underernæring

Underernæring og mangelsygdomme hører til blandt de største helbredsproblemer i verden. Ca. 800 mio. mennesker er underernærede, primært i ulande. På verdensplan er hovedårsagen til underernæring mangel på mad. Svigtende lokal fødevareproduktion kan være en følge af naturkatastrofer, fx tørke og oversvømmelser, men en stor del skyldes menneskeskabte forhold, fx fejlslagen økonomisk og politisk ledelse, international handelspolitik, krige og borgerkrige. Nødhjælp kan i nogle tilfælde på længere sigt påvirke den lokale fødevareproduktion negativt.

Den globale vandring fra land til by har også en negativ indflydelse på lokal landbrugsproduktion og gør befolkningen helt afhængig af forsyninger udefra. I Afrika sulter flere hundrede millioner mennesker, og millioner dør hvert år pga. underernæring. Mange hundrede millioner mennesker er verden over væksthæmmede pga. underernæring. På verdensplan er der mad nok, men fordelingen til de trængende områder er af forskellige årsager ikke tilstrækkelig.

Energi- og proteinunderernæring opstår, når der gennem længere tid ikke tilføres tilstrækkelig energi og protein med føden til at dække behovet. Underernæring kan således opstå, hvis der indtages for lidt energi og protein med kosten, samt hvis behovet er øget pga. sygdom eller øget tab. Proteinunderernæring kan ses, selvom den totale proteinindtagelse tilsyneladende er tilstrækkelig. Protein har nedsat biologisk værdi, når dele af proteinet er ufordøjelige, eller når der mangler enkelte essentielle aminosyrer, og kan i så fald ikke udnyttes optimalt til vævsvedligeholdelse og vævsopbygning. En optimal udnyttelse af protein kræver derudover tilstrækkelig energitilførsel. Energi- og proteinmangel er ofte ledsaget af mangel på mineraler, vitaminer og sporstoffer.

Energi- og proteinunderernæring ses oftere og mere alvorligt hos børn, fordi de har et større behov per kg kropsvægt. Meget af den i ulande tilgængelige mad har desuden en lav energitæthed (energiindhold/volumen), som gør det svært for små børn at få energi nok, idet maden fylder for meget. I den tredje verden er mere end 20 procent af alle børn energi- eller proteinunderernærede i forskellig grad. Mere end 150 mio. børn lider af svær underernæring. Det vil påvirke deres fysiske og intellektuelle udvikling negativt med store konsekvenser for samfundet fremover. Specifik mangel på mikronæringsstoffer som A-vitamin, jern og jod er derudover et stort problem i mange tredjeverdenslande.

Marasmus er karakteriseret ved meget svær afmagring med tab af muskelmasse og underhudsfedt. Marasmus skyldes primært udtalt energimangel og kan ses i alle aldre, men overvejende hos børn i ulande. Børnene er vækstretarderede med rynket hud, gammelmandsansigt og fremstående knogler og led, men med normalt hår og en god appetit. I koncentrationslejrene under 2. Verdenskrig led mange af marasmus, mest udtalt hos de såkaldte muselmænd (se koncentrationslejr (koncentrationslejr-syndrom). Marasmus ses hyppigt under hungerkatastrofer hos både børn og voksne.

Kwashiorkor forekommer oftest hos 1-2-årige børn i ulande og er en akut sygdom, som kan udvikles hurtigt. Den ledsages af udtalte ødemer (hungerødem), som skyldes nedsat proteinsyntese i leveren. Barnet vil ikke spise, trives dårligt og er ofte apatisk. Kwashiorkor blev tidligere opfattet som en proteinmangelsygdom, men årsagen er formentlig snarere en kombination af underernæring og påvirkning af infektioner og toksiner. Korrekt behandling af tilstanden kræver stor ekspertise, og dødeligheden er høj.

Kronisk underernæring hos børn kan medføre vækstretardering og reduceret voksenhøjde. Vækstretarderingen kan skyldes mangel på energi, men skyldes oftere specifikke mangeltilstande, fx zinkmangel. En stor del af befolkningen i den tredje verden er vækstretarderede pga. kronisk underernæring.

I Danmark og andre ilande forekommer underernæring overvejende i forbindelse med fysiske og psykiske sygdomme samt stofmisbrug. Hos mindre børn kan lettere underernæring og vækstretardering dog også ses som følge af nedsat energiindtagelse i forbindelse med hyppige akutte infektioner, kronisk sygdom eller spisevægring som følge af psykosociale problemer. Forældres bevidste anvendelse af kost med meget lav energitæthed eller utilstrækkelige diæter kan også i nogle tilfælde være årsagen.

Udtalt underernæring ved sygdom skyldes oftest appetitløshed eller madlede (anoreksi), hvorved energi- og næringsstofindtagelsen bliver for lav. Næsten alle sygdomme med påvirket almentilstand ledsages af anoreksi. Visse sygdomme er desuden ledsaget af øget energiomsætning og proteinnedbrydning, som også bidrager til underernæring. Ekstrem afmagring (kakeksi), som skyldes en kombination af nedsat fødeindtagelse og øget omsætning i cellestofskiftet, ledsages af madlede, kvalme, blodmangel, muskelsvækkelse, nedsat optagelse af næringsstoffer fra tarmen, diarré samt ændret stofskifte og er en hyppig dødsårsag ved kræft. Kræftbehandling med kemoterapi og strålebehandling fremkalder ofte i sig selv kvalme og anoreksi. Generelt er overlevelsen kortest hos de patienter, der har det største vægttab.