eller kiselalger. Der findes dog også nogle få arter, der er rovdyr som voksne.

Vandtræderne skal jævnligt op til overfladen for at hente luft, som de medbringer i et depot under dækvingerne samt under baghofterne.

Når larverne er fuldvoksne, kryber de på land, hvor de forpupper sig i en puppehule, som de udgraver i jorden.

• biller
• vandkalve