turisme

I midten af 1800-tallet skete der med industrisamfundets gennembrud en afgørende ændring af rejselivets indhold og omfang. Fra at have været forbeholdt en lille del af befolkningen i form af pilgrimsrejser, opdagelsesrejser, handelsrejser og dannelsesrejser blev det at rejse sat i system, da trafikmidlerne blev udbygget.

De mest markante forbedringer af trafikmønstret var anlæggelsen af jernbanerne og i Danmark oprettelsen af direkte dampskibsforbindelser mellem København og de større jyske byer i 1840'erne.

Briterne var de første til at anlægge jernbaner, og den britiske missionær Thomas Cook, som kunne se deres potentiale, blev den første professionelle rejsearrangør i den moderne turismes historie. I forbindelse med et større missionsmøde fik han i 1841 indsat et særtog på banen fra Leicester til Loughborough og skabte dermed verdens første pakkerejse.

Sammen med sin søn grundlagde Thomas Cook verdens første rejsebureau, og næsten samtidig begyndte den norsk-britiske præst Thomas Bennett at interessere sig for turisme. I 1850 åbnede han i Oslo et rejsebureau, der hurtigt fik filialer og agenter over det meste af verden.

I Danmark blev det første rejsebureau oprettet af DSB i 1889. Samme år stiftedes Danmarks første turistforening med det formål at "befordre Fremmedbesøget og fremme Turistlivet i Danmark". Indtil 2. Verdenskrig var egentlige ferierejser dog stadig forbeholdt en relativt lille del af den danske befolkning, som normalt valgte et badested som fast base, fx Skagen, Løkken eller Fanø. Ferielivet blev for alvor tilgængeligt for større befolkningsgrupper med Ferieloven af 1938, hvor ni dages ferie med løn blev indført.

Efter 2. Verdenskrig drog et stigende antal danskere på ferie i udlandet. De første danske bilturister drog i begyndelsen af 1950'erne på campingferie til Vesttyskland og Norge; i 1951 rejste 134.800 danskere således til Vesttyskland, mens 75.800 satte kursen mod Norge.

I Danmark begyndte industrisamfundets turistmæssige storhedstid for alvor i 1950, da præsten Eilif Krogager lagde grunden til Tjæreborg Rejser med sin første busrejse til Spanien. Det var begyndelsen på en udvikling, der skulle gøre ham og Simon Spies til feriegrossister i den helt store stil. Antallet af solgte charterrejser i Danmark steg markant indtil midten af 1980'erne med bl.a. Gran Canaria, Costa del Sol, Tenerife, Mallorca og storbyerne London, Paris og Rom som de populæreste mål.

Allerede fra 1934 støttede den danske stat bestræbelserne på at fremme turistbesøg til Danmark fra udlandet, og lige siden har den generelle markedsføring i udlandet af Danmark som turistland fået tilskud via finansloven.

I 1967 oprettedes Danmarks Turistråd (nu Visit Denmark) som en selvejende institution under Handelsministeriet med netop markedsføring i udlandet som formål, mens den indenlandske turisme blev overladt til de lokale turistforeningers fællesorganisation, Samvirkende Danske Turistforeninger.

Dansk turisme oplevede en opblomstring i 1950'erne og 1960'erne, ikke mindst efter at tyskernes visumtvang blev ophævet i 1954. Men i 1970'erne og 1980'erne stod dansk turisme i skyggen af den fremstormende charterturisme og oplevede en stagnation både i antallet af udenlandske turistbesøg og i antallet af danskere, som valgte at feriere i eget land.

Efter mange tilløb fik turismen i Danmark sit politiske gennembrud i 1986: Industriminister Nils Wilhjelm afleverede en turistpolitisk redegørelse til Folketinget, hvilket førte til den første debat om dansk turisme i Folketingets historie og til udformningen af en turistpolitisk handlingsplan, der indebar, at man afsatte statsmidler til bl.a. fremme af den indenlandske turisme.

I 1987 stiftede en række brancheorganisationer inden for dansk turisme Turismens Fællesråd, der fik afgørende betydning for, at turismen i Danmark blev sat på den politiske dagsorden i løbet af 1990'erne. I regeringen Nyrup Rasmussen I 1993-1994 var der sågar et særskilt ministerium for kommunikation og turisme.

I første halvdel af 1990'erne oplevede dansk turisme da også en næsten dramatisk fremgang. Det gjaldt især feriehusudlejningen til tyske børnefamilier, som fordobledes i løbet af ganske få år. En væsentlig del af forklaringen var den tyske genforening, som med ét slag gav dansk turisme 20 mio. nye potentielle kunder fra det tidligere DDR.

I 2023 registrerede dansk turisme i alt 63 mio. overnatninger fordelt på 23 mio. i feriehuse, 12,2 mio. på campingpladser, 19,2 mio. på byhoteller, kroer mv., 4,8 mio. på feriehoteller og i feriecentre, 2,8 mio. på vandrerhjem og 1,1 mio. i lystbådehavne. Statistikken omfatter ikke mindre hoteller, mindre campingpladser, bed & breakfast og andre overnatningsformer, der ikke har rapporteringspligt til Danmarks Statistik.

Danske og udenlandske turister skabte i 2023 en samlet omsætning på 164 mia. kr., og beskæftigelsen i dansk turisme er beregnet til 169.000 årsværk i 2022. De udenlandske turister forbrugte 63 mia. kr. under deres ophold i Danmark, og den udenlandske turisme udgjorde dermed 3,8 % af Danmarks samlede eksport. Det største udenlandske marked for dansk turisme er Tyskland, som tegnede sig for 20 mio. overnatninger, svarende til 62 % af alle udenlandske overnatninger i Danmark (2023).

Turisme er et af verdens største erhverv, og ifølge FN's turismeorganisation UNWTO er antallet af internationale ankomster på verdensplan næsten tredoblet fra 1995 til 2023, nemlig fra 531 mio. til 1.306 mio., men nåede et foreløbigt højdepunkt i 2019 med 1.465 mio. internationale ankomster. Der er imidlertid betydelige forskelle mellem verdensdelene: I Europa steg antallet fra 309 mio. i 1995 til 708 mio. i 2023, i Asien og Oceanien fra 82 mio. til 238 mio., i Nord- og Sydamerika fra 109 mio. til 200 mio., i Mellemøsten fra 13 mio. til 93 mio., og i Afrika fra 19 til 66 mio.

Selvom turismen ofte kan være en af de meget få erhvervsmæssige muligheder i tyndtbefolkede områder i tredjeverdenslande, sættes der ofte spørgsmålstegn ved turismens velsignelser. Der fokuseres på turismens tendens til at prostituere et lokalsamfunds kulturelle egenart og på de følger, en ensidig satsning på turisme kan have for miljøet.

Der er taget en række initiativer rundt om i verden for at bøde på nogle af turismens mindre heldige følgevirkninger, fx i form af miljømærkning af hoteller og adfærdsregulerende foranstaltninger og lokaliteter, som naturmæssigt eller kulturelt er særligt sårbare.

Gruppe- og destinationsrejseledere uddannes på rejselederkurser, mens turistførere uddannes på en etårig diplomuddannelse (tre år på deltid) på Roskilde universitet.

Flere steder i Danmark kan man tage en uddannelse som serviceøkonom (to år), der fokuserer på service, oplevelser og events med relation til turisme. Som serviceøkonom kan man videreuddanne sig til professionsbachelor i International Hospitality Management eller Event Management og Økonomi.

Flere treårige bacheloruddannelser kan udbygges med en toårig kandidatuddannelse i turisme eller oplevelsesdesign ved Aalborg Universitet og i oplevelsesøkonomi ved Aarhus Universitet.

• charterferie
• camping
• rejse
• ferie