valg i Ghana 2024

Eftersom den siddende præsident, Nana Addo Dankwa Akufo-Addo (født 1944), havde været præsident i to valgperioder (2017-2021 og 2021-2025), og forfatningen ikke tillader at sidde i mere end to perioder, kunne han ikke genvælges. Det var dermed femte gang, at præsidentembedet skulle overdrages efter et valg. Selvom Ghana har en politisk historie med adskillige militærkup, har landet siden indførelse af demokrati i 1992 haft flere fredelige overdragelser af den politiske magt mellem de to største politiske partier, New Patriotic Party (NPP) og National Democratic Congress (NDC).

To gange har valgresultatet dog været afprøvet i retten. Efter valget i 2012 anlagde NPP sag ved højesteret mod NDC for valgsvindel. Sagen blev afvist, og højesteret fastholdt John Mahama som den retmæssigt valgte præsident. Igen i 2020 blev valgresultatet afprøvet ved højesteret. Denne gang var det NDC, der som tabere af præsidentvalget med en meget lille margin søgte at påvise uregelmæssigheder i flere valgdistrikter.

Der har ved flere lejligheder været uro i forbindelse med afholdelse af valg, men disse har været afgrænsede til lokale konflikter og områder.

Ghanas valgkommission erklærede John Dramani Mahama som vinder af præsidentvalget med 56,55 % af stemmerne to dage efter valget. Kandidaten fra New Patriotic Party (NPP), vicepræsident Mahamudu Bawumi, fik 41,61 % af stemmerne. John Dramani Mahama vandt dermed præsidentvalget overbevisende. Mahama og NDC vandt flere regioner, som ved valget i 2020 blev vundet af NPP (fx Bono, Ahafo, Western og Central region). Ingen af de andre præsidentkandidater fik over 1 % af stemmerne.

Dagen efter valget, og før valgkommissionen offentliggjorde resultatet, erkendte Mahamudu Bawumia sit nederlag og holdt en tale, hvori han opfordrede til en fredelig overdragelse af magten og til, at alle skulle respektere valgets resultat. Dette blev af mange observatører set som et vigtigt skridt i endnu en fredelig overdragelse af magten i Ghana og dermed en sikring af landets demokrati.

Ved parlamentsvalget vandt NDC 181 pladser og NPP 89 af i alt 276 pladser i parlamentet. Der er stadig (slut december 2024) enkelte valgkredse, hvorfra man ikke har et endeligt valgresultat.

Med valget af John Dramani Mahama som Ghanas nye præsident, får Ghana samtidig sin første kvindelige vicepræsident, nemlig Jane Naana Opoku-Agyeman.

Overordnet forløb valget fredeligt og anses for et frit og fair valg. Valget var velorganiseret, og der var ikke lange køer og ventetid ved valgstederne som tidligere set.

I enkelte områder opstod der uroligheder under valget, blandt andet med skyderier, som medførte, at fire personer mistede livet. Urolighederne var foranlediget af anklager om snyd i optællingen, betaling af stemmer og uklarheder og forvirring ved forsinkelse af annoncering af valgresultatet. I enkelte valgkredse har der været sager med genoptælling af stemmer, som har ført til anklager om snyd med valgresultatet.

Det relativt fredelige forløb af valget i Ghana anses som værende af stor betydning for den politiske stabilitet i den vestafrikanske region, som de senere år har været præget af fx flere militærkup og ustabilitet (Burkina Faso, Niger og Mali). Derudover var der forud for valget en del demonstrationer og deraf frygt for uroligheder i forbindelse med selve valget. Derfor udtrykte flere ghanesiske analytikere, politikere og den almindelige ghaneser, at det var Ghana, der havde vundet valget.

Der er nedsat en komité med medlemmer fra de to store partier, der skal sikre en gennemsigtig og fredelig magtoverdragelse. Mahama har desuden annonceret en antikorruptionsindsats kaldet ORAL (Operation Recover All Loot), som skal undersøge mistanke om korruption med statslige midler.

Præsidenten vælges ved flertal. For at blive valgt i første runde skal kandidaten opnå mindst 50 procent (50%-plus-1) af stemmerne. Hvis ingen af kandidaterne opnår flertal i første runde, afholder man en anden runde mellem de to kandidater med flest stemmer. Kandidaten, der opnår flest stemmer i anden runde, vinder. Præsidenten vælges for en periode på fire år.

De 276 parlamentsmedlemmer vælges ved flertalsvalg i enkeltmandskredse. Valgperioden er ligeledes fire år.

Valgets afholdelse, overvågning og monitorering varetages af en uafhængig valgkommission, der dog undertiden anklages for at være politisk styret. Ved valget i 2020 ændrede og rettede kommissionen i valgresultatet hele fem gange, hvilket medførte kritik og anklager om svindel og politisk styring.

Ghanas valgkommission havde godkendt i alt 13 kandidater til præsidentvalget, hvoraf 10 repræsenterede politiske partier og tre var uafhængige kandidater. Kandidaterne for de to største partier vicepræsident Mahamudu Bawumia (født 1963), som var præsidentkandidat for det daværende regeringsparti NPP, og den tidligere præsident John Mahama (født 1958), som var præsidentkandidat for NDC.

De overordnede temaer i valgkampen var korruption, økonomi, arbejdsløshed og illegal minedrift, såkaldt galamsey.

Da NPP fik regeringsmagten i 2016, var der stor tiltro til, at den nye regering og præsident Akufo-Addo kunne få den ghanesiske økonomi tilbage til tidligere tiders vækstrater. Perioden har dog været præget af stor økonomisk ustabilitet og høj inflation, blandt andet på grund af økonomisk recession efter Covid-19 epidemien, og det har medført stigende benzinpriser og højere leveomkostninger. Ghana har i perioden optaget lån hos den Internationale Valutafond, senest i maj 2023. Det har fået kritikere til at hævde, at den økonomiske politik har spillet fallit, og at regeringen ikke har opfyldt sine valgløfter.

Ghana rangerer nummer 80 ud af 180 lande ifølge Transparency Internationals indeks over opfattelse af korruption. Det er en udbredt opfattelse i Ghana, at blandt andet det politiske system er korrupt, og at korruption særligt går ud over den yngre generations muligheder. Korruption er et emne, der ofte bliver diskuteret i medierne.

Arbejdsløshed er især et problem blandt den voksende unge del af befolkningen. Tal viser, at selvom Ghana har oplevet en periode med økonomisk vækst, har dette ikke resulteret i arbejde til denne del af befolkningen. I 2023 var 75 procent af de arbejdsløse således unge. Forskellige regeringer har iværksat initiativer for at skabe flere arbejdspladser til de unge, men disse har ikke imødekommet behovet for netop denne gruppe.

Illegal minedrift har fået meget opmærksomhed særligt i de sidste måneder af valgkampen. Selvom illegal minedrift har stået på i lang tid, er der den senere tid kommet øget opmærksomhed på de alvorlige sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser, denne praksis har. I september og oktober 2024 har der været demonstrationer i hovedstaden Accra imod illegal minedrift, og protester imod regeringens manglende indsats overfor problemet. Mange anser det som et delvist politisk problem, der involverer både politiske og traditionelle ledere, udover de virksomheder, der tjener penge på denne form for minedrift. Demonstrationerne har været organiseret blandt andet af gruppen Democracy Hub og den katolske kirke. Flere fra Democracy Hub er blevet anholdt i forbindelse med demonstrationerne.

• Ghana
• Ghanas historie
• Ghanas forfatning