turkis

Smykkestenen turkis slibes oftest i cabochon- eller kugleform. Den uigennemskinnelige turkis er ofte porøs og meget modtagelig for ydre påvirkninger, fx fedt og creme, der ødelægger stenens farve. Derfor varmebehandles den hyppigt med plast. Varmebehandlingen forstærker også farverne i turkisen. Den blå turkis er den mest eftertragtede.

Turkis har været anvendt som smykke- og dekorationssten siden oldtiden. Turkis er en af de ældste kendte sten og har været brugt i det gamle Egypten for mere end 5000 år siden. Turkis sten har historisk været eftertragtet og har været brugt til udsmykning af bygninger og artefakter og naturligvis brugt i smykker og amuletter.

I Orienten blev turkis brugt som amulet mod onde blikke, og den ses på mange paradevåben, rustninger og jader fra Persien og Osmannerriget. I Tibet og hos det oprindelige folk i Nordamerika var turkis en hellig sten. De oprindelige folk i Nord- og Mellemamerika har siden forhistorisk tid anvendt turkiser i smykker og mosaikarbejder, og stenen var tidligere vigtig i langdistancehandel mellem områderne. Turkiser er fortsat af stor betydning i kunsthåndværk i det sydvestlige USA.

Turkis anvendes også som healing sten, da stenen tiltænkes at kunne hjælpe på fysiske og psykiske sygdomme. I forbindelse med healing menes det, at stenen vil fremme bærerens sundhed, fred og indre ro, samt styrke kommunikation, kreativitet, lykke og kærlighed.

De berømteste forekomster findes i Iran (Khorasan), Israel og USA (New Mexico, Arizona, Nevada og Californien). Andre turkis lokaliteter findes i Afghanistan, Australien, Egypten, Indien og Kina. De mest værdifulde turkiser kommer fra Iran på grund af den flotte blå farve og den gode kvalitet sammenlignet med andre turkiser.

• mineraler
• smykkesten